Som et åndehul i en metalfattig Aarhus-festuge bød Radar i lørdags på corekoncert med tre solide, veloplagte jyske bands. Der var dømt spilleglæde og metalfest, lige fra de nye, ukendte Among Phantoms gik på, til den sidste tone i Aphyxions ”Sleepwalkers” efterlod de lokale metalhoveder hungrende efter flere numre.
Among Phantoms
Jeg havde aldrig hørt om Aarhus-bandet Among Phatoms før, men sikke et held, at jeg ankom lige til supportbandets første nummer og ikke en halv time senere. For det potentiale, som jeg siden har researchet mig til, at bandet har fået spået, blev udløst til fulde i en 25-minutters energieksplosion.
Among Phantoms spiller en spændende blanding af hardcore, groove og moderne metal, hvilket resulterer i koncerter, hvor et bredt spænd af publikummer kan være med. Den forventningsfulde stemning holdt ikke længe, før koncertens forreste rækker brød ud i moshpits, og hovederne svingede snart i takt overalt i det lille lokale. Forsanger Lars Dahl Pedersen udbrød forbløffet efter første nummer: ”Vi er første band! Hvad fanden laver I? Hvorfor kommer I så tidligt?”. Rygtet om Aarhus-scenens nye spiller måtte have spredt sig hurtigere end forventet, og det med fuld berettigelse.
Godt held med lydpulten, en meget varieret grooveorienteret sangskrivning på trods af bandets spæde repertoire og et utroligt veleksekveret sammenspil på instrumenterne gjorde de enkelte opstartsfejl og en lidt tåget cleanvokal til bagateller. I et virvar af hovedrykkende rytmer, solide breakdowns og forsangerens eksplosive interaktion varmedes publikum op på mesterlig vis.
Beneath the Silence
Et feststemt publikum tager imod Beneath the Silence, der i løbet af første nummers melodier får trukket alle koncertgængere ind til scenen. Vokalen sætter en alvorlig, længselsfuld stemning, der bankes godt på plads af en for genren meget rytmeorienteret riffing. Stilskiftet i forhold til første koncert fra ren in-your-face-core til gotiske melodier og taktfast trommebanken synker langsomt ind. Bandet og lydpulten varmes samtidigt op, og forsangerens glimt i øjet og hele gruppens spilleglæde får fat i publikum. De hårde riffs skaber en god kontrast til den langsomt fremadskridende, alvorlige stemmeføring, og med det fortryllende tredje nummer sænker magien sig over spillestedet.
Den varierende rytmik og gode publikumskontakt er Beneath the Silences klare styrke. Mangel på variation i melodi og atmosfære bryder dog til tider fortryllelsen af koncertsalen. Melodierne i de knap så stærke numre følger samme skalaer og mønstre som i topnumrene. Sætlisten var konsistent, men kunne godt bruge noget musikalsk kontrast til den storladne og alvorlige stemning. Men mon ikke det kommer, når bandet fortsætter diskografien?
Dette vil jeg ikke grave mere i, men blot konkludere, at aarhusianernes energi lod festen i tilskuerrækkerne nå nye højder med både wall of death og spontan moshing i hele lokalet.
Aphyxion
Aftenens koncert var den første på Aphyxions efterårstour, der byder på metalfest rundtom i hele Danmark og senere også i Skandinavien og Tyskland. Og man må sige, at turnéen blev skudt i gang med et brag lørdag aften. Da tonerne fra Thin Lizzys ”The Boys Are Back In Town” døde ud, og bandets egen elektroniske intro til ”Fork Tongued” tog over, var der godt fyldt foran Radar-scenen. Og det tog kun et enkelt dræberbrøl fra Michael Vahl, før situationen eskalerede i hovedrysten og bersærkergang.
Aphyxion udgav tidligere på året sit tredje album, Void, der er blevet varmt modtaget hos fangruppen og på streamingtjenesterne. Og de nye numre fungerer intet mindre end perfekt for bandets liveshow, der nu udgøres af en solid sætliste af deathcore-hits. Blandingen af de rå og brutale gamle numre med de catchy og stemningsfulde numre fra den nye plade skaber god variation i musikken og lader publikum nyde breakdown på breakdown og stadig hungre efter mere.
Læg til dette en tydelig spilleglæde og en professionel, men autentisk publikumskontakt, og man får den sprængfarlige cocktail, der bankede Radars intime lokale godt og grundigt igennem som afslutningen på en solid metalaften. Under et loft af hvid røg og badet i blåt lys serveredes et af Danmarks bedste bud på deathcore-genren med overlegenhed. For at trække stemningen lidt ned igen fik vi en indøvet sydvestjysk ”Det ku’ godt ha’ været bejere” fra et bandmedlem. Noget, der i disse rammer kun kan tolkes som en småironisk jysk kærlighedserklæring.
Aphyxion kunne sagtens have spillet både et, to eller tre ekstranumre oveni sætlisten og stadig efterlade spillestedet summende af energi. Det er de mere end velkomne til, når de forhåbentligt snart kommer på besøg igen.