Guide til CMF 2022 - Fredag
Konvent af Rolf Meldgaard / www.rolfrawphotography.dk
Forord
Copenhagen Metal Fest slår snart dørene op til tredje udgave af festivalen, som foregår i Amager Bio, Beta og BKH Ama’r. Festivalen har til formål at sætte fokus på den danske metalscene og give publikum mulighed for at opleve en masse rutinerede og en masse nye bands indenfor forskellige subgenrer af metal. Derfor håber vi på, at festivalen kan blive en fast del af jeres årlige festivalprogram, da festivalen styrker den danske metalscene, og bringer både opmærksomhed og penge til den scene, som vi alle sammen holder så meget af. Tag en ven under armen, og tag af sted. Der selvskrevet mulighed for masser af øl og hygge, og maden er der også styr på.
Så er spørgsmålet bare, hvilke bands man skal se, og hvordan man skal få struktureret sine dage på festivalen. Jeg vil i denne blog give mit bud på, hvordan jeg ville gribe dagen an som tilskuer til CMF 2022. ADVARSEL: Jeg er selvfølgelig forudindtaget og har mine favoritter, så se indlægget som et personligt bud. Jeg vil vende mine overvejelser kort, når valget står mellem to bands.
Fredagens guide
Dørene åbner kl. 14. Hvis arbejde eller andet ikke forhindrer det, så vil jeg absolut vælge at ankomme på dette tidspunkt. Jeg vil udforske de tre scener, se på, hvordan ruterne er, få købt mig en øl eller to, mens jeg tager på en lille ekspedition. Selvfølgelig skal merch-boden tjekkes også. Så kan der planlægges, hvornår merchandise skal købes (og hvilke bands jeg skal have merchandise fra).
Klokken rammer 16, og der er ingen bedre måde at starte festivalen på end med omgang dødsmetal på Beta; Rambuk står for åbningsseancen. De er et nyt band på scenen, men har ikke haft mulighed for at komme ud og få vist, hvad de kan på grund af pandemien. Bandet er tungt inspireret af blandt andre Lamb of God, så det virker som en god mulighed for at få opvarmet nakkemusklerne og få gang i det gode festivalhumør. Bedst af alt, så er der måske en mulighed for at blive positivt overrasket, nu hvor det er nyt band. Vi lavede et interview med dem i 2020, som kan hjælpe med at beskrive, hvad Rambuk er for en størrelse.
Hastigt forlader jeg Beta for at hoppe over til BKH-scenen og se Être. Bandet gik tidligere under navnet South Harbour, som var et enmandsprojekt af Alexander, der stille udviklede sig til et band, og da de fik forsangerinden Freja Ordell, blev de til bandet Être. De leverer stemningsfyldt og melodisk prog-metal med ren vokal, så det er ikke her, man skal tage hen, hvis man vil moshe, men her man skal tage hen, hvis man vil tages med på en rejse og suges ind i et univers, som udforsker det menneskelige sind. Être er også et meget nyt band på scenen, som heller ikke har haft mange muligheder for at vise deres kunnen frem, men der ingen tvivl om, at talentet og potentialet er stort. De spillede også på Uhørt Festival i år, og vi har også haft en snak med dem tidligere i år om deres kommende EP-trilogi, hvoraf den første er udgivet.
Klokken nærmer sig nu 17.30, og jeg griber en snack ved en af madboderne og en øl, mens jeg forsætter min færd mod festivalens store scene, hvor bandet med det mærkelige navn ”Cold Night For Alligators” åbner scenen. Det er et band, jeg personligt har en stor kærlighed til og har set en håndfuld gange efterhånden. De plejer altid at levere en godt liveshow, hvor der er masser spilleglæde at spore, mens deres forsanger, Johan, har følelserne siddende helt uden på tøjet og giver den alt, hvad den kan trække. Genremæssigt er vi igen over i det meget melodiske prog-metal, og musikmæssigt minder bandet om for eksempel Tesseract og Spiritbox. I min optik har Cold Night for Alligators udgivet et af årets bedste danske albummer.
Tiden er kommet til at få fyldt tanken ordentligt op, så turen går ud til en af madboderne. Personligt kan jeg godt fristes af alle madboderne, så det bliver en humørting, om jeg for eksempel skal have planteburger med fritter eller en flæskestegssandwich, men en fadøl skal der nok til i hvert fald. Nu er første del af dagen gået med det mere stemningsfyldte og melodiske, så jeg trænger til en koncert, som kan få sat mig lidt i bevægelse. Valget står mellem Skarnet og The Visions Ablaze. Skarnet leverer en tung beskidt omgang rock'n’ roll, mens The Vision Ablaze leverer metalcore og dødsmetal med et meget melodisk take. Personligt falder mit valg på The Vision Ablaze, da jeg endnu ikke har set dem live, og jeg regner med, at det på trods af deres melodiske take bliver en koncert, hvor der vil være rig mulighed for at få brugt noget energi og rystet håret. Bandet udgav tidligere i år sit nye album, som vi tog et kig på.
