Melbourne-kvintetten finpudser formlen

Kvintetten fra Melbourne udgav deres første album i 2023 med navnet Liminality, lidt efter at frontkvinde Amariah Cook blev en del af bandet. Mens albummet ikke scorede så højt på popularitetsbarometeret, var bandets cover af “Gasolina” til gengæld med til at sætte metalcorebandet på verdenskortet. 

Særligt frontkvindens vokale versatilitet, der blander flotte clean melodier med dybe growls og høje skrig, er i særklasse. Tilsæt en masse personlighed og en god scenetilstedeværelse, og du har en opskrift, der umiddelbart bør virke. Bandet har forfinet sig mod udgivelsen Ornaments & Memories, men spørgsmålet er, om de for alvor kan sparke døren ind til de større scener. 

Smukt og sindssygt på samme tid

Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal helt ned i helvedes dybeste kældre, bliver hurtigt afvist, når det australske metalcoretog ruller ud af stationen. Det starter ellers med blastbeats og et atmosfærisk guitarriff, men i det øjeblik forsangerens lyse vokal melder sin entré, tager albummet en mere opløftende drejning. Vokalen leverer sin absolut største styrke, når der bliver skreget igennem – i både det høje og dybe lag. Det knusende breakdown på åbningsnummeret bringer det absolut ondeste frem i frontkvinden – et stærkt element, man hurtigt tager sig selv i at ønske endnu mere af.

Præmissen om at kombinere den brutale forvrængning med en sårbar og lys clean vokal rammer dog ikke altid plet. I flere passager – som i introen på "The Picture In You" – matcher det knusende lydbillede ganske enkelt ikke den rene stemme. Det lyder til tider som to sange, der bliver spillet oveni hinanden, men lige så snart hun forvrænger stemmen igen, bliver det virkelig lækkert. Der er dog hæderlige undtagelser, hvor kontrasterne finder balancen. Efter et stærkt breakdown på “There’s Nowhere Else To Go", rammer Cook en kort, flot sekvens, hvor stemmen virkelig skinner igennem, inden musikken ryger tilbage i det hårde spor. På den mere afdæmpede "Dream Suite" falder den rene vokal ligeledes naturligt på plads i et nummer, der rammer en god balance i både intensitet og æstetik.

Hvor vokalen deler vandene, står guitararbejdet overbevisende igennem hele udspillet. Det er varieret og atmosfærisk i de sekvenser, hvor vokalen får plads, men slår hurtigt om i en destruktiv og melodiøs kraft, så snart guitaren får lov at stå alene.

Albummet tager undervejs et par markante afstikkere. På "Off The Map" føles det pludselig, som om man er havnet på et MØ-album. Al respekt for popreferencer, men vi befinder os i en helt anden genreverden her, og når der skal gå over et minut, før den første guitar dukker op, mister nummeret sit fodfæste. Til gengæld rammer titelnummeret "Ornaments & Memories" plet som en vellykket ballade. En lækker guitarsolo kombineret med et kæmpe brøl henover en atmosfærisk bagtone gør sangen smuk og voldsom på samme tid – et virkeligt stærkt højdepunkt. Også den ultrakorte "Odyssey" fungerer med sine bare to minutter lange skønsang som et interessant sving, der med sin sårbarhed formentlig vil gøre sig rigtig godt live.

Desværre begynder luften at gå af ballonen mod slutningen. "Waterworks" roder rundt i at blande de to stilarter, og med en lige lovlig afdæmpet afslutningsskæring savner man i den grad, at bandet havde sat et mere kontant og hårdtslående punktum for pladen.

Et album af to verdener

Bandet har kombineret to stilarter – den ene hård og den anden relativt blød og æstetisk. Jeg synes ikke, at bandet lyder særligt godt, når de forsøger at kombinere disse to stilarter på samme tid, men det gør de tværtimod, når de enten er hårde eller bløde. Dog må jeg konstatere, at der opstår en overvægt af det bløde mod slutningen, hvor et stort fedt punktum nok havde efterladt lytteren med et andet og måske mere vedvarende indtryk.

Dog var pladen fyldt med positive overraskelser, og jeg har en fornemmelse af, at deres musik og særligt skiftet mellem genrerne vil fungere rigtig godt live. Derfor vil jeg holde øje med, om de ikke slår et smut forbi det danske i den nærmeste fremtid. Jeg tror det, for denne plade kunne sagtens skyde dem et godt stykke længere frem i deres karriere.