Fremragende eller forvirrende?
De danske bands Kollapse og Grava har slået pjalterne sammen på dette eksperiment af et album. Tanken med albummet er blandt andet at fremstå som ’en attest fra afkrogene i sindet, dér hvor frygten, hadet og selvhadet bliver en drivkraft.’ Med dette som omdrejningspunkt har de to bands skrevet nye numre, som de så har givet til hinanden for derefter at producere deres egne udgaver af dem. Men er dette musikalske eksperiment mere forvirrende end fremragende?
Grava forfiner
Formlen for albummet er som følger: fire interludes komponeret af begge bands + et nummer komponeret af Kollapse + samme nummer fortolket af Grava + et nummer komponeret af Grava + samme nummer fortolket af Kollapse = fire interludes og fire numre.
Efter Kollapses udgave af ”Hæmatomets filosofi” er det Gravas tur til at give deres fortolkning af nummeret. Selvom vi er i et sludgeunivers, så får man følelsen af, at tempoet bliver sat lidt op, guitarriffet står krystalklart, og der tilføres enkle, stramme rammer for nummerets opbygning og udvikling. Selvom de første linjer bliver sunget på færøsk, så slår Grava snart over i dansk, og her bliver det straks tydeligt, at bandet er inspireret af Kollapses stærke tekst i slutningen af deres udgave af ”Hæmatomets filosofi”. Hele nummeret er nærmest bygget op om de kraftfulde ord, der bliver gentaget i en rystende duet mellem en kælderdyb vokal og angstfyldt sang. Herefter afsluttes det hele på færøsk, og Grava har med få midler vist, at de er et sludgeband på deres allerhøjeste niveau.
Herefter tager det korte, instrumentale mellemspil ”Knæl” over og afrunder albummets første akt med en alarmerende synth-stemning, der indikerer, at noget ligger på lur, og man glæder sig til de musikalske overraskelser, der snart vil overfalde en.
Grava lægger ud med nummeret ”Red Furnace”, hvor der denne gang bliver sunget på engelsk, og alle dem, som har hørt Weight of a God og The Great White Nothing, vil føle sig hjemme i Gravaland. Det hele lyder nemlig ret genkendeligt med sit repeterende riff og tunge tempo med en tekst, der handler om det had, der kan holde et menneske i live. Overraskelsen udebliver lidt, men samtidig har ”Red Furnace” en mere forfinet lyd, som man ikke har oplevet fra bandet tidligere. Alene udgangen på nummeret, hvor bandet fylder hele lydbilledet ud med varierende rundgange, tilfører det musikalske univers en overraskende og rørende tone.
Ikke en konkurrence
Dette album er et eksperiment mellem Grava og Kollapse. Ikke en konkurrence. Man bør glæde sig over albummets koncept, men man bør også blive en smule skuffet, for man får reelt set kun fire numre fra de to bands. Resten er fire små mellemspil, der sætter en stemning, men som ikke udvider vores kendskab til hverken Grava eller Kollapse. Men de fire numre, vi får serveret, giver os en lille flig af Kollapse, der eksperimenterer med deres lyd, og Grava, der forfiner deres. Måske er det noget, som kommer dem til gode på kommende udgivelser i eget navn.
