Top-3: Rolf Meldgaard 2024
Billede af Johnny Fravn
Der er et yndigt land…
Sådan starter nationalsangen, og jeg har, med god årsag, valgt at dedikere starten af mit vanlige årsskriv med den linje. Nogle af mine kollegaer synes, at det har været et noget lunkent år for den danske metalscene – en holdning, jeg slet ikke deler. Jeg har dedikeret det meste af min tid og energi til den danske scene, og jeg synes atter i år, at den sprudler og skinner på bedst tænkelige vis. Der har været masse fantastiske koncertoplevelser og gennemførte flotte plader at holde præstationen oppe på i år. John Cxnnor bliver ved med at lave vilde unikke koncerter, som også møder stor opmærksomhed i udlandet, Iotunn har velfortjent høstet ros hele verden rundt med deres nyeste plade, Plaguemace har lagt flere spillesteder og Copenhell ned. Der er nye young guns, som virkelig blomstrer på de danske scener og trækker en masse nyt ungt publikum med ind i metallens verden som Guttural Disgorge, Nakkeknaekker aka Neckbreakker og Swartzheim. Thus gjorde det helt vilde, og vandt Wacken Metal Battle - første gang et dansk band har præsteret det. Det er intet mindre end sensationelt. Så set med rød/hvide briller, så synes jeg, 2024 har været et helt igennem fantastisk metalår, hvor jeg ville ønske, at jeg kunne lave en top 10 frem for en top 3, for der har været nok spændende at grave i til det. Det, der sidste ende virkelig har ramt mig, er de plader med noget på hjertet. Hvor der er stor nerve, følelser på spil eller hvor musikerne har formået at skabe en spændende atmosfære med store og dragende lydflader i deres musik.
Som fotograf der har taget billeder af næsten 250 koncerter i år, så vil der selvfølgelig også komme et billedgalleri til slut med mine personlige metalhøjdepunkter fra i år.
Danske udgivelser
3. plads: Kollapse – AR
Ikke overraskende, så vandt albummet i kategorien ”Årets Album” til award-showet ”Den Hårde Tone”. Det er klart deres bedste plade til dato, hvor produktion og sangskriveriet sidder lige i skabet. Det er sludgy, råt og usødet, og du skal lede længe efter en plade, som har lige så meget nerve som denne. Det er de tunge følelser, som sidder solidt klistret fast uden på tøjet og vælter ud som en jernnæve plantet direkte i solar plexus. Sangen ”Autofagia” er især her værd at nævne, da det nok er Aalborg-trioens bedste til dato med klog komponering, intens vokallevering og eksplosive tonstunge temposkift. Det piner mig næsten ikke at kunne placere albummet højere på listen, for den har godt nok være i rotation mange gange hos mig i år.
2. plads: Vægtløs – Aftryk
Vægtløs’ debutalbum ventede jeg på med stor spænding, da jeg synes deres EP, Kakafoni, havde en masse spændende elementer at byde på - dog vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente af Aftryk. Det blev til et yderst dragende værk, hvor det også er svært ikke blive følelsesmæssigt ramt, for lyrikken tumler med relaterbar sorg- og dødtematikker. Jeg har overfor flere bekendte valgt at omtale albummet således ”Det er måske ikke årets album, men det i hvert fald årets vigtigste album”. Et udsagn jeg stadigvæk står ved i dag. Det mundede også ud i en af de bedste anmeldelser, jeg selv har forfattet, for som jeg skrev i anmeldelsen om albummet: ”...Aftryk er en påmindelse om vores indbyrdes afhængighed af hinanden som mennesker. En påmindelse om, at vi sætter aftryk i hinandens liv, især vores nærmeste. En påmindelse om, at livet er skrøbeligt og sårbart, og det til tider skal gøre ondt, selvom vi måske lader, som om det ikke gør.”
1. plads: Iotunn – Kinship
Her er ingen slinger i valsen. Iotunns nye plade er alt, hvad man kunne håbe på og mere til. Allerede på deres første album Access All World var der ingen tvivl om, at det var en gruppe bestående af vanvittige dygtige musiker med et kæmpe potentiale. Jeg havde dog ikke forudset, at de ville løfte niveauet så meget til denne plade. Sangskriveriet er blevet skarpere og mere kompetent, og produktionen af Jakob Hansen sidder lige i skabet. Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har hørt en dansk plade, hvor det tekniske niveau er så højt samtidigt med sangskriveriet. Der er alt fra store følelser til dragende atmosfæriske momenter og knaldhamrende fede guitarsoli. Det hele ryger sammen i en cocktail, som er en gennemført smuk lytteoplevelse fra start til slut. Det gjorde også, at jeg måtte kaste mit første 10-tal efter et dansk album, for det her er noget ekstraordinært i min optik og et af de album, jeg vil se tilbage på i mange år som et mesterværk. Det er heller ikke for sjov, at pressen hele verden rundt har lovprist Iotunn. Nu skal verden bare erobres, gutter! Som sidebemærkning, så er dette også årets album for mig. Den slår alt på den internationale liste.
