Ikke for sarte sjæle
I 15 år har de danske troneaspiranter af råddenskab, Undergang, udgydt pinsel og vammelhed i form af den mest vulgære form for dødsmetal, der kan opspores på denne jord. Det har godt nok været sporadisk med fulde udgivelser fra københavnerne, men det er ikke uden grund, at bandet trods deres nicheprægede tilgang til dødsmetal har opnået et dedikeret følge både nationalt og internationalt. Trods oprindelig skepsis måtte jeg overgive mig til bandets forrige udspil, Aldrig i Livet, hvor Undergang med deres humoristiske entusiasme for alt, der er klamt og tungt, gjorde mig begejstret for usømmelig omgang med det menneskelige korpus. Deres nye EP med den nærmest filosofiske titel De Syv stadier af fordærv imødeses derfor med lige dele frygt, længsel og glæde. Et solidt udgangspunkt.
Anstødelig charme
Hvor Aldrig i livet var et bud på et soundtrack til en romantisk aften for metalhovedet med nekrofile tendenser, tager De Syv stadier af fordærv inspiration fra det biologiske, da sangene passende beskriver kroppens stadier fra sidste åndedræt i form af den groovy åbner, ”Død”, til den dæmoniske ”Skeletisering”, som med sit sublime guitararbejde også minder om det tidlige Slayer. En fænomenal præstation på vokal – eller opkastsimulering – af David ”Torturdød” Mikkelsen fungerer rigtig fint som det rådne nervepunkt, men det er det musikalske, der bærer Undergang. Trods den for mig lidt for monotone genre opnår Undergang en vis mængde variation, der holder lytteren engageret. Sjæleren ”Livløs i en pøl af egne udskillelser” åbner eksempelvis med et tungt, doomet riff, som får hårene til at rejse sig, mens en uhyggeligt leveret lead i slutningen af ”Misfarvning af liget” fører over i en stille passage. Det er små detaljer som disse, der får EP’en til at fremstå mere dynamisk, end den måske i virkeligheden er.
Tilhængere af tonstunge riffs vil ligeledes vanen tro også finde masser at holde af, hvor ”Forrådnelse” udmærker sig med en eminent bas-intro og et mindst lige så stærkt riff, der leder tankerne over på det tidlige Death. Det er dette nummer, hvor Undergangs mørke bedst dækker for lyset, og trommeslager Anders ”Dødshjælp” Pedersen gør sig bemærket med veleksekveret trommespil. Dog savner jeg fortsat mere teknisk spil over hele linjen. Det er ikke, fordi Undergang ikke evner det, for det beviser de sporadisk, men flere gange savnede jeg de små detaljer, der gør gentagne lyt mere underholdende. De pulveriserende og pilrådne riffs kan kun bære albummet så lang tid, og ved gentagne lyt forsvinder noget af den charme, som ellers står så tydeligt i første lyt. Desværre.
Orkestret fra lighuset
Med en løbetid på bare 21 minutter over syv numre demonstrerer Undergang med De Syv stadier af fordærv magtfuldt, hvorfor de måske er Danmarks bedste leverandør af dødsmetalliske vulgære ytringer. De groteske herrer har nok talent til at gøre Undergang til mere end brutal dødsmetal med klamme tekser. Der spilles med en overlegen entusiasme, som løfter dem over de fleste bands i genren. Desværre falder de også for genrens største ulempe for undertegnede, da de ikke åbner musikken op for mere af den leg, de ellers beviser, de er i stand til. Ikke desto mindre får De Syv stadier af fordærv en kæmpe anbefaling herfra, hvis man er til genren.
