Soilwork - A Whisp Of The Atlantic

A Whisp Of The Atlantic

· Udkom

Type:EP
Genrer:Melodisk Death Metal, Progressive Death Metal
Antal numre:5

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

En stor lille ep

Det er ingen hemmelighed, at vi her på Heavymetal.dk er særdeles glade for Soilwork: Sidste år kårede vi Verkligheten som årets internationale udgivelse, og i henholdsvis 2015 og 2013 smed vi en topkarakter efter The Ride Majestic og The Living Infinite. Det har da også vist sig, at disse tre album har holdt sig rigtig godt; jeg hører dem i hvert fald selv på jævnlig basis – og det har jeg gjort, siden de udkom. Nu er de travle jordarbejdere så klar med næste udgivelse i rækken: en omfattende ep på 37 minutter og med titlen A Whisp of the Atlantic.

Soilwork i den progressive lejr

Pladen lægger fænomenalt ud med titelsangen ”A Whisp of the Atlantic” – et nummer, der på mange måder viser en helt ny side af Soilwork. Det er episk, atmosfærisk og progressivt – varer næsten 17 minutter – og byder på en markant dybere vokal, end vi er vant til fra Björn Strid. Instrumentalt går jazzede passager hånd i hånd med groovy dødsmetal, og særligt når nummeret rammer ni minutter, får vi et modbydelig tungt og slæbende guitarriff. Det kunne ikke være bedre. Sangskriver og guitarist David Andersson har for nylig fortalt, at han med denne sang ønskede at vise, hvad Soilwork virkelig dur til – og det må man sige, er lykkedes. Bravo.

De tre efterfølgende numre hænger tematisk sammen og går under navnet The Feverish Trinity. Sangene fortæller en historie om at gå fra ukontrolleret begær til desperation og til sidst at finde en løsning – læs bandets egen forklaring i vores dugfriske interview her. Det første nummer i trilogien, ”Feverish”, starter med old school synthesizer, hvorefter Bastian Thusgaard stempler ind med voldsomme beats på trommerne. Guitarriffet har en klassisk rockvibe, Strid leverer en flot vokal, og vers såvel som omkvæd er virkelig fængende. Efterfølgeren ”Desperado” svinger stadig utrolig godt, om end den – særligt i omkvædet – står en anelse svagere end de øvrige numre. Det ændrer dog ikke på, at bundniveauet er umanerligt højt.

I trilogiens afslutning, ”Death Diviner”, vender bandet tilbage til det vante og tårnhøje niveau: Med et Tool-agtigt guitarriff, et fantastisk groove og flere fængende melodier får vi noget af det bedste, Soilwork kan præstere – helt på linje med de stærkeste numre fra The Living Infinite og The Ride Majestic. Desuden må man tage hatten af for forsanger Strid; hans vokal sidder lige i skabet. Er dette hans bedste præstation nogensinde? Det er i hvert fald tæt på.

Til sidst får vi ”The Nothingness and the Devil” – et dejligt nummer, der sagtens kunne have været på Verkligheten. Bandets (tiltagende) fascination af klassisk rock og metal er tydelig, og endnu en gang kan man kun lade sig imponere af bandets evner og musikalske håndværk. Sangen toner endvidere ud med en atmosfærisk, stille instrumentalpassage, der minder om ep’ens første nummer, og på den vis binder bandet en flot sløjfe om en flot udgivelse.

En sikker investering

Ja, du har sikkert luret den: Jeg er mildest talt begejstret for denne ep. Soilwork er et af de bands, der kan levere varen igen og igen – også på nye og interessante måder. Dét beviser de til fulde med A Whisp of the Atlantic. Den eneste bemærkning for mit vedkommende er, at jeg ikke håber, de efterhånden allestedsnærværende 70’er- og 80’erelementer tager overhånd – gem dem til udskejelserne i The Night Flight Orchestra. Hvordan fremtiden ser ud, får vi efter sigende en smagsprøve på allerede næste år, da David Andersson lover nye plader fra både Soilwork og The Night Flight Orchestra. For nu: Skynd dig ud at købe A Whisp of the Atlantic!

Tracklist

  1. A Whisp Of The Atlantic
  2. Feverish
  3. Desperado
  4. Death Diviner
  5. The Nothingness And The Devil

Tilføj kommentar