En aften med nye og gamle navne inden for dansk metal peger både fremad og viser potentiale, men også at der er begrænsninger.
Udført af witchstar og organisationen
Se flere billeder i galleriet
Electric Hellride
Jeg må erkende, at jeg ikke har hørt synderligt meget til Electric Hellrides musik. Dette skyldes ikke at jeg finder det dårligt, men blot at skiverne ikke har fundet vej forbi mit anlæg endnu. Nu havde jeg så muligheden for at få en smagsprøve og forhåbentlig ville det fungere som en teaser og give appetit på mere.
Bandet spiller en blanding af Groove og Thrash metal med elementer fra Sludge og traditionelt Heavy Metal. De har eksisteret siden 2009 og har et enkelt album på deres CV. Mest af alt minder de nok en dansk udgave Machine Head – uden dog at Rob Flynn skal sove uroligt af den grund.
Bandet lagde fint fra land med tre numre i streg, hvor vi fik serveret en god blanding af død, thrash og hardcore. Sættets bedste nummer var Exhaling Chaos, der fik rusket godt gang i publikum med sit groovede tempo og svinefede riffs. Herefter annoncerede forsanger Casper Villumsen det næste nummer, der ifølge bandet vil være at finde på Electric Hellrides kommende EP, som de snarligt vil gå i studiet for at indspille. Leveret live virkede nummeret dog som en noget rodet omgang, der aldrig for alvor kom ud over stepperne.
Til at slutte af på fik vi "Installing the Virus" fra Charged-ep'en fra 2010, der vendte tilbage til udtrykket fra den første halvdel af sættet.
Bandet virkede tændte og de havde en god gnist på scenen. Der var fart på og det virkede til at bandet hyggede sig. Desværre virkede det ikke helt sådan på publikum og må nok sige, at jeg deler dette. Musikken virkede rodet og usammenhængende. Lyden var god men det er bare ikke nok.
Man må sige, at bandet forsøgte en brav kamp, for at være det gode supportband, der kunne få folk op i stemning. Det lykkes desværre ikke og jeg tror sammenlagt, så spottede jeg 10-12 mennesker som virkede klar på at feste med Electric Hellride.
Min karakter ender derfor på
5/10 kranier.
Setliste:
PhosphorousHatred PropagandaObsessiveExhaling ChaosGrey Mass DepressionInstalling the Virus
- witchstar
Essence
Essence er på ingen tid blevet alles darlinge, og et band som alle, som er inden for musikken spår en stor og lysende fremtid. Op til koncerten var jeg, af mine venner, blevet lovet en oplevelse af de helt store - og ligefrem også en bassolo som gav mening.
Mine forventninger til drengene fra Ålborg var selvsagt store, og efter at jeg i dagene op til koncerten havde gennemlytte bandets to albums, "Lost in Violence" og "Last Night of Solace" var jeg klædt godt på til en aften i selskab med dansk retro thrash.
Essence starter aftens koncert med albumåbnerne "Final Eclipse", der er som skabt til at få tømt baren af livskloge hængemule, og få fyldt kødranden op foran scenen. Et catcy riff og et melodisk mellemstykke giver en god introduktion til hvad der er i vente.
Lasse Skov er som en ung klon af James Hetfield, men stadig med egen attitude og troværdighed. Lille Vegas scene er selvsagt lille, men personligheden er stor og armbevægelserne endnu større. Alene Lasse Skovs optræden giver mening til det gamle motto om, at musik kan høres hjemme, men skal opleves live. Men Essence er meget mere end en smittende frontfigur. Lasse Skov er omgærdet af en storsmilende Mark Drastrup på lead guitar. Mark nyder tydeligvis scenelyset, og øjnene stråler om kap med de soloer, som den camouflagefarvede flyving V leverer denne aften. Befriende at se en lykkelig musikere, fremfor den endeløse række af introverte og alvorstunge bands, som vi alle har mødt på vores vej.
Ved frontmandens anden side findes en anden Metallica klon. Rasmus Kalke leder uundgåeligt tankerne hen på en Cliff Burton, og i et enkelt sekund har jeg oplevelsen af, at jeg befinder mig i San Francisco's Bay Area. Tilbage dengang i start firserne, og ser et ungt Metallica på vej ud i den store verden. Langt væk fra smålige danske begrænsninger og "Lille" Vega
Shades of Black tager over, og jeg har allerede set nok til at en topkarakter er erobret. Essence har overskud til, at fravige fra den setliste som jeg fik stukket i hånden før koncerten. En coverversion af Reign in Blood leveres, og ligefrem hurtigere end original versionen fra Slayer.
