Overkill spiller koncert på Wacken Open Air 2022.
Overkill - The Electric Age

The Electric Age

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Speed metal
Spilletid:50.27
Antal numre:10

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

New Jersey-bandet Overkill er veteraner på thrash metal-scenen, og de er et af de bands, der stort set altid leverer varen. Selvom der måske er et par albums, der falder lidt igennem, er deres diskografi en af de mest konsistente hos et thrash metal-band, og det bliver der ikke lavet om på her på deres nyeste udspil The Electric Age.

Albummet lægger stærkt ud med det aggressive "Come and Get It", der er så thrash, som thrash overhovedet kan være. Det bygger på nogle simple, aggressive, ærkethrashede riffs, og efter et mere melodiøst og næsten NWoBHM-argtigt et af slagsen i mellemstykket, sættes tempoet ned, så man lige kan nå at få noget moshing med. Med dette stjernefede nummer har Overkill sat et ret højt niveau at leve op til resten af albummet. Og de svigter bestemt ikke. Stort set alle numrene på skiven fanger alt, der er godt ved thrash metal, og alt, der er godt ved Overkill. På denne måde blandes thrash metal med mere klassisk metal og smule af den lettere groovy lyd, bandet tilegnede sig omkring I Hear Black. Således er der old school thrash-numre, som "Come and Get It", "Electric Rattlesnake" og "Drop the Hammer Down", mens "Wish You Were Dead" er mere groovy. Et nummer som "Black Daze" er en tungere og lidt mere klassisk metal-orienteret sag, og "Save Yourself" er en sublim Motörhead-møder-1980-Iron-Maiden speed metal-affære. Den thrashede "21st Century Man" kombinerer groovy omkvæd med aggressive thrash-riffs og indeholder masser af små referencer til klassisk metal, hvilket også gælder "Old Wounds, New Scars". Skivens mest iøjenfaldende (eller rettere iørenfaldende) træk er en gennemgående aggressiv energi, der sparker røv, brækker kæber og garanterer ømme nakkemuskler i flere dage.

Overkill-traditionen tro er der blandet masser af melodiske tiltag ind i den aggressive thrash i form af riffs med indbygget melodi, som blandt andet høres i en del af mellemstykket i "Come and Get It", samt i form af melodiske guitarharmonier, hvorpå der findes et fint eksempel i "Drop the Hammer Down".

Overkill fremstår på dette album som værende i topform. Rytmeguitarspillet er knivskarpt og trommerne solide og præcise, mens soloerne er energiske og rockede. D.D. Vernis bas har den karakteristiske Overkill-lyd og ligger fint i midten og laver en masse små variationer udover at være del af rytmesektionen. Bobby Blitz er i storform og lyder mere energisk og skinger end nogensinde og får selv de mest melodiske omkvæd, som i "Drop the Hammer Down", til at lyde, som var de på galskabens rand. Han eksperimenterer også med et lidt dybere register end normalt i den geniale "Old Wounds, New Scars".

Med Overkill går man sjældent galt i byen, og, uanset hvad man har at sige om deres andre udgivelser, så er The Electric Age en sikker vinder, der repræsenterer Overkill, når de er bedst. Er man fan af klassisk thrash metal (og var man vild med Ironbound fra 2010), er der simpelthen ingen vej udenom dette pragteksemplar af et thrash/speed-album fra et af det stærkeste navne i genren.

Her er nummeret Come and Get It fra det nye album

Tracklist

  1. Come and Get It
  2. Electric Rattlesnake
  3. Wish You Were Dead
  4. Black Daze
  5. Save Yourself
  6. Drop The Hammer Down
  7. 21st Century Man
  8. Old Wounds, New Scars
  9. All Over But the Shouting
  10. Good Night

Tilføj kommentar