Efter Solbruds farvel tidligere i år står kampen om den danske blacktrone vel kun mellem Afsky og Orm. Ikke at jeg fornemmer, at der er specielt meget rivalisering mellem de to lejre – det er nok mest skribenttyper som overtegnede, der går op i den slags. Uanset hvad så laver de to grupper black metal på vidt forskellige måder, og i et par uger her i oktober har det danske publikum chancen for at se, hvordan Orms udgave af Danmarks fedeste metalgenre tager sig ud i 2024. De bornholmske københavnere er nemlig i gang med en minitur rundt i kongeriget, og fredag aften var det København og Pumpehusets tur. Med sig rundt i landet har de bysbørnene fra Glemsel, der ellers har holdt lav profil i et stykke tid.
Glemsel
Efter en lille stribe udgivelser på rekordtid og heftig koncertaktivitet i både Danmark og udland har Glemsel nemlig holdt en pause her i 2024. På den baggrund var det spændende at se, om der var lidt rust, der skulle bankes af. Inden vi når til det, skal jeg lige komme med den sædvanlige disclaimer: Overtegnede er nemlig forholdsvis nært beslægtet med trommeslageren i gruppen og er da også kun med denne aften som skribent på et sidste øjebliks afbud. Det er, som det er, og nu er du advaret, kære læser. Inden premieren på Train i Århus havde københavnerne teaset, at de ville spille en håndfuld nye numre, og det må man sige, de levede op til. Af tidligere udgivet materiale fik vi kun ”Brændt Levende” fra gruppens Demo og så mægtige ”Ansigterne” fra Forfader fra 2022.
Fire år er længe siden
Især sidstnævnte, der lukkede sættet, overbeviste Pumpehusets gæster om, at føromtalte rust var blevet godt og grundigt banket af aftenen før i Århus. Men også de nye numre, der trækker Glemsel i en ny retning, blev leveret med overbevisning. ”Tabt i minder” var langsom og atmosfærisk, til tider næsten groovy, mens andre af de nye numre nok overraskede en del med deres Portal-agtige skæve riffs og dermed en mere dødsmetallisk tilføjelse til Glemsel-lyden. Til tider virkede det nærmest, som et moshpit burde startes op – ikke just en følelse, man ofte får til en blackkoncert. I november 2022 fik Glemsel deres koncertdebut netop her i Pumpehuset som opvarmning for Afsky. Den gang var det en flok grønne og nervøse knægte, der gik på scenen, men her fire år senere var det et tydeligt mere rutineret band, der gav aftenen en perfekt og lovende start.
Orm
Præcis klokken 22:00 var det så tid til aftenens hovednavn. Og et hovednavn, det er Orm altså blevet. Nok på sin plads her at bemærke, hvor imponerende en bedrift det er, at et dansk black metal-band kan fylde et af hovedstadens større spillesteder op – noget, der var helt og aldeles utænkeligt for 10 år siden. En hurtig optælling når frem til, at aftenens koncert vistnok ville blive tiende gang, jeg skulle opleve Orm live – og alle de foregående har på hver deres måde været en stor oplevelse. De største må trods alt nok siges at være to gange Copenhell og så selvfølgelig DR Koncerthuset – alle tre storslåede koncerter i fantastiske rammer. Men at gruppen også kan, eller i hvert fald har kunnet, levere på mindre spillesteder, har vi såmænd oplevet adskillige gange. Der var derfor store forventninger til, hvad de rutinerede herrer ville diske op med denne gang.
I øvrigt mener jeg …
Præcis klokken 22:00 gik gruppen på scenen, og de overbeviste fra starten med deres nærhed og intensitet, at rejsen fra de kæmpestore rammer til de mere intime passer Orm ganske fint. De lagde ud med det, jeg nok altid vil påstå, er deres bedste nummer, det storslåede "Klippens Lyse Hal" fra Ir. På Train aftenen før var der ingen trompet og heller ikke det videoshow, gruppen stillede op med her. Det løftede det hele en tand mere, tror jeg. Den nye single "Slør" fortsætter i den kendte Orm-stil, men er dog, indtil videre, kortere og har også et mere ’travlt’ riff, end vi er vant til fra deres hånd. Den bedste sektion af ”Slør” kom, da det næsten sludgede riff stødte til. Det kan virkelig noget. "Floden, som kan skabe" fra Intet • Altet fulgte efter ”Slør” og var igen-igen fuldstændig magisk. Jeg glemmer aldrig, da "Floden" (vistnok) fik premiere på Gehenna på Copenhell i 2022, men det er forbløffende, at Orm kan gøre det hver gang. En mere episk afslutning på en sang findes næppe. Jeg holder nok heller aldrig op med at blive imponeret over, hvor sikkert Orms lange og komplekse sange bliver leveret, og hvor meget format de gutter i det hele taget har. Men alligevel er tre sange og kun godt 50 minutter som hovednavn i et godt proppet Pumpehus ikke helt nok. Og så er jeg desværre præcis som Cato tvunget til at gentage mig selv og slutte af med den sædvanlige klagesang: Hvorfor er debuten glemt? Hvorfor afsluttede Orm ikke denne ellers forrygende koncert med at brænde Pumpehuset helt ned med ”Temple of the Deaf”? Jeg fatter det ikke …
Af logistiske årsager nåede vi desværre ikke at få set Halshug, der spillede til ’after party’ nede i baren efter de to koncerter. Det beklager vi selvfølgelig.
Sætlister
Glemsel:
"Den Engang Forestillede Evighed"
"Brændt Levende"
“Ny Sang”
"Tabt i Minder"
"Menneskelig"
"Ansigterne"
Orm:
"Klippens Lyse Hal"
"Slør"
"Floden, som kan skabe"