Boblere: Demersal – Demersal, Solbrud – IIII, Koya – Fragments, Thus – The Terminal Condition of Existence. Lamentari – Ex Umbra In Lucem
Internationale udgivelser
3. plads: Hamferð – Men Guðs hond er sterk
Vi bliver i rigsfællesskabet, for der er dælme også sket lækre ting der i år. Doom er en af de genrer, der aldrig har sagt mig det store. Dog har Hamferð som et af de få bands i genren vundet min gunst med tiden. Deres dragende store lydflader kombineret med Jón Aldarás voluminøse og intense vokal har gjort, at færingerne har vundet en plads i mit iskolde doomfobiske hjerte. Deres nyeste udspil er en konceptplade med et fundament i en sørgmodig del af færingernes historie. Det omhandler en kæntringsulykke i 1915, hvor 14 døde, og albummet rummer alt det, som er fedt ved Hamferð. Der er alt fra det melankolske, rolige og melodiøse til det store, brutale og helt intense. Ethvert ord leveres med stor vægt bag. Produktionen sidder også lige i skabet, og jeg tør godt at sige, at dette er deres bedste album. Min oplevelse af hele albummet blev også kun forstærket af, at jeg i år oplevede dem om natten ved bugten i Gøta til G! Festival, hvor de spillede det nye album i mørket med stroboskoplys, som oplyste bugten, der var henlagt i regn. Ren magi!
2. plads: Cistvaen – At Light’s Demise
Det her er klart årets overraskelse på min liste, for det kom ud af ingenting. Her i slutningen af året har jeg siddet og gennemlyttet mange internationale udgivelser, som jeg har været bagud med på grund af fokus på den danske scene. At Light’s Demise ramte mig lige med det samme. Det er atmosfærisk black-metal med et kraftigt islæt af blackgaze og post-black tilsat lidt doom-krydderi. Det er yderst depressivt, melankolsk og sorgfuldt med fængende lydflader, hvor man for alvor opsluges i de mørke følelsers vold. Det er et passende album til den mørke årstid. Briterne skinner særligt på sange som ”Cessation of Hope”, hvor sangskriveriet er i top, og de laver en yderst flot bro i sangen, som bygger op til sangens klimaks. Hvad, de også gør godt, og som gør albummet særligt interessant, er, at de lader bassen fylde utroligt meget. Den fremstår faktisk til tider meget groovy og lidt beskidt. Det er et yderst interessant valg og ret usædvanligt for atmosfærisk black metalalbummer, hvor de skingre fræsende guitarer, blastbeats og melankolske skrig vanligt får alt opmærksomheden i sendefladen. Så trænger du til at grave dig ned i mørkt hul og gå i en depressiv vinterhi, så bør du altså give Cistvaen et lyt.
1. plads: Eivør – Enn
Jamen, vi slutter da selvfølgelig i rigsfællesskabet, og nok det mest kontroversielle valg på min liste, for Eivør kan hverken kategoriseres som rock eller metal. Trods dette har vi anmeldt hende flere gange, og hun spillede da også på Copenhell i år – to gange faktisk! Der er ingen tvivl om, at den færøske sangdroning er ved at blive fast inventar i metalmiljøet - og med god grund. Igennem sin 25-år lange karriere har Eivør lavet mange forskellige ting som artpop, jazz, folkemusik og singer-songwriting. Med Enn udgiver hun, hvad jeg anser som, hendes karrieres bedste album. Det er fyldt med store kontrastfyldte stemninger, som er båret af dystre synthflader, der spiller op mod hendes tryllebindende smukke vokal. Der er både plads til smertelig intensitet og forbipasserende skønhed. Eivørs univers kan rumme alt, og når man 25 år inde i sin karriere for det første skriver kontrakt med et label (Season of Mist) og udgiver sit bedste album til dato, ja, så skal det bare belønnes med en førsteplads. Jeg havde også æren af at opleve Eivør på Færøerne i år og følge hende bag scenen, da hun gæstede Train i oktober. For mig er der slet ingen tvivl om, at hun er en ener og et af de mest unikke sangtalenter i norden.