Fractured dimension slutter en god aften af. Kun ydre omstændigheder som, at lyden i Lille Vega ikke er egnet til thrash metal trækker ned. Og så en sidste ting… En af den slags detaljer som i det store billede betyder så lidt, men som netop viser hvor meget Essence vil knokle ekstra hårdt for dette projekt. Efter koncerten møder man netop Mark Drastrup, som står foran souvenirbutikken og småsludre med fulderikker og koncertgængere, og ønsker alle en god tur hjem eller videre i byen. Gennemført sympatisk. Essensen af overskud hvilket krediteres med
9/10 kranier
Setliste:
IntroFinal eclipseFor the fallenDarkness returns Blood cultureLost in violenceShades of blackReign in Blood (Slayer Cover)SolitudeFractured dimension
- organisationen
Mercenary
Sidste navn på plakaten, var Mercenary. Et band som stammer tilbage fra slut 90erne og med en rygsæk bestående af syv udgivelser, og dermed også aftens mest rutinerede navn.
Dette var ikke mit første møde med Mercenary. Jeg har fuldt dem siden Everblack udgivelsen tilbage i 2002 og set dem live stort set hver gang deres tourné tog dem forbi København – dengang var det hyppigt spillestedet The Rock som lagde gulv til. Tiderne har ændret sig og der er foretaget store kirurgiske indgreb i bandets lineup, hvor bl.a. Mikkel Sandager (ex vokal) og Henrik "Kral" Andersen (ex harsh vokal og bass) har forladt bandet.
Mercenary spiller melodisk dødsmetal, hvor de seneste to skiver nok har emmet mest af den melodiske stil og hvor der er skruet ned for dødsmetalen. Det er nok det som har gjort at jeg personligt ikke har fuldt bandet så tæt som førhen og jeg ikke har set dem live efter udgivelsen af deres to sidste skiver. Nu skulle det så være tid til igen at opleve en af de bands som jeg har ment hørte til Danmarks live metal elite. Desværre blev jeg skuffet…
Bandet lagde ud med New Dawn og rent musikalsk var det fint nok, dog virkede bandet lidt sløve og ikke helt i gear og det smittede af på publikum. Salen var lidt over halv fyldt på nuværende tidspunkt og det var kun helt oppe foran, publikum virkede tændte og selv heroppe gik det sløvt for sig. Igennem hele showet var der kun ét rigtigt moshpit, hvilket startede på opfordring fra bandet da René forsøgte at få sat en Wall of Death i gang, som fejlede fælt, men som dog endte i et stort moshpit. Desværre faldt også det til jorden efter få minutter.
Førhen var det sådan, at når jeg gik til Mercenary koncert, gik man derfra 5 kg lettere, fordi man havde svedt så hjernedødt meget grundet konstant moshpit. Skuffet kan jeg sige, dette var ikke tilfældet i dag.
For at nævne det rent musikalske, så spillede bandet ganske godt. Lyden var god på nær de første par sange, hvor René forgæves måtte kommunikere med lydmanden om, at hans vokal var alt for høj. Det var dog ikke noget jeg personligt lagde mærke til og jeg vil også mene at lyden under showet var en af de bedre oplevelser jeg har haft i Lille Vega.
Man kan diskutere frem og tilbage, om det er fornuftigt at bandet spiller de gamle sange, hvor Mikkel Sandager og Henrik "Kral" Andersen stod for vokalen. Nogen vil nok mere, at det er fedt at René giver sangene sine egne vokale nuancer. Jeg derimod er en af dem, som ikke finder det fornuftigt. Numre som Soul Decision og 11 Dreams som jeg altid har fundet gennemførte live, fandt jeg nu lidt kedeligt leveret rent vokalmæssigt. Om jeg er for farvet af alle de gange jeg har hørt dem live med det forrige lineup, det skal jeg ikke kunne sige. Det rykkede bare ikke i mig på den gode måde. Og så må jeg sige, at en Mercenary koncert uden Firesoul – det holder bare ikke og næsten alle i salen var enige! Der blev råbt Firesoul under hele koncerten, selv da bandet var færdige gjaldede det i kor fra publikum, at de ville ha’ det nummer. Det fik de ikke, men Mercenary lovede at det ville komme næste gang, men hvornår bliver næste gang?
Ved at se på præstationen, evnen til at få gang i folk, musikalsk og lydmæssigt, så leverede bandet ikke til min forventning, hvorfor vi ender på en karakter
6/10 kranier
Setliste:
New DawnSoul decisionWelcome the sicknessThrough the eyes of the devilEmbrace the nothingGeneration HateThrough Our Darkest DayThe Endless fallThe Black brigade11 Dreams
- witchstar
