Fra fremtid til fortid

Iotunn udgav i 2021 deres debutalbum Access All Worlds, som var et fornuftigt startskud for bandet ved Metal Blade Records. Det var også første værk med Hamferð vokalisten, Jón Aldará, en tilføjelse som klart løftede bandets musik og potentiale. For Aldarás pompøse vokal var tydeligvis et godt match til det storslåede udtryk, Iotunn gik efter. Derfor er der mange, inklusiv mig selv, som har haft store forventninger til Kinship, hvilket jo altid er farligt, da risikoen for skuffelse kun forværres af forventninger. Hvor Access All Worlds, tog os på en futuristisk fiktiv rumrejse, så tager Kinship os tilbage på jorden og tilbage i tiden, ja faktisk helt til menneskets oprindelse i urtiden.

Glem alt om den svære toer

Kinship er et massivt album med en spilletid på godt og vel en time og ti minutter. Lydbilledet er imposant, komplekst og pakket med lyrisk dybde og masser af musikalske lækkerier. Det er et yderst fiberrigt musisk måltid at fordøje.

Albummet starter på den bedst tænkelige måde med den næsten 14-minutter lange ”Kinship Elegiac”, som er det længste værk, bandet har komponeret til dato. Det er en stor satsning at smide sådan et nummer i starten, for det er uomtvisteligt svært at skabe sange med den længde og opretholde lytterens interesse til sidste sekund. Bands som Tool og Dream Theater kan mestre de 10+ minutter lange sange, og nu kan Iotunn glædeligt tilføjes til listen. ”Kinship Elegiac” er klart det bedste nummer bandet har skabt til dato, og jeg vil endda lidt ærefrygtig påstå, at det er det bedste stykke musik, jeg har hørt fra et dansk band i meget lang tid. Alt fra den smukke guitarsolo til de hidsige blastbeats, i sangens klimaks, sidder lige i skabet. Der, hvor Iotunn særligt har rykket sig siden Access All Worlds, er på selve sangskrivningen og komponeringen af musikken. Brødrene Gräs laver et eminent stykke guitararbejde, hvor de skaber stemning og atmosfære, som sætter fortryllende rammer til Aldarás voluminøse vokal, og danner et stærkt fundament til at engagere lytterne. Dette er også yderst gældende på sange som ”Mistland”, ”I Feel the Night” og ”Iridescent Way”

Derudover, benytter de sig af talrige temposkift, hvor det progressive rytmesegment, Eskil Rask og Bjørn Wind Andersen, udfylder mellemspilspassagerne i sangene flot, særligt nogle af Andersens tekniske trommepassager er virkelig beundringsværdigt og guf for lytterne. De holder hele tiden en på tæerne og i en længselsfuld tilstand.

Iotunn væver en tydelig rød tråd gennem hele albummets lydunivers, som er monumentalt og stemningsfyldt. Lyrikken binder det hele sammen, da det handler om et menneskes tilværelse i urtiden, hvordan natur, menneskelige relationer, og handlinger påvirker omverdenen, overlevelsen og vigtigst af alt ens indre følelsesunivers. Bandet spilder ikke tid på dedikeret intermezzoer eller fyldnumre trods spillelængden. De tager tilmed også en chance med sange som ”Iridescent Way”, der er en lille sjæler og akustisk ballade – noget vi aldrig har hørt fra bandet før. Her får Aldarás vokal virkelig lov til at styre lydbilledet, og den emmer af melankolsk sårbarhed på flotteste vis. Sangen fungerer som en tiltrængt afveksling, på en plade, hvor der simpelthen bare er ufattelige mange lag og kolossale kompositioner.

Iotunn indfrier ambitionerne

Allerede fra første gennemlytning stod det ret klart for mig, at albummet var af højeste karat, og jeg måske skulle have fat i en sjælden topkarakter – hvilket jeg ikke har givet til et dansk band. Før nu.. Her på sitet sker det ikke engang årligt, at et dansk album får topkarakter, så der skal noget ekstraordinært eller nyskabende til. Det er tydeligt, at Iotunn har rykket sig et niveau med deres sangskrivning, men ligeledes virker det, som om alle i bandet har løftet deres tekniske kunnen. Det er udmundet i en plade, som er noget af det mest musisk ambitiøse, et dansk band har bedrevet i årevis. Miks og produktion står også knaldhamrende skarpt, og har fået et klart løft i forhold til debutpladen. Samlet set lander det mig på den konklusion, at Kinship er et ekstraordinært værk. Iotunn har skabt en gennemført plade med højt internationalt niveau, og som lytter er det svært ikke at blive opslugt og føle sig engageret i den over timelange rejse, som Kinship tager en på. Dette er de lykkes med i en genre, som normalvis ikke har min interesse. Det er et kæmpe cadeau til hvor gode sangskrivere, de er blevet. Tak for den store lytteoplevelse, Iotunn, og for et album, jeg vil huske mange år frem.