Sybreed - The Pulse of Awakening

The Pulse of Awakening

/ Listenable Records · Udkom

Type:Album
Genrer:Industrial metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:73.19
Antal numre:12

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 7,3/10 baseret på 3 stemmer.

Sammenlignet med forgængeren til “The Pulse Of Awakening" er det tydeligt, at Sybreed har fået mere styr på sangskrivningen. Skønt der også var ren sang på forrige album, "Antaras", er den på “The Pulse Of Awakening" blevet meget bedre integreret i sangene – melodierne har samtidig en melankolsk klang, der virkelig klæder musikken.

Musikken på “The Pulse Of Awakening" er ikke helt ulig Fear Factory, så teknikken er i højsædet hos disse schweizere og specielt trommespillet imponerer med en uhørt præcision og nogle fede percussion-ideer. I lighed med Fear Factory er diverse elektroniske og industrielle indslag også mixet ind i lydbilledet, uden dog at overlæsse sangene og fjerne fokus fra det essentielle i numrene. Derudover kan der også spores aner af Göteborg-metal i sangene og nogle parter af sangene kunne snildt have været at finde på en Dark Tranquillity-skive.

“The Pulse Of Awakening" er et spændende bekendtskab, hvor det er tydeligt at Sybreed har fået et mere modent forhold til at blande teknik ind i deres metal og samtidig satse på genkendelighed og melodi, selv om der også er plads til smadre derudaf i et hæsblæasende tempo undervejs. Sybreed er dog ikke verdensmestre inden for den metal-disciplin, der dyrkes på “The Pulse Of Awakening", men klart noget af det mere spændende jeg er stødt på i år inden for denne genre.

Kommentarer (2)

CeZo

Indlæg: 6

Jeg er vild med Sybreeds

Jeg er vild med Sybreeds første to albums, men er så absolut ikke begejstret for den stil de ligger for dagen på The Pulse of Awakening. Sandt nok, så har de stadig tempo og, til en vis grad, agressivitet. Men ideen om at skønsangen skal have overtaget over growl/skrig kan jeg ikke forstå! Det fjerner kanten fra musikken som er så fed og essentiel på de to andre albums.
Det skal dog ikke forståes sådan at jeg nødvendigvis synes det er dårligt album - jeg synes bare det er ligegyldigt, og ikke et album jeg kommer til at bruge megen tid på! Så hellere de to foregående!

CeZo gav Sybreed - The Pulse of Awakening 4/10.

Fuzkeren

Indlæg: 9

Det bedste Sybreed album til

Det bedste Sybreed album til dato. Super catchy på en anden måde end de 2 første albums, uden at man er i tvivl om at det er Sybreed man hører. Geniale sange.

Fuzkeren gav Sybreed - The Pulse of Awakening 10/10.