Vinylbanner
Mnemic - Mnemesis

Mnemesis

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Industrial metal, Metalcore
Spilletid:43.22
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mnemic er efter to år tilbage med et nyt udspil kaldet Mnemesis.

Bandet, som startede i Aalborg tilbage i 1998 har gennem de seneste år gennemgået en del udskiftninger, og fået sig et internationalt præg, da der efterhånden ikke er ret mange af de oprindelige danske medlemmer tilbage. Jeg mødte første gang Mnemic ved udgivelsen af Mechanical Spin Phenomena fra 2003 og efterfølgeren The Audio Injected Soul fra 2004. To skiver, som den dag i dag, stadig finder vej til højtalerne nu og da. Jeg må så sige, at de efterfølgende skiver med ny vokal i form af Guillaume Bideau aldrig rigtigt har fanget mig. Jeg har hele tiden synes, at der mangler noget fanden i voldskhed fra de første skiver efter, Michael Bøgballe forlod vokalen. Derfor var det med en hvis spænding Mnemesis blev sat i gang.

Åbningsnummeret ”Transcend” sender med det samme tankerne tilbage til The Audio Injected Soul, for det er den samme industrielle, tekniske lyd som dette nummer byder på. Til gengæld er vokalen noget anderledes i forhold til skiven fra 2004. Den skifter mellem growl og ren sang. Det instrumentelle lydbillede er som på forgængerne, tungt med et teknisk og industrielt præg. Hele lydbilledet er meget komplekst, og skiven kræver et par gennemlytninger for, at man får det hele med. Den tekniske og industrielle lyd kan virke meget rodet og forvirrende, men når man først har vendt sig til lyden, bliver det mere humant at lytte til, og man begynder at sætte pris på afvekslingen mellem de melodiske og tunge passager.

Udover åbningsnummeret er mit favorit nummer på skiven titelnummeret ”Mnemesis” ene og alene af den grund, at disse to numre minder mest om den Mnemic lyd jeg elsker. Jeg må desværre sige, at resten af skiven hurtigt bliver triviel og kedelig i mine øre. Jeg mangler det, som gjorde Mnemic specielle da de kom frem tilbage i 2003. Denne fanden i voldskhed og til tider sanselammende musikalske atmosfære. Der er et par numre på Mnemesis, som nærmer sig tidligere tiders storhed, men skiven som helhed når aldrig et niveau som The Audio Injected Soul. Derudover bliver jeg aldrig helt ven med vokalarbejdet på albummet, for jeg mangler i den grad Bøgballes aggressive vokal, som når den er bedst, kan sende aggressive energistrømme gennem en.

Alt i alt er Mnemesis en ok plade, men den er desværre en skive som hurtigt bliver glemt. I mine ører er den for triviel og kedelig, og især vokalarbejdet er jeg ikke fan af.

Tracklist

  1. Transcend
  2. Valves
  3. Junkies On The Storm
  4. I’ve Been You
  5. Pattern Platform
  6. Mnemesis
  7. There’s No Tomorrow
  8. Haven At The End Of The World
  9. Ocean Of Void
  10. Blue Desert In A Black Hole
Metalvinyl

Tilføj kommentar