Ud kom den da

Her på sitet kan vi godt lide Galge. Vi kastede otte ud af ti kranier efter deres debut ep Herlig, tog en snak med dem om, hvad det gik ud på, og i foråret 2021 besøgte vi dem i studiet under indspilningen af deres debutplade – hvor vi samtidig også tog nok billeder til at starte et GoneWildWaders subreddit. Det store ubesvarede spørgsmål efter studiebesøget var dog, hvornår pladen udkom. Nogen sagde sommer, andre sagde udgangen af 2021, og satsede man på sidstnævnte, burde man gå ud at købe en lottokupon. Vi skulle nemlig helt hen til den 10. december, før Løkkelig endelig udkom.

Det er død. Det er black. Det er godt.

Da vi besøgte bandet, var det tydeligt, at Løkkelig ville blive en noget anderledes udgivelse end Herlig. Jo, det er stadig død og black metal, men i stedet for bare at træde sømmet i bund fra start til slut, så er Løkkelig en noget mere eksperimenterende og melodisk omgang – hvilket bandet jo også havde lovet.

Numre som ”Tid” og ”Uklar Opstand” tager tydeligt udgangspunkt i det velkendte døds-/grindhærg, men vader gladeligt mod nye horisonter, der både lugter af melodisk black metal og endda blackgaze. På papiret en tvivlsom ide, men i realiteten fungerer det upåklageligt. Skiftet sker så flydende, naturligt og med en sådan snilde, at snigmord og forgiftninger også er at finde på listen over Galges talenter. I samme kategori kan også nævnes bassoloen på ”Fadæse”. Bas og black metal er ikke altid gode venner, men her er de to noget mere end bare venner.

Netop black metallen har også fået en meget større rolle at spille på Løkkelig. Ud over bassoloen, så giver ”Fadæse” også en voldsom tungeslasker til Solbrud, og så er man ikke i tvivl om, hvor Galge mener, at black metalskabet skal stå. Dog er det ”Sol” og ”Flodens Mund”, der viser, at Galge er mere end ”bare” dødsmetal. ”Sol” er mere klassisk black metal med glimrende kolde melodiske riffs, store lydflader og atmosfæriske soli toppet op med desperate skrig mod himlen, hvor ”Flodens Mund” går mere i bredden med Galges lyd. Det er et nummer iklædt charme, selvtillid og pailletjakkesæt, for det er i den grad kommet for at vise sig. Med et lille afsæt i Herlig bliver man som lytter ellers bare kastet fra lækre, nærmest proggede, melodier til en afstikker i iskold black metal, et smut forbi melodød og så direkte ned i en gang sørgmodig og storslået melodisk black metal. Specielt afslutningen er så imponerende, at det er lige før, man kniber en tåre.

Men også kun lige før, for det leder mig til det eneste reelle kritikpunkt på Løkkelig. Med den afslutning, hvorfor er ”Flodens Mund” så ikke det afsluttende nummer? Jeg brokker mig ikke over inklusionen af ”Uklar Opstand”, men at lukke med ”Flodens Mund” havde været lidt federe.

Læg nu de oldtidsfund i graven

Der er noget utroligt lækkert rebelsk over, at Løkkelig ikke giver så meget som en millimeter over for forventninger, man måtte have fra Herlig. Det er Galge, der har lavet den plade, som Galge ville lave. Med et afsæt i deres fremragende dødsmetal kastes man som lytter ud i et lydunivers, der på alle melodiske leder og black metalliske kanter er fremragende. Derudover kan man også se Løkkelig som en finger i ansigtet på en dansk dødsmetalscene, der er alt for selvfed omkring leverpostejsdød og andre 90’er fænomener.