Forvirrende eller fremragende?

De danske bands Kollapse og Grava har slået pjalterne sammen på dette eksperiment af et album. Tanken med albummet er blandt andet at fremstå som ’en attest fra afkrogene i sindet, dér hvor frygten, hadet og selvhadet bliver en drivkraft.’ Med dette som omdrejningspunkt har de to bands skrevet nye numre, som de så har givet til hinanden for derefter at producere deres egne udgaver af dem. Men er dette musikalske eksperiment mere forvirrende end fremragende?

Kollapse eksperimenterer

Formlen for albummet er som følger: fire mellemspil komponeret af begge bands + et nummer komponeret af Kollapse + samme nummer fortolket af Grava + et nummer komponeret af Grava + samme nummer fortolket af Kollapse = fire mellemspil og fire numre. 

Efter den korte, instrumentale fælleskomposition ”Invokation” lægger Kollapse ud med deres nummer ”Hæmatomets filosofi”, der ikke helt ligner det Kollapse, vi normalt kender fra albummet Ar. Her tager bandet sig nemlig god tid til at dykke ned i både musik og tekstunivers. Det lugter lidt af det gamle nummer ”Dekomposition”, men Kollapse tager sig nogle friheder på ”Hæmatomets filosofi” og prøver mere eksperimentelle sider af. Halvvejs gennem nummeret eksploderer det i et inferno af instrumentstøj, hvor der bliver tilsat en impro-jazzet trompet, og det hele bliver rimeligt avantgarde. Men så slår trommerne bandet på plads, og det fortsætter derefter i et fælles slæbende og sludget trav, hvor der nærmest panisk bliver sunget ’fingre vandrer, hjertet slår, bliver det kærtegn eller sår – mærk det hele’. Denne del af nummeret er meget stærkt leveret, og de nye sider, som Kollapse viser her, klæder dem.

Efter Gravas udgave af ”Hæmatomets filosofi”, så kommer der to små mellemspil, hvor det instrumentale ”Omen” varsler, at albummets anden akt nu kan begynde. Og her er det så Gravas nummer ”Red Furnace”, som Kollapse skal fortolke. Og typisk for Kollapse, så tager de det ellers lettilgængelige nummer, flår det fra hinanden og syr stykkerne sammen til et drømmende og dragende musikalsk patchwork. Det er nærmest kun teksten fra Grava, man kan genkende, for resten er en vild blanding af hidsig hardcore, kosmisk guitarlyd og hviskende vokaler med et afsluttende, dundrende crescendo. Og inden man får set sig om, så ringer albummet ud med det korte, instrumentale nummer ”Knell”.  

En flig af noget godt

Dette album er et eksperiment mellem Kollapse og Grava. Ikke en konkurrence. Man bør glæde sig over albummets koncept, men man bør også blive en smule skuffet, for man får reelt set kun fire numre fra de to bands. Resten er fire små mellemspil, der sætter en stemning, men som ikke udvider vores kendskab til hverken Kollapse eller Grava. Men de fire numre, vi får serveret, giver os en lille flig af Grava, der forfiner deres lyd, og Kollapse, der eksperimenterer med deres. Måske er det noget, som kommer dem til gode på kommende udgivelser i eget navn.