Baest spiller koncert på Copenhell 2019.
Baest - Danse Macabre

Danse Macabre

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Uden mundkurv

Hvis du ikke har hørt om Baest, så har du noget til gode. Siden bandets stiftelse for godt tre år siden har de taget den danske scene med storm og sammen med en lille håndfuld andre kunstnere har de bidraget til den eksplosive fremgang i andedammen, som vi har bevidnet de sidste par år. Med blot en demo og en EP under vesten kunne man fristes til at tro, at første album ville være et forsigtigt følehorn, hvor handskerne stadig er på og ingen har rigtig fundet fodfæstet endnu til at kunne svinge os et overbevisende par på hovedet. Men intet kunne være fjernere fra sandheden.

Baestet er løs

Selvom Baest er et ungt band, spiller medlemmerne med en mangeårig rutine. Når man lytter til Danse Macabre, er der ingen tvivl om, at ånden fra forbillederne i Bloodbath svæver over vandene, men der anes ikke skyggen af plagiering. Kvintetten læner sig op ad en formular, som vi kender og selvom der er mange fællestræk mellem de to bands, formår d’herrer Olsen, Karlsson, Revsbech, Melchiorsen og Abildsten at blive på deres egen boldgade. Lyden er god og velafbalanceret og uden det filter af mudder, som mange udøvere af genren er så glade for – nogle vil mene, at det tager lidt af charmen, mens andre igen vil argumentere for, at det forøger glæden ved at lytte til det musikalske svar på at blive hakket i stykker med en nysleben machete.

Selv de langsommere passager emmer af had og tjener deres formål glimrende: at optræde som modvægt til de velfortjente slag, der hagler ned over os. Første nummer, ”Crosswhore”, starter lige på og hårdt. Det er på ingen måde primitivt, men på samme måde som med næste nummer, ”Hecatomb”, får du dødsmetal, uden dikkedarer eller påduttede krummelurer. Det er den slags metal, der knuser drømme. ”Atra Mors” byder på en uhyggelig solo, klokkeklar og dryppende af onde hensigter fremtvinger den en ubehagelig stemning. Den kunne sagtens have fungeret som anden single, da den, på samme måde som ”Vortex”, viser bandet fra deres bedste side. Simons blodtørstige vokal trækker os i håret henad den snavsede jord, til tonerne af vor undergang fremført knivskarpt. Hans dechifrerbare growl lyder ikke, som om han gurgler toiletvand, men det betyder ikke, at der er givet køb på aggressionsniveauet; det er pulserende-blodårer-i-panden-musik, befindende sig et sted mellem fråde om munden og et hjerteanfald.

Bliv inden døre og hør noget farlig musik

I et musikalsk landskab, hvor det kunstigt anlagte fortrænger naturlig skønhed, er Baest et uprætentiøst pejlemærke i en labyrint af nicher og tilstræbt individualisme. Med Danse Macabre opfinder de ikke den dybe tallerken, men de leverer et ærligt forsøg på at genskabe traditionerne under nye omstændigheder. Det har uden tvivl slagkraft og deres fuldlængde debutalbum er ultimativt vellykket. De har talent, dedikationen skinner igennem og man er ikke i tvivl om, at de fyre her fortjener al den opmærksomhed, som de får. Hypen er i den grad velfortjent og de hæver niveauet for dansk metal.

Tracklist

  1. Crosswhore
  2. Hecatomb
  3. Danse Macabre
  4. Atra Mors
  5. Messe Macabre
  6. Ritual
  7. Vortex
  8. Ego Te Absolvo

Tilføj kommentar