Ormen hugger, spreder sin gift og indhyller din krop og sjæl i et endeløst sort hul
Menneske og natur i nådesløs kamp i et mørkt og melankolsk univers
Det melodiske black-ensemble blev dannet tilbage i efteråret 2015 og fik deres live-debut i 2016, hvor de blandt andet gæstede Mono Goes Metal og Roskilde Festival. Selvom det er et forholdsvist nyt band, består bandet af en flok erfarne musikere, der hver især har udøvet metal i hver deres formation. Nu er de alle samlet under den samme mørke fane, Orm, og de er nu ude med deres første album. Der er ikke gået på kompromis med noget, da hver en dyster detalje er blevet kræset om i Ballade Studios med Lasse Ballade som producer, som også har arbejdet sammen med blandt andet Solbrud, Halshug og Slægt. De symfoniske og melodiske elementer indeholder også et kvindekor, som er indspillet i Stefanskirken i København i efteråret 2016, og det er virkeligt, som om at man kan mærke den fantastiske akustik, som kirken har tilføjet, og høre hvordan den næsten begræder at være en del af så mørkt et album.
Hypnotiserende komposition, som viser, hvor dybt og storslået black metal kan være
Albummet indeholder fem numre, som er fordelt over godt og vel 45 minutter, så der er masser at fordybe sig i, og i dybet, dét kommer man. Selvom albummet starter hårdt og aggressivt ud, vil man hurtigt finde ud af, hvordan man bliver draget mere og mere ned i ormehullet. Musikken spænder utroligt bredt, fra det mere traditionelle black til det mere melodiske og storslåede. Man skal dog langt fra forvente det traditionelle, da dette album vil meget mere end bare black metal.
Det er et virkelig vellykket og flot album, som bandet her har præsteret, hvor det hele går op i en højere enhed. Produktionen er flot, uden at det bliver for pænt; det er mørkt, dystert og skingert, og det er til at fornemme i lyden, hvilket bare gør det dét mere troværdigt. Der er som sagt ikke sparet på noget, og man kommer rundt i stort set alle tænkelige afkroge af genren, og det lykkes fantastisk godt.
Det mangler lige det sidste, før at det brænder sig fast, men det er et godt skridt på vejen i den rigtige retning. Åbningsnummeret ”Blood of Your Blood” og ”A Tree Ablaze/Yggdrasil Brænder” står for pladens absolut største oplevelser på hver deres måde. Der er bare at sige, at man selv skal give sig i kast og dykke ned i dette album. Man vil ikke fortryde det. Der er utroligt meget at komme efter her, og jeg er spændt på at se, hvad fremtiden byder for dette band, og ikke mindst at se dem på de skrå brædder i nær fremtid.