Interview med Aphyxion
En tidlig lørdag formiddag på Oslobåden fangede vi Aphyxion og fik et par ord ud af de morgentrætte fyre fra Ribe!
1: I har en utrolig stærk og dedikeret fanklub. Hvad tænker I om, at I har opbygget et sådan netværk på så relativt kort tid?
Michael: Det er fandme også vanvittigt! Der er nogle få, ganske vanvittigt dedikerede makkere, en der hedder Anders, en der hedder Thomas og Gustav og nogle andre, som simpelthen tog initiativ til at starte en decideret fanklub, og det har nemlig udviklet sig til et netværk af venner, som kommer til samtlige af vores koncerter – det er fuldstændig vanvittigt. De laver reklame for os, uden at vi betaler en krone for det, går rundt og sætter plakater op i byer og tager selv initiativ. Jeg tror, at de har fået skabt et fucking fedt venskab omkring det, og det bakker vi jo 110% op om. Så er det jo også noget med, at de er de første, der for at vide, når vi annoncerer en turné, og hvis vi har nyt merchandise, så giver vi rabat til dem og alt sådan noget. Det er sgu bare pisse nice!
2: Hvad er det vigtigste element i et Aphyxion-nummer?
Michael: Puha, den synes jeg fandme godt nok er svær, netop fordi vi har udviklet os så meget på de sidste par plader, og det tror jeg også er noget af det, vi lægger vægt på. At der skal ske noget fra plade til plade. Vi lægger et nyt lag på hver gang, jeg tror, at det, der har været kendetegnet for os, er, at vi har lavet pissefede pop-hooks i vores omkvæd. Også uden at have clean-vokal på de første to plader, men stadig det med at have fokus på hooks, noget som folk kan huske fra omkvædet, og noget som sætter sig fast. Hvad siger du, Jais?
Jais: Øh jeg tænker lidt det samme, men jeg tænker også, det handler om at få skabt en dynamik, så omkvædet betyder noget, og få skabt nogle kontraster i løbet af sangene.
Jesper: Vi har jo heldigvis Jonas Haagesen, der sidder og smeder alle de her kære numre til os, og han gør det jo bare fremragende. Så han ved, hvordan opskriften skal være i forhold til de hooks og det, vi søger.
Michael: Vores guitarist har været producer og siddet og arbejdet ved Hansen Studios de sidste otte år, så han har alle de gode tricks – og det er vitterligt ham, der skriver alt vores musik: trommer, bas, guitar – hele lortet. Han laver det hele, så laver han en fed pre-produktion, og så sætter vi vokal på til sidst, og så har jeg jo så, selvfølgelig, skrevet teksterne og gjort det arbejde hjemmefra. Men han tager sig af det hele, og det giver jo også en vis kontinuerlighed i musikken.
3: Jeg ved, at I fx refererer til Strunge i forhold til sangskrivning, men hvor henter I ellers inspiration?
Michael: Jamen, der er sgu mange fede danske poeter og digtere – der er så meget dansk kulturskat, som vi kan dykke ned i. Lige nu er jeg sindssygt inspireret af Peter Sommer og Søren Huus, to fantastisk dygtige lyrikere, som bare har… De har kraftedme, ja… De har godt nok taget mig med storm! Det hører jeg sindssygt meget, og finder meget inspiration i. Jeg tror, det, der er kendetegnet, er, at vi finder inspiration til lyrikken udenfor metaluniverset. Det er ikke sådan, at jeg tænker, hold da op, Gojira eller Lamb of God eller whoever – at jeg dykker ned i deres tekster, der prøver jeg at gå lidt udenfor universet.
4: Hvordan føler I, at I har udviklet jer som musikere fra jeres debut til nu?
Michael: Puha…
Ja det er store spørgsmål her klokken lidt i ti!
Jais: Ja, det er det sgu, men det er jo også det med at skrive sange, og du, Michael, giver jo også Jonas masser af modspil i og med, at han skriver meget af musikken, og du har tit en lidt anden inspiration. Så det er jo kombinationen af fem personers inspiration, som du lytter til i øjeblikket, og den måde vi spiller sammen på.
Michael: Nu har vi jo spillet musik sammen i 12 eller 13 år, som Aphyxion ikk’å?
Jais: Nærmest med det samme line-up, ja altså, Jesper kom jo med for tre år siden efterhånden…
Michael: Jeg tror også, det handler om den rejse: at vokse op sammen, at blive ældre sammen. Det har været en stor del af det for os. At udvikle os som musikere, men også som mennesker – at starte med at spille sammen, hvor vi ikke havde hår på pikken, og så til nu hvor vi….
Har masser af hår?
Jais: Har masser af hår!
Michael: Nu har vi fandme også hår i røven! Sikke en historie… Fuck det er tidligt det her!
5: Hvordan ville I egentligt selv beskrive Aphyxion?
