Night Demon

Til stor glæde for denne anmelder var Night Demon kun få måneder efter deres sidste optræden i Danmark vendt tilbage. Fem i otte sænkedes lyset i salen, ”Night of the Demon” af Demon drønede ud gennem højtalerne, og forventningens glæde blandt de fremmødte bredte sig. Én efter én indtog trioen scenen under titelsangen fra deres 2020-album, Outsider, med en smittende entusiasme og energi, der blev opretholdt gennem hele bandets optræden. Og i betragtning af Pumpehusets gammelkendte lydmæssige skavanker kunne lyden under denne koncert næsten ikke have været bedre. Brian Wilsons trommer var til dels lidt for høje, men utrolig tight, og Armand John Anthonys guitararbejde og Jarvis Leatherbys performance på både vokal og bas var særdeles overbevisende. Det hørtes især på ”Escape from Beyond”, der definitivt hører til favoritterne fra Outsider, hvor samspillet var, som det skulle være, og energien fra scenen ikke kunne toppes. Jeg tror aldrig, jeg har set nogen vippe med hovedet så hurtigt og med så meget lidenskab, som Leatherby gjorde denne aften. Også syvende track, ”Beyond the Grave”, var med sit tunge, dragende udtryk en garant for succes, da Leatherby særligt på de nedtonede passager fik rig mulighed for at udfolde og bevise sine evner som vokalist, for spændvidden på hans vokal er helt unik. Under andensidste sang, ”The Chalice”, blev det tid for bandets hætteklædte skeletmaskot, Rocky, til at indtage scenen og symbolsk hæve det bæger, som sangen omhandler. Da sættet var forbi efter cirka 45 minutter, var alle tilstedeværende – uanset om de var bekendte med Night Demons musik eller ej – blevet godt opvarmet og gjort klar til hovednavnet, der var sat til klokken 21.

Sætliste:

1. Prelude (Instrumentel fra bånd)
2. Outsider
3. Screams in the Night
4. Escape from Beyond
5. Dawn Rider
6. Howling Man
7. Beyond the Grave
8. The Wrath
9. Welcome to the Night
10. The Chalice
11. Night Demon

9/10

Queensrÿche

Langsomt, men sikkert fyldtes pladsen foran scenen helt op med spændte både unge og gamle fans, blandt dem også Geoff Tate – Queensrÿches originale sanger. Tiden mellem de to koncerter trak dog i langdrag, men endelig, 27 minutter senere end planlagt, hørtes den fortællende intro til “Queen of the Reich” – der endnu en gang fik mig til at ønske, at vi havde fået en opfølger til den episke sci-fi-fortælling fra “Queen of the Reich”-musikvideoen. Men nok om det. Lyden under dette nummer var stort set god med en gennemtrængende vokal leveret af Todd La Torre og et helt fortræffeligt guitararbejde af både Michael Wilton og Mike Stone. Desværre var der dog en del rumklang, der gjorde, at særlig rytmesektionen med Eddie Jackson og Casey Grillo på henholdsvis bas og tromme overlappede og førte til en noget mudret lyd, hvilket heldigvis blot var et sporadisk forekommende, men ikke gennemgående problem. Særligt “The Lady Wore Black”, der dannede afslutningen og et definitivt højdepunkt på gennemspilningen af EP’en, tydeliggjorde bandets enorme musikalske kunnen og samspilsevner, hvor Jackson og Grillos indsats på kor supplerede La Torres klokkeklare stemme perfekt. I den forbindelse vil jeg også nævne, at frontmanden bidrog yderst positivt til bandets fremtoning, da han gennemgående havde god publikumskontakt med både små talesekvenser mellem sangene og fist bumps til dem i de forreste rækker, herunder også til sin forgænger. Efter en kort pause fortsatte kvintetten med sangene fra The Warning, der blev udgivet i 1984. Jeg må indrømme, at jeg var meget spændt på, hvordan et nummer som “NM 156”, der er meget progressivt og lettere usammenhængende i sit udtryk, ville fungere i koncertsammenhæng. Overraskende nok havde sangen en yderst medrivende effekt live, og netop denne blev et huskværdigt højdepunkt i bandets omkring to timer lange performance. For publikum lod det til, at det dog særligt var efterfølgende nummer, “Take Hold of the Flame”, der var mest medrivende, for alle sang engageret med på omkvædet, og begejstringen ville slet ingen ende tage. Men efter “Roads to Madness” forlod bandet scenen, og lyset i salen tændtes – kunne det virkelig passe, at det allerede var forbi nu? Nej, heldigvis ikke! Akkompagneret af publikums klapsalver og med gammelt og nyt i skøn forening fremførtes “Behind the Walls” fra amerikanernes seneste udspil, Digital Noise Alliance. Inden der kunne fortsættes med tre uundværlige klassikere, hvor afslutningsnummeret “Eyes of a Stranger” fra den geniale Operation: Mindcrime satte kronen på værket, skulle La Torre lige rette på sine solbriller, hvortil han sagde: “These are prescription (sunglasses, red.), so please don’t make fun of me.” Således var denne aften i nostalgiens tegn ikke blot præget af musik af højeste kaliber, men også venskabeligt samvær, og jeg håber, at der ikke kommer til at gå over fem år, før de kommer til Danmark igen!         

Sætliste:

1. Queen of the Reich
2.  Nightridere
3. Blinded
4. The Lady Wore Black
5. Warning
6. En Force
7. Deliverance
8. No Sanctuary
9. NM 156
10. Take Hold Of The Flame
11. Before The Storm
12. Child Of Fire
13.  Roads To Madness

Encore

1. Behind The Walls
2. Walk in the Shadows
3.  Empire
4. Eyes of a Stranger

9/10