Top 3 - Jonathan Pichard 2021

Der skydes!

Endnu et år: endnu en årsliste!

Ak ja, endnu et år er ved at gå på hæld, og med det kan jeg se tilbage på de 71 anmeldelser, jeg har fået skrevet – og ergo tænke tilbage de 71 album jeg så har bearbejdet i løbet af disse 12 måneder. Jeg må derfor konkludere, at det var et år, hvor store, kendte og anerkendte navne skuffede igen og igen og igen.

Næ, der, hvor 2021’s guld skulle findes, var i undergrunden. Den sorte, våde og kolde muld, hvor få overhovedet ville lede efter noget. Men som med trøfler skal man ofte grave dybt for at finde guld – og ordentlig musik. Men uden yderligere tøven vil jeg da derfor præsentere de seks udgivelser (fordelt i form af tre nationale og derefter tre internationale), som jeg mener var med til at gøre 2021 til et år, der alligevel var værd at lytte til!

Danske udgivelser:

3. plads

The Dark Overlords – I am the Dark Overlords

Der er faktisk ikke meget at sige om The Dark Overlords debut-EP, for værende et helt nyt band med en kort debut kun bestående af tre enkelte numre, ja, så er der ikke meget at tale om. Det maskerede band kombinerer Children of Bodoms storladne guitarpassager med Anaal Nathrakhs industrielle og maskinelle lydbombardement og drysser tilpas meget Emperor udover hele miseren, til at det løfter sig op i de højere luftlag. Tag ikke fejl, for selvom både bandets samt EP’ens navn er fjollede, så er er absolut intet fjollet eller useriøst over musikken, og de mystiske maskemænds må meget gerne snart udgive mere – for I am the Dark Overlords fungerede fremragende som en appetitvækkende forret, men nu skal vi altså til hovedretten!

2. plads

Sylvatica – Ashes and Snow

Fra et ukendt band bestående af ukendte medlemmer skal vi over til noget langt mere veletableret med kendte ansigter, nemlig Sylvatica og deres andet album, Ashes and Snow. Et album, der indeholder så mange guitarriffs, at man får brug for at låne en vens hænder og fødder for at kunne få talt dem alle med. Jeg vil næsten mene, man får lidt for meget af det gode, og der er lidt en tilbøjelighed til, at man sidder og tænker, der er valgt kvantitet fremfor kvalitet. Men når det så er sagt, så er Ashes and Snow stadig en fremragende udgivelse, der emmer af alle de store, finske mestre som Wintersun, Insomnium og Omnium Gatherum – så hvis man trænger til guitar med guitar på efterfulgt af keyboard i lind strøm, så smæk Sylvatica på anlægget!

1. plads

Ildskær – Paa Dækket Kalder De Døde

Som historielærer og black metal-connaisseur var der aldrig nogen tvivl om, hvorvidt Ildskærs anden udgivelse ville toppe min liste eller ej. På bandets forrige udgivelse fangede de min interesse, og på Paa Dækket Kalder De Døde lykkedes dem ikke blot at holde fast i den, men suge mig længere ind i deres univers. De skønhedsfejl, jeg fandt på debuten, er ej længere at finde, og i stedet står vi nu med et næsten perfekt værk, der på den ene side er tydeligt inspireret af den norske bølge af black metal, men på den anden side så har Ildskær allerede en signaturlyd – og det er en lyd, jeg er tosset med! Havde det ikke været for det faktum, at bandet først nu er kommet på streamingtjenester som Spotify, så ville ”Blodrøde Bølger” klart have toppet min ”Spotify Wrapped”-liste!

Internationale udgivelser

3. plads

Kanonenfieber – Menschenmühle

Hvis du sidder og tænker: ”hvem og hvad fanden er Kanonenfieber?”, så er det absolut forståeligt, for bandet (eller rettere projektet, da der blot er én mand bag det) er spritnyt, og Menshcenmühle er derfor debuten – og sikke en debut! Albummet er et sonisk og sanseligt bombardement fra ende til anden, og konstant bliver man kastet rundt i den kulsorte kombination af black og dødsmetal, som tyske Noise (manden bag) har kreeret. Tænk tidlig Amon Amarth møder Marduk med et drys Behemoth og 1914 ovenpå. Det er tysk, og det er brutalt, men samtidig er der også plads til skønhed og nænsomme guitarsoli, der kilder sanserne lige så fint. Det rygtes, at Kanonenfiebers andet album allerede er på vej, og jeg kan slet, slet ikke vente!

2. plads

1914 – Where Fear and Weapons Meet

Ja, her er så også et album omhandlede Første Verdenskrig – hvad var oddsene for det? Og derudover rygtes det også, at disse krigslystne ukrainere tager Kanonenfieber med på tour i slutningen af 2022 – igen, hvad er oddsene helt præcis for det? Where Fear and Weapons Meet er ukrainske 1914’s tredje album, og det forpligter, for de to forgængere – især The Blind Leading the Blind fra 2018 – var utroligt stærke udgivelser, der var med til at skabe megen furore omkring 1914 tidligt i deres karriere. Men utroligt nok så lykkedes det for bandet at overgå sig selv med Where Fear And Weapons Meet. Et album så utroligt tungt, dystert og alligevel allerhelvedes smukt. Det er umuligt ikke at synke en klump, mens man lytter til ”… And a Cross Now Marks His Place” – av, av, av for et nummer!

1. plads

Skratte – Akt: 1 Ein Feuer Entfacht

For virkelig at understrege min oprindelige pointe med, at man skal grave i muldet for at finde guldet, så skal det siges, at tyske Skratte p.t. har 480 følgere på Facebook – hvilket ikke reelt set siger noget om noget, men det indikerer, at ikke mange kender dette soloprojekt. For ligesom med Kanonenfieber har vi et tysk solo black metal-band. Men ulig Kanonenfieber, så er det tydeligt, at manden bag – Hr. Hevnbrann – ikke gider bruge tid på diverse SoMe-platforme og nøjes derfor med at lade musikken tale for sig selv. Heldigvis så nøjes musikken på Akt: 1 Ein Feuer Entfacht med at tale: den råber, skriger, skråler og spytter i alle verdens hjørner. Skratte kombinerer de helt store mestre indenfor proto-black metallen som Bathory, Rotting Christ og Mercyful Fate i én stor, herlig og kulsort pærevælling – og det fungerer intet mindre end perfekt. Og derudover så lyder albummet helt fantastisk – produktionen er intet mindre end mesterlig, sangenes struktur fungerer upåklageligt, og selv de små, instrumentelle intermezzoer giver mening! Og derfor er Akt: 1 Ein Feuer Entfacht det definitivt bedste album udgivet i 2021!

Boblere:

Det skal dog hurtigt siges, at jeg bestemt mener, der har været mange andre albums og sange, der var værd at lytte til fra 2021. I stedet for at lave en lang liste over hvem og hvorfor, har jeg været så elskværdig at kreere denne playliste med netop de numre, som jeg mener var med til at gøre 2021 til et fortryllende musikår. Og ja, der vil florere numre fra album, som måske ikke fik specielt høje karakterer, men trods en lav samlet karakter kan der sagtens være gode numre fra et album.

Tilføj kommentar