Foto: Claus Ljørring
Kolossal optur
Vi er mange, der mener, at den danske metal-scene i disse år blomstrer som aldrig før. Selv når bannerførere som Orm og Solbrud trækker stikket, fortsætter scenen, som om intet var hændt. Det stod jeg og lommefilosoferede lidt over, mens det var ved at blive tid til fredagens hovednavn på Copenhagen Metal Fest. De jyske dødshelte i Baest har om nogen været bannerførerne for den danske metaloptur de sidste ti år, og alle danske metalhoveder med respekt for sig selv har oplevet dem live mindst én gang. For mit vedkommende var det alligevel første gang, jeg skulle se aarhusianerne, siden de sidste år udgav karrierens med afstand bedste album, mægtige Colossal. Det album cementerede gruppens konstante optur, og det var derfor med skyhøje forventninger, jeg stod og ventede på stormbringeren, kolossen, den uheldige søn, den perverse nisse og alle de andre.
Overskud, charme og høj klasse
Som de rockstjerner de har udviklet sig til, gik Baest scenevant på til instrumentalnummeret ”Light the Beacons” fra Colossal, og satte så festen i gang med det tonstunge titelnummer(-ish) fra samme. 'Split det rum ad', kommanderede Simon Olsen hurtigt, og der opstod prompte en pit, der stort set holdt hele vejen hjem. Stemningen var altså i top fra starten. Theis Wilmer Poulsen fra Orm kom med på ”Misfortunate Son”, og selvom han måske savnede sin guitar, var det med til at løfte stemningen endnu et lille nøk. ’Her kommer en sang om Aarhus’, blev ”Mouth of the River” annonceret med. Hvis der er et overset nummer fra Colossal, er det nok dette, men det var tungt, fængende og ren verdensklasse. Findes der et band på den globale metal-scene, der i øjeblikket leverer mere medrivende dødsmetal end Baest? Ikke hvad jeg kender til. På trods af det faktum fortalte Simon med et glimt i øjet, at ’i morgen spiller vi for 50 mennesker i Rostock’ – sådan er realiteterne for nutidens metalbands, når de begiver sig ud på en månedlang Europatur.
Sætlisten havde et naturligt fokus på sange fra det seneste album. Med den eminente ”Crosswhore” fra Danse Macabre eller måske ”Wormlord” og ”Marks of the Undead” fra debut-EP’en kunne man måske have undgået det korte dyk i stemningen, der kom midtvejs i sættet. Det havde jo været oplagt at fejre debuten, der udkom for ti år siden. Ikke til at sige, men fra ”Necro Sapiens”, hvor Simon sprang ned i pitten til både juletræsstemning og aftenens største circlepit, så hverken band eller publikum sig tilbage. Med ”Depraved World” fik vi endnu en banger fra Colossal, og det nummer bød også på et herligt moment, hvor Sebastian Abildsten sad oppe på sit trommepodie og ret overskudsagtigt skrålede med, mens han fik øjenkontakt med Simon og stak i et kæmpe grin. Og grin var der i det hele taget mange af, for alle fem gutter på scenen fik det hele til at se så legende let ud. Ganske passende fik vi en dødsmur til ”Meathook Massacre”, og festen sluttede med et af aftenens højdepunkter, den mægtige ”Stormbringer”. Her slog Baest fast med syvtommersøm, at det nummer fuldt fortjener sin højdespringerplads på Heavmetal.dk’s nylige top-100. Sikke en afslutning.
No Sleep ’til Rostock
Ingen tvivl om at Baest stod stærkest blandt de tre koncerter, jeg oplevede i Amager Bio på dag to af Copenhagen Metal Fest 2026, men alle tre bands gav seriøse svar på tiltale til dem, der kritiserede os for aktualitetsbias i førnævnte top-100 (eksempler her og her). Baest har i imponerende grad sparket liv tilbage i den ret fortærskede dødsmetalgenre, og selvom de bliver hårdt presset af et væld af både nye og gamle bands, cementerede denne aften deres status som de ubestridte konger af dansk død. Held og lykke på Europaturen, og god fornøjelse i Rostock i aften. De stakkels tyskere aner ikke, hvad der venter dem.
Sætliste
Intro: Light the Beacons
Colossus
Misfortunate Son (feat. Theis fra Orm)
In Loathe and Love
Mouth of the River
Genesis
Gula
Ecclesia
Necro Sapiens
Depraved World
Meathook Massacre
Stormbringer