Boblere: Thy Catafalque – XII, Alcest – Les Chants de l’Aurore, DOOL – The Shape of Fluidity
Knocked Loose skal også have et honorable mention. Deres optræden af Suffocate med Poppy i ”Jimmy Kimmels Live” var gennemført genialt, og gav helt sikkert en masse konservative mødre og fædre aftenkaffen galt i halsen. Derudover er sangen nomineret til en Grammy, og er da klart også en af de fedeste sange i år.
Nu til slutkapitelet. På koncertfronten har dette været mit travleste år og nøj, hvor har jeg oplevet mange fede ting. Så her er de personlige højdepunkter fra 2024 set gennem mine øjne.
2024 som fotograf
Den hårde del af musikåret startede som vanligt ud med Toldermania for mig. Masser af bands, som skaber 20-minutters kaos.
For første gang var jeg med til Copenhell Freezes Over. Fremragende aften med masser af run på. Hvor er den danske scene dog fyldt med talent.
Jeg var meget ked af at have gået glip af Spiritbox på Copenhell året før, så det var kæmpestort for mig at få dem set med Architects og Loathe. Courtney LaPlante er en kæmpe boss på scenen
Jeg fik lov til at komme bag kulissen til Solbruds releaseshow af IIII. Hvilken koncert og hvilket album. Tak for den oplevelse Solbrud. Den var jeg virkelig glad for, jeg fik med
Tesseract, som er et af mine absolut yndlingsbands gæstede Amager Bio, og det var første gang, jeg tog billeder af dem. Hvilken magisk aften det var. Jeg glæder mig til at gøre det igen i næste måned.
Baest spillede to store koncerter med Cabal. En på Train og en i Store Vega. Jeg så selvfølgelig den i Aarhus, og der var fuld smæk på som altid med de to bands.
Crypta tog på en stor Europaturné med Nakkeknaekker og Plaguemace. Det var sgu ret sejt gået af vores danske knægte, og de spillede et brag af et show med de furiøse brasilianske kvinder i Aarhus.
Spot Metal er efterhånden også blevet en årlig tradition for mig. Det er altid velbesøgt, billigt og fyldt med en masse spændende artister. I år kiggede blandt andet Night Fever og Lightchapter forbi.
Så blev det for alvor sommer, og Copenhell-tid! Det er jo svært ikke at elske, særligt de danske bands tog sig flot ud på mit kamera. Bare se Plaguemace, Vulvatorious og Persecutor her
Men det var også megafedt at få lov til at skyde nogle af de personlige favoritter som Karnivool og Mr. Bungle.
Derudover var der Mimi Barks, som leverede en morgenlussing til de lørdagstrætte på Copenhell. Hun var klart årets mest positive overraskelse for mig på festivalen. Excentrisk person med masser af autoritet og attitude.
Nå ja, og selvfølgelig Danmarks mest fantastiske publikum.
Ja, særligt Anders er svær ikke at holde af. Som vanligt altid på forreste række fyldt med passion og glæde.
Jeg var så privilegeret at komme et smut forbi Færøerne til den fantastiske G! Festival, hvor jeg arbejdede som fotograf for festivalen. Genial lokation, mega hyggelig festival, og her fik jeg blandt andet lov at opleve Eivør og Hamferð på hjemmebane. Det var stort.
Ak ja, sommeren kommer jo til en ende, og jeg var atter forbi Jailbreak, som går på pause næste år. Årets udgave bød på slåskamp med Baest og sjov og lir med Dragonforce. Der var også et kæmpe show med Tobias Sammets Avantasia.
Blot fordi sommeren er slut, så er festivalsæsonen ikke. En årlig tradition for mig er at besøge Copenhagen Metal Fest. Desværre stod mit kamera af undervejs på festivalen, men jeg lånte et af min gode kollega Nikolaj Bransholm. Så det blev til nogle billeder. Blandt andet af altødelæggende LLNN, fortryllende Iotunn og altid intense Demersal.
Nå ja, så var der lige Eivør igen hvor jeg fik lov at følge hende bag scenen.
Vola kiggede forbi med Charlotte Wessels og Feather Mountain på Voxhall. Jeg var positiv overrasket over, hvor fyldt der var og hvor meget publikum gav gas. Fantastisk aften hvor alle bands leverede.
Dette var selvfølgelig kun en bid af, hvad jeg oplevede i år. Nogle af de helt store oplevelser var med danske bands, der igen i min optik vidner om velstand i scenen. Jeg glæder mig allerede til 2025 og flere gode oplevelser med danske bands.