Michael: Hvis man skal proppe noget genre på, så er vi vel ved at være henne i sådan noget moderne metalcore ikke?
Jais: Jo, men vi vil helst ikke fanges i de kasser der, men ja, meget af det er vel henne i noget metalcore. Men vi prøver lidt at undgå det med at blive sat i en boks.
Michael: Jeg tror, at den allerførste EP, som også er så ringe, at vi aldrig nogensinde smed den på nettet tilbage fra 2008 eller 2007, det var jo black. Det var så smadret! Den ligger ikke nogen steder, der er ikke nogen, der kan finde den – men med tungt klaver og… Ja, jeg kan huske, at det var så ringe, at jeg faktisk gik ud af bandet!
Jais: Ja, så fik vi en anden forsanger med…
Michael: Så gik vi over og spillede sådan noget rigtig tungt, melodisk dødsmetal på ”Eradication Of Fates”, den første plade som vi godt turde smide op, og som der jo stadig er folk, der lytter til, hvilket jo er helt vildt! Så lavede vi noget mere thrash-agtigt noget med ”Obliteration Of The Weak” – ja, eller thrash var det sgu nok ikke, men der var mere smadder og mere gang-i-den og masser af fart over feltet for sådan et par 16-årige kids der. Så gik der et par år før vi i 2014 lavede den der første plade, ”Earth Entangled”, hvor vi for alvor begyndte at finde ind til, hvad det var for noget musik, vi gerne ville spille, men stadig for øje, det med at vi ville udvikle os fra plade til plade – og det kommer vi også til på næste plade.
Jais: Men det er sjovt i forhold til det spørgsmål, du havde før med, hvordan pladerne har udviklet sig, når man så ligesom taler om dem og tænker tilbage på dem kronologisk – hvordan var det nu lige det var? De første to EP’er, før vi lavede et album, altså det var jo 12 forskellige riffs, 12 forskellige stykker, så var der lige et A-stykke, et B-Stykke, et C-Stykke, et D-stykke og to vers, der var helt forskellige! Nu er sangene meget mere stramme. Der er noget, man kan genkende og især for at fremme de her hooks. Så der er ikke 12 riffs i sangene længere!
Michael: Men det var også feee’!
Jais: Ja, det var sgu og’ feee’, at det gik stærkt nogle gange!
6: Aphyxion er jo nærmest blevet et fast indslag på Smuktest – hvorfor lige Smukfest?
Michael: Da vi hev fat i dem første gang, så sagde de: ”Hold da op, hvor var det dejligt med et frisk pust”, for de havde sgu egentligt ikke oplevet, at der var nogle heavy-bands, der havde hevet fat i dem, siden Mercenary spillede der for rigtigt mange år siden. Så de synes, det var pissefedt, og at vi så med Aftermath-pladen kom med et frisk pust, som de godt kunne se på deres festival. Så jeg tror mere det handler om, at de ikke havde hørt fra metalverdenen, og at metalverdenen havde været for hurtig til at sætte den festival i en bås. De havde jo Frank Carter, og det var vist ikke noget, festivalen kunne håndtere, at der var en mand, der var lidt mere ekstravagant end mange af de kunstnere, de ellers har i forhold til publikumskontakt. Og så blev festivalen – igen – sat i bås, hvilket er pisseærgerligt, for det er en fed festival, der i høj grad hylder mangfoldighed. Nu har Baest spillet der og Defecto osv. Så jeg tror lige så meget, det handler om, at de skal have folk udefra – altså nogle heavy-fans til at komme og sige: ”Det vil vi sgu gerne!”.
Jesper: Opbakningen er der i hvert fald fra gæsterne også. Det første år var vi meget i tvivl om, hvor godt vi ville blive taget imod, og om der ville være mennesker. Men begge år har vi været utroligt overraskede over det fremmøde, der har været. Det har virkeligt været sjovt.
7: Hvad er næste kapitel i Aphyxions historie?
Michael: Ja, for helvede nu skal vi være helt vildt stive i aften! Ej, vi skal – lige nu – skal vi ud og spille en lille tyskerturne her til december, og det bliver rigtig, rigtig fedt. Så tror jeg, vi skal ud og spille noget mere i Europa her til foråret eller efteråret, det ser vi på. Og indimellem det… Så skal vi sgu skrive noget nyt musik! Vi har faktisk lige her de sidste par uger lige stukket hovederne sammen med den hat på og sagt: ”hold da op, nu har vi da lyst til at røre i gryden igen og se hvad for noget feee’ hammer, der kan komme på næste plade”. Så uden at sangskrivningsprocessen er gået i gang, så har vi lige fået – netop nu – fået sat hovedet i det ”mode”, hvor man siger, nu skal vi til at finde inspiration, til at samle tankerne omkring hvad det er for et album, det næste skal være – er det ikke rigtigt?
Jais: Jo, det lyder spot on.