Bestialske breakdowns fra Bern
Det er ti år siden, at schweiziske Breakdown of Sanity har udgivet et fuldlængdealbum. Albummet Perception fra 2013 er klart den skive, der har bragt de neutrale centraleuropæere på verdenskortet – hvor blandt andet breakdownet på “The Writer” står som et af de flotteste i moderne metalcore for undertegnede.
Bandet udgav i 2016 Coexistence, men denne skive ramte ikke helt det niveau, som Perception leverede, og det nådesløse liv på landevejen tvang bandet på en tidlig pension i 2017 efter en afskedsturné. I 2020 udgav bandet en single ud af det blå uden at følge op med hverken nyt album eller turné. De ønskede at holde projektet på et niveau uden pres, og hvor alle medlemmer kunne fortsætte deres respektive liv uden det intense turnéliv. Men i 2024 tiltrådte Kivi Brändle som ny vokalist, hvilket gav den fornødne energi til at begynde at skrive et fuldlængdealbum igen. Ydermere er David Stutzer hoppet om bord på tønderne, og siden da har jeg haft ét spørgsmål i hovedet: Bliver det mon lige så godt som Perception?
Præcision som et Omega-ur
Efter en kort intro sparkes skiven i gang med “Hibernate”. Nummeret fungerer som en showcase for, hvad de nye medlemmer er i stand til, og en generel påmindelse om, at Breakdown of Sanity stadig er vanvittige. Der er absolut intet at udsætte på vokalen, hvor Brändle er lige så sur som en schweizisk bankmand, der bliver gransket for skattely. Stingel og Gygax på guitarerne er dog det absolutte højdepunkt. På samtlige introer får de skudt skæringerne af som kanoner med lynhurtige, melodiske guitarriffs komplementeret perfekt af de aggressive vokaler. Deres guitarer brager afsted som et ustoppeligt godstog af lækkerier, og sammen med den nye mand Stutzers trommegang bliver musikken leveret lige så præcist som et latterligt dyrt Omega-ur.
Der er ikke mange vejrtrækningspauser undervejs, men det er vel også forventeligt, når bandet har holdt vejret i ti år. Dog trækker det instrumentale “A Promise” midt på albummet momentant ondskaben ud af pladen, inden “One-Way Mirror” sætter streg under, at bandet har fart på – og at de er gode til det. Ondskabskavalkaden fortsætter ufortrødent gennem hele pladen, og hele forestillingen afsluttes med “Atlas”, som er pladens bud på en mere melankolsk skæring. Man skal dog ikke mange sekunder ind i nummeret, før man indser, at melankoli for bandet er det samme som raseri, og i min optik trækker netop dette nummer en klar rød tråd til de tidligere album i både stil og lyd.
Reveries er ikke et nyskabende metalcorealbum. Heldigvis. Bernerne har holdt fast i deres oprindelige stil og yderligere finpudset deres instrumentale evner. Det lyder i hvert fald ikke, som om guitaristerne har holdt et øjebliks pause i de ti år, vi ikke har hørt fra dem. Tilføjelsen af Brändle på vokalen har kun givet pil opad, på trods af at udgangspunktet i forvejen var mere end blot okay. Der er virkelig ikke mange øjeblikke på skiven, som ikke er i absolut topklasse – men skal man finde et enkelt kritikpunkt, så er der ikke et særligt nummer på pladen, som fremstår markant bedre end de andre. Der holdes et højt niveau hele vejen igennem, men jeg kunne måske savne en enkelt skæring, der lige løftede taget – eller blot adskilte sig en smule fra de andre numre. Det er en hård kritik, for samtlige numre er gode, men for lytteren, som ikke er velbevandret i metalcoreuniverset, ville en monotoni i lydbilledet være en naturlig observation.
Øredøvende velkommen tilbage
Det går godt i Schweiz. Et af de mest tydelige tegn på dette er, at der blandt andet i Zürich er installeret decibelmålere, som udløser bøder, hvis gadens biler larmer for meget. Et hurtigt kig på landets bilpark afslører nemlig en overflod af superbiler, og indbyggerne i den rige by er helt enkelt trætte af ‘al den larm’. Heldigvis gælder det ikke musikerne, for Breakdown of Sanity larmer helt sindssygt på deres nye album. Selvom der har været tvivl om, hvorvidt Breakdown of Sanity overhovedet ville gøre comeback, så har de sparket døren ind med en øredøvende larm af perfekt sonisk smadder med Reveries, og jeg vil bare gerne have mere. Kom til Danmark. Nu.