Interview med RAMBUK

RAMBUK RAMBUK

I sidste uge kastede vi syv flotte kranier efter RAMBUKs debut-ep, Beneath the Corpses. I den forbindelse tog vi en snak med de fem fyre i bandet. Læs med her, hvor de blandt andet fortæller om inspiration, udfordringer og fremtidsdrømme.

Der sidder måske et par stykker derude, som endnu ikke kender RAMBUK. Vil I kort præsentere jer selv og måske også fortælle, hvordan bandet opstod?
Vi er fem gutter fra København, som spiller en gang groovy dødsmetal. RAMBUK, som det findes i dag, opstod i 2018, da vores forsanger, Alex, blev medlem. De fire af os kender hinanden fra gymnasiet, hvor vi har spillet diverse covernumre sammen. Vi har haft en del mere eller mindre begavede bandnavne, roller på instrumenter og så videre – der var endda et keyboard på et tidspunkt – men vi er heldigvis blevet klogere siden da.

Er RAMBUK jeres første band med original musik, eller har I erfaring andre steder fra?
RAMBUK er det første rigtige band, vi alle spiller i. Alle har erfaring fra diverse små projekter, men det er det første band, som vi tager seriøst.

Jeres debut-ep, Beneath the Corpses, udkom den 26. november og lugter – ifølge vores anmelder – langt væk af Lamb of God. Hvilke bands er I inspireret af?
Ja, der er vist ikke nogen tvivl med hensyn til Lamb of God, ha ha. Vi har spillet mange af deres numre i øvelokalet, så den inspiration er klart til stede på Beneath The Corpses. Musikken er også inspireret af en del danske bands, fx HateSphere og CABAL, mens teksterne trækker på The Black Dahlia Murder og Rammstein. Men vi håber da, at folk i fremtiden vil tænke: ”Wauw, det lyder godt nok som RAMBUK!”.

Hvad var den største udfordring ved at komponere og indspille Beneath the Corpses?
Numrene er skrevet i løbet af flere år og var allerede klar, da vi blev enige om at udgive en ep. Vi besluttede os tidligt i projektet for, at vi ville gøre det hele selv. Problemet er bare, at det er skidesvært at få det til at lyde fedt. Der er en grund til, at det koster penge at få mikset et album. Så den del har kostet rigtig mange timer, men vi er godt tilfredse med resultatet.

Hvis I skulle anbefale vores læsere ét nummer fra Beneath the Corpses, hvilket ville I så vælge – og hvorfor?
Vores yndlingsnummer er ”Nephilim”. Der er fart på, det har de fedeste vokal-takes, og så har det været afslutningen på vores koncerter, så vi forbinder det med moshpit og fest!

Hvordan har jeres omgangskreds – venner, familie og så videre – taget imod ep’en?
For flere af os er de eneste tætte venner, som også rigtigt kan lide metal, de andre medlemmer af RAMBUK – så de har jo taget godt imod den. Resten af vores omgangskreds elsker nok os mere, end de elsker musikken, men der har virkelig været meget support. Vi fik trykt en omgang T-shirts for nogle måneder siden, som kammerater og kærester bruger til fitness og som natkjoler, så det har været superfedt at se.

For et års tid siden udgav I et demonummer på YouTube. Hvordan kan I tydeligst se, at I har udviklet jer siden da?
Vores forsanger, Alex, har udviklet sig meget, det er mere tight indspillet nu, og vigtigst af alt har vi fået bare helt basale evner i miksning. Men til trods for at demoen lyder virkelig rådden, så skaffede den os vores første koncert til Club Demonic i BETA, så vi ser stadig tilbage på den med gode minder.

Det er selvsagt temmelig problematisk at spille live for tiden. Er det lykkedes jer at få nogle koncerter i hus trods omstændighederne?
Nej, tværtimod kostede krisen os to koncerter, som vi virkelig så frem til, men det er jo fælles for alle. Vi valgte at bruge tiden på vores ep og andre spændende ting i stedet, så I kan godt regne med at høre mere fra RAMBUK.

Jeg går ud fra, at I som band har en masse drømme og ting, I gerne vil opnå. Er der én ting, som står højere på listen end alle de andre?
Vi skal spille på Copenhell! Det er drømmen, helt klart.

Og nu det store spørgsmål: Hvor er RAMBUK om fem år?
Det er et svært spørgsmål. De fire af os er stadig studerende, ingen af os er på plads i livet endnu, og mange ting ændres hele tiden. RAMBUK er et hobbyprojekt, og vi skyder ikke efter at kunne leve af det. MEN! Vi brænder virkelig for det – alle fem – så vi vil helt sikkert blive ved med at skrive heavy metal og spille koncerter med fart på. Vi har meget mere at byde på endnu.

Det ser vi frem til! Tak for jeres tid og jeres svar.

Tilføj kommentar