Sidste seance i Templet. For lidt over en måned siden, mere præcist 30. september, sendte Orm kæmpeværket Intet • Altet på gaden, og samme aften startede deres tur rundt i landet for at delagtiggøre metal-Danmark i herlighederne. Heavymetal.dk var med da det begyndte på Lille Vega i København, igen cirka halvvejs på Radar i Aarhus, og selvfølgelig måtte vi ikke gå glip af aftenens koncert i Templet i Lyngby, da den danske del af turen skulle sluttes af. Gerne med et brag.
Offernat
Inden rejsen igennem livets faser med Orm, fik vi endnu en gang fornøjelsen af de tre gutter i Offernat og deres sludgede, post-black metal. Som i Lille Vega, var de et spændende og velspillende bekendtskab, men endnu en gang fik de ikke helt fat i publikum, og endnu en gang må jeg indrømme, at jeg ikke helt forstod hvorfor. Selv følte jeg mig glimrende underholdt. Det skal indrømmes, at jeg ikke har hørt All Colours Retract nok til helt at kunne adskille de langstrakte kompositioner fra hinanden. Dog var ”The Winds” med den simple, men smukke basdrevne passage midtvejs et højdepunkt, der, igen, viste potentialet, de unge mænd i Offernat besidder. Fortsætter de i den stil, så skal det kræsne københavner-publikum nok blive omvendt på et tidspunkt.
Orm
Lille Vega kogte, da Orm lagde fra land på Intet • Altet-turen i september, men det var ingenlunde tilfældet i Aarhus (link til begge koncerter findes i indledningen til denne anmeldelse). Så er Orm mon primært et fænomen, der passer til de københavnske black metal-saloner? Svært at svare på, og Inger Støjberg er nok ikke til meget hjælp – heller ikke i dette spørgsmål. Nuvel, publikum i Templet var klar, da Orm gik på scenen præcis kl. 22:00, og der var ikke meget, der tydede på en gentagelse af den lunke omgang vores anmelder var vidne til i Aarhus.
Fra den akustiske intro, der indledte ”Fra dyden”, til den episke* afslutning på ”Mod døden” var vi vidne til endnu en opvisning i progressiv og atmosfærisk black metal. Der var desværre ikke blevet plads til det meditative instrumentalnummer ”Trance/Floden, som kan lede”, men det var ærligt talt også svært at se, hvordan man skulle kunne klemme yderligere to musikere (violin og trompet) ind på Templets lille scene. Og måske vurderede Simon & co., at selv i de føromtalte københavner-saloner er vi ikke helt klar til den slags endnu. Man kom dog ikke til at savne det introspektive, for der var jo rigeligt med momenter, hvor Orm gav os muligheden for at svæve væk i de lange, mantra-lignende passager. I et muligt anfald af storhedsvanvid tog jeg mig til sidst i at overveje, om Orm sammen med Templets lydfolk mon havde lyttet til min kritik fra Lille Vega, for vokaler, guitarer og trommer var denne gang perfekt afbalanceret.
Det er tredje gang i 2022, at jeg har haft fornøjelsen af et se Orm optræde, og alle tre har været fantastiske oplevelser. Gruppen leverer på tårnhøjt niveau hver gang, og den mangel på kommunikation vores anmelder fra Radar påpegede, var der vist ingen i Templet, der lod sig påvirke af. Der er mange måder at kommunikere på, og selvom Adam, Theis, Simon og Malthe havde masser af nærvær på scenen, lod de atter en gang primært musikken tale. Og hvilket sprog det er…
Sætliste
”Fra dyden”
”Floden, som kan skabe”
”Mod døden”
’) Jeg havde lovet mig selv ikke at bruge denne fortærskede kliché igen, men ’episk’ er bare det mest dækkende og mest oplagte ord.