Finske Stratovarius er et af de førende bands i europæisk power metal og har været i gang siden 80erne. Jeg må indrømme, at de repræsenterer en gren af power metallen, som jeg ikke interesserer mig synderligt meget for, så derfor har jeg ikke det store kendskab til dem, hvilket denne anmeldelse muligvis bærer præg af.

"Elysium" har fået ros af mange anmeldere, der ser albumment som et comeback efter 2009-albummet "Polaris", som for er bandets svageste album. Ligesom landsmændene i Sonata Arctica havde Stratovarius lidt under tabet af en central person - i dette tilfælde guitaristen Timo Tolki, der forlod bandet i 2008, og haft lidt af et musikalsk setback som følger.

Det er meget muligt, at "Elysium" er et stærkt album i forhold til "Polaris", og der er da også en del interessante elementer herpå, men jeg synes dog også, at Stratovarius lyder som et træt og udbrændt band på dette album, der ganske simpelt mangler energi.

Der er de obligatoriske ting, som skal være i europæisk owe rmetal så som de storladne og fængende omkvædsmelodier, de neoklasiske og barokke guitar- og keyboard soli, samt et par ballader og en sanger med en spinkel of fin men samtidig stærk og semi-operatisk stemme. Og det virker da godt nok en del af tiden, og så er det jo et plus, at Stratovarius-gutterne er så dygtige musikere, som de er.

Men det i sig selv er ikke nok, for mig skal power metal have, ja, power, og det mangler der her.

Mange af numrene er en tand for langsomme og der er måske lidt for meget fokus på groove, end hvad godt er inden for denne genre. Jeg synes faktisk kun, at det er "Event Horizon" og "The Game Never Ends", der rykker (de er til gengæld også ret fede). Albummets bedste nummer er dog nok det 18 minutter lange titelnummer, der tager lytteren op en episk rejse gennem (næsten) alt hvad der er godt ved power metal.

Det er ikke et dårligt album, og jeg tror da, at det ville være guf for hardcore fans af melodisk og storladent europæisk power metal, og i forhold til "Polaris" er "Elysium" nok meget stærkere, men jeg synes, at - set isoleret - så virker det mig lidt energiforladt og udbrændt nu og da.