Tilbage til hovedscenen ved Amager Bio igen; Slægt indtager scenen. På magisk vis et band, som jeg ikke har fået set live endnu. Slægt er også albumaktuelle i år, og vores anmelder ramte det meget godt, da han beskrev dem som ”Queens of the Stone Age på Satyricon-steroider”. Der bliver altså budt op til omgang energisk og rigtig beskidt omgang rock'n’ roll, så hvis man trænger til at kridte pit-skoene, så er det nu!
Derefter står valget mellem, om man skal se Pectora eller Katla. Her kan valget meget vel afhænge af ens energiniveau. Pectora står for en god omgang tung metal, som er meget inspireret af nogle af de store som Accept, Iron Maiden og Priest. Så det bliver en koncert med god intensitet og højt tempo. Hvis man trænger til at få sat tempoet lidt ned, så leverer Katla en satans tung omgang doom-metal, som kan mærkes lige i mellemgulvet. Personligt vil jeg drage over mod Katla, hvor jeg kan få hele kroppen til at vippe med på de langsomme tunge rytmer. Værd at nævne om Katla er også, at vi kårede dem til årets danske håb i 2019, og man må sige, at de efterhånden er blevet en etableret kraft på scenen, hvilket de også viste på årets udgave af Copenhell.
Næste band står klar på hovedscenen i Amager Bio, og et af årets største navne på CMF: Konvent. Der behøves nok ikke så meget introduktion her. De fleste kender efterhånden den veletablerede kvindelige doom-kvintet, som også har godt sig ret bemærket i udlandet. Det er en helvedes omgang tung doom leveret med stor instrumental præcision og fantastisk vokal af Rikke. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver dagens mest velbesøgte koncert. Bandet kiggede også forbi Copenhell i år, hvor vi gav dem 8/10, så hvis I er i tvivl om, hvad de leverer live, så tjek anmeldelsen.
Nu kommer fredagens helt svære valg for mig. Valget mellem Glemsel eller Czar. To vidt forskellige bands og genrer, men begge to noget, jeg personligt rigtig godt kan lide. Glemsel står for en rigtig solid omgang black metal og er en af de nye og meget lovende bands i den danske metalscene. Vi udnævnte dem til årets danske håb i 2021, og de er absolut et band, som træder i fodsporerne af bands som Solbrud, Afsky og Sunken. Så er der Czar – egentlig et gammelt band, som I år blev gendannet og er på vej med ny musik. Genremæssigt er vi over i noget meget hardcore-infuseret metalcore, der er masser af energi og attitude, og bandet er "straight in your face". De minder en del om for eksempel Converge, Harm’s Way og Lifesick. Så hvis man stadigvæk har en masse energi tilbage, så er det her, man skal søge hen. Personligt bliver det nok Glemsel, jeg vælger, da det er et megaspændende nyt band med stort potentiale, og jeg vil rigtig gerne se, om det også er et potentiale, de kan indfri live. Jeg er dog ked af gå glip af Czar. Vælg klogt her, folkens! Det bliver to meget forskellige koncerter.
Tiden er beklageligvis kommet til fredagens sidste band. Det er tid til at gå bananas med Siamese, som har fået æren af at slutte dagen af på scenen i Amager Bio. Det er band, som de fleste kender, og som splitter vandene. Jeg er ikke så meget i tvivl om, at der nok vil være en del, som tager hjem eller videre før dem, men her vil mit klare råd være: BLIV! Giv dem en chance. Musikken er en forholdsvis omgang poppet metalcore, men gutterne er sindssygt dygtige sangskrivere og fantastiske entertainere på scenen. De har megacatchy omkvæd, og helt ærligt, så synes jeg, det svært ikke at komme i godt humør eller synge med, når jeg ser dem live. Derfor har jeg selv set dem mange gange og er ikke blevet træt af det. Mit råd er at blive og se dem, måske bliver du positivt overrasket, som jeg gjorde, første gang jeg så dem live.
Ses vi bagefter på Escobar, Zeppelin Rock Bar, Luke’s bar, High Voltage eller Left Hand Path? Eller står på energiopladning til morgendagens program? Det er op til jer!