Dansk sejrsceremoni i Templet
Udført af christiangul
Dyre ting skaber ikke glæde, siger en gammel kliche af et ordsprog, men det er virkelig et passende ordsprog til Temple Of Doom denne aften i Templet, Kgs Lyngby. 120 danske kroner for et line up bestående af Defecto, Essence og Mercenary kan på ingen måde påstås at være dyrt. Tilgengæld er det opskriften på en ting der skaber meget stor glæde. Glæden over et Templet der, i forhold til så mange andre gange jeg har været der, faktisk havde fået et ganske pænt antal besøgende, og samtidig en glæde over hvad dansk metal, i form af disse tre varianter, kan diske op med. Så meget indlysende talent, spilleglæde og energi i en mørk og ellers halvdød Københavnsk forstad, var på alle måder togturen værd.
Første band på listen var Defecto, der havde fået lov at joine Essence og Mercenary på et par shows hen over weekenden, og det var både et klogt valg og et farligt valg, for det kræver sin mand at spille op til den triumfpræstation kvartetten leverede. Ja der var lidt problemer med noget backingtrack, men det er jo hvad der sker, og på trods af lidt, af denne årsag, ufortjent nervøsitet på scenen, havde det for lytteren ingen indflydelse på sættet. Det havde bandtmedlemmernes musikalske overlegenhed tilgengæld, for hold nu kæft hvor sparker Defecto bare siddemusklerne itu. Numre som "Rage" og "excluded", der var kendt, og skamlyttet, af undertegnede på forhånd, stod, nok af denne grund, som højdepunkterne, men også, og ikke mindst, en suverænt fremført guitarbattle mellem de to guitariste Nicklas Sonne og Frederik Møller. På bedste BB King og Gary More maner, spillede de på skift en håndfuld licks der til sidst gik op i en højere enhed og blandede sig med publikums jubel. Intet mindre en suverænt.
Det er med spænding at vi er mange fra denne aften der ser frem til at deres albumudgivelse rammer gaden, og ikke mindst til næste gang de kan opleves live. Desværre er det slut for denne tour.
9/10
Det er det tilgengæld ikke for aftenens andet band, Essence. Efter at have set de unge Ålborgensiske trash drenge nogle gange efterhånden, ved jeg at de leverer varen. Hurtig, velkomponeret trashmetal, med en egenlyd der får dem til at stikke ud og ikke blot være endnu en riff tornado i mængden.
Det var med åben mund at jeg så dem første gang som opvarmning til Megadeth i Store Vega, og på grund af dette at jeg fik slæbt hele den flok jeg var sammen med på Copenhell, over til deres show lørdag aften. Nu var det så tredje gang slaget skulle stå, og jeg er på ingen måde skuffet. De leverer ganske enkelt bare hver gang. Den suveræne intro fra "Last Night of Solace", bare kaldet "intro", henover "Final Eclipse" og til det altid imponerende "Blood Culture" var blandt andet, sammen med resten af det intense set, med til at skabe den sejrsceremoni som Essence denne aften var en del af.
At bandets medlemmer er så forholdsvis unge gør hverken fra eller til, men det skaber alligevel en vis portion respekt, for hvad kan det ikke ende med at blive til for dem. Indtil videre er det i hvertflad bare der ud af, og det er ikke mindste på lydsiden, for der er et solidt tempo fra første, til sidste tone. De klare inspirationer fra bandts som Slayer, Metallica og Megadeth er indlysende, og hvad så, det fungerer og står netop som det det er, inspirationer, og ikke plagiater. Om muligt, er jeg der også næste gang Essence marcherer frem på en af de københavnske scener i deres forsøg på at erobre danskerne, og resten af verden.
8/10
Mercenary, som var aftenes sidste band på scenen, har været vidt omkring, og kan skrive Roskilde festival, Metalcamp, Wacken, Graspop og ikke mindst support for selveste King Diamond på CV`et. For undertegnede må sidstnævnte jo være et absolut højdepunkt, måske bandet selv også har det sådan, hvem ved. Under alle omstændigheder var de klart aftenens mest erfarende herre, og det blev der ikke lagt skjul på. Det var ikke, som i så mange andre tilfælde, muligt at fornemme en direkte overgang af denne grund, hvilket skyldtes både Defecto`s og Essence professionalisme, men massivt fra start til slut det var Mercenary, og de fik, også denne aften, slået sig fast som en del af DK`s metal elite. Mercenary deler på mange måder lydbillede med danske Raunchy, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting, men noget der adskiller dem meget fra mange andre bandts på den danske metal scene. Melodien er, som i meget svensk metal, i fokus og de letgenkendelige omkvæd er fængende og medrivende. Jeg må krybe til korset og erkende at jeg, de gange jeg har set Mercenary tidligere, har været alt andet end ædru nok til hverken at udtale mig om det ene eller det andet, men denne aften, som jo så bliver mit første rigtige møde, var alt lige så meget i øjet som resten af aftenen. Bandet bevidste hvorfor de har været så meget omkring og hvorfor de har kunnet headline tournere som Headbangers Ball. Mercenary udstråler spilleglæde, og sympati over for deres publikum, noget som en del bandts med mange år på bagen glemmer, og det gør bestemt ikke koncertoplevelsen mindre nærværende, tværtimod, det giver den sidste dimension.
7/10
De ældste drenge på denne danmarks tour sluttede en forrygende aften af, og man kunne igen bevæge sig, en oplevelse rigere, ud i det danske efterår, og lutter begejstrede kommentarer rundt omkring blandt aftenens gæster, bekræftede min egen begejstring.
