Top 3 - Kent Lillelund 2022

• Bands: Genocide Doctrine, Glemsel, Kill Trip, Lucid Grave, Lifesick, Galge, Vermin Womb, No/Más, Sensory Amusia, Immolation, Escuela Grind, Wormrot

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget

Var 2022 overordnet set er godt år? Nej, det kan jeg eddersparkeme godt love dig for, at det ikke var. Rusland invaderede Ukraine, fordi, ja, de kunne, og inflationen ramte et niveau sjældent set, hvilket så førte til en så massiv prisstigning på alt, at adskillige mennesker har for meget måned i slutningen af deres penge. Derudover så er klimaet nået dertil, hvor Mad Max bliver en dokumentar omkring vores børnebørn. Man kunne have håbet på lidt politisk handling, men kigger man på vores egen andedam, ja så står det klart, at alle partier i bund og grund mener det samme, og alle burde stemme på den med det sjoveste navn. Men med al den dårligdom som inspiration, så kunne man måske håbe på et overflødighedshorn af gode plader. Ha, snydt igen. Det har nok været en af de magreste år i mands minde, når vi snakker musik. Men det er trods alt lykkedes mig at finde seks musikalske perler i den rodebutik, vi kalder musik.

Årets danske udgivelser:

3. plads: Kill Trip – Sifting the Ashes

Nihilistisk sludge rock er en genre, der passer så perfekt i den danske folkesjæl, at man ikke kunne andet end at knuselske Kill Trips seneste ep Sifting the Ashes. Kvartetten fra Horsens/Aarhus har på sin vis perfekt ramt lyden af, hvordan vi alle sammen i større eller mindre grad har haft det de seneste år, mens vi har kigget på, at den containerbrand, vi kalder verden, bare er blevet et større og større bål af miserabel elendighed. Og det skal da ikke være en hemmelighed, at jeg har et blødt punkt for elendighed i lys lue. Så da Sifting the Ashes tog den fantastisk nederen lyd fra debuten og øgede intensiteten, så den igen stemte overens med verdenssituationen, var det et perfekt soundtrack til Nihilistisk Landsforenings udgave af ”Kumbaya, My Lord”.

2. plads: Glemsel – Forfader

At dansk black metal er inde i en vaskeægte guldalder, er noget nær en objektiv sandhed. Så efter Glemsels Demo havde jeg meget høje forhåbninger til kvartettens første fuldlængde Forfader. Og blev de forventninger indfriet? Ja, det kan jeg da love dig for, at de blev. Endda i en sådan grad at jeg er overbevist om, at Glemsel har fået stemplet ordene fra Daft Punks udødelige klassiker ”Harder, Better, Faster, Stronger” ind i frontallapperne, inden de skrev Forfader. Det er store armbevægelser, iskolde melodier og alt hvad et sort black metal hjerte ellers kan begære. Jeg aner ikke, hvordan Glemsel har tænkt sig at overgå Forfader, og et eller andet sted er jeg også ligeglad, for så længe de holder dette niveau, er de allerede i den absolutte topklasse af dansk black metal.

1. plads: Genocide Doctrine – Genocide Doctrine

"Hermed lidt dansk dødsgrind til anmeldelse". Det var alt introduktion, trioen Genocide Doctrine gav, inden de tilbage i januar udsatte os sagesløse lyttere for den kakofoniske krysantemumbombe, som er deres debut ep Genocide Doctrine. Det var klart de 11 mest vanvittige, voldsomme og vilde minutter udgivet herhjemme i 2022. Alt dette bedste man overhovedet kunne finde i Gadget og Rotten Sounds nihilistiske bagkatalog sovset ind i en gang dundrende modbydelig dødshærg, som det er umanerligt svært at sige mere end: "Ja tak, og giv mig så noget mere" til. Bandet er i øjeblikket i studiet, og hvad end resultatet bliver, så håber jeg i den grad på, at det kan rykke lidt ved det, som det stokkonservative metaldanmark normalt hører.

Boblere:

• Lucid Grave – Cosmic Mountain
• Lifesick – Misanthropy
• Galge – Løkkelig

Årets internationale udgivelser: 

3. plads: Sensory Amusia – Breed Death

Ifølge internettet er det ikke alt i Australien, der vil slå dig ihjel, og den eneste grund til, at det ikke vil, er, fordi det ikke kan. Trioen Sensory Amusia hører dog bestemt til delen, der vil. I et brutalt inferno af teknisk deathcore, moderne dødsmetal og psykotisk grindcore viste Breed Death, at metallens mest udskældte genre havde meget mere at byde på, end hvad vi alle – inklusiv mig selv – gik og troede. Og trioen bruger endda kun en halv times tid på det. Der er ikke spildt tid på kedeligt langtrukne breakdowns eller riffs spillet af enarmede enfingrede guitarister. Det er et ustoppeligt festfyrværkeri af tyngde og teknik, som samtidig fungerer som en kæmpe finger i ansigtet på lidt for trælse og elitære typer.

2. plads: No/Más – Consume/Deny/Repent

Consume/Deny/Repent er enten den mest thrashede grind plade eller den meste grindede thrash plade, du nogensinde har hørt. Den amerikanske kvartet har taget det absolut fedeste fra thrashen, trimmet de kedelige soli og nederen c-stykker væk, smeltet resten sammen med grindens eksplosive modbydeligheder og lavet en plade, der rammer lytteren som et raketdrevet godstog. Alt fedt er trimmet væk, og samtlige 15 numre er absolutte bangers. Det skyldes især også, at produktionen ikke er den typiske blikskursgrind, men er den lækre voluminøse og fuldfede produktion, som man oftest finder i en lækker gang dødsmetal. Så er du grind-fan og er ved at skrige, hver gang din ven sætter Exodus på, jamen så er Consume/Deny/Repent jeres nye yndlingsplade.

1. plads: Vermin Womb – Retaliation Hvis Genocide Doctrine var de 11 voldsomste minutter herhjemme, så er Vermin Wombs Retaliation de absolut voldsomste 19 minutter på den internationale scene. Du kan tage dit Blasphemy, dit Revenge, ja selv dit Korpse eller Kraanium og arkivere lodret – Retalation er et perverteret voldsorgie af kataklysmiske dimensioner baseret på en kulsort tjærefond af war metal, grindcore, og hvad de fleste vil kalde rendyrket larm. Er man bekendt med Primitive Man, så skal man bare tilføje ti kilo kokain og al verdens akkumulerede vrede. Det er ufatteligt, hvordan tre mennesker kan komponere så umenneskelig og hadsk plade, men Jesus Kristus udtværet som et kødkridt på Grædemuren, hvor er Retaliation en lækker maltraktering af øregangen.

Boblere:

• Immolation – Acts of God
• Escuela Grind – Memory Theater
• Wormrot – Hiss