Finske favoritter
Det er næppe en overdrivelse, hvis man påstår, at finske Stratovarius hører til på alle seriøse top-10-lister over de største/bedste power metal-bands i verden. Finnerne var dermed endnu en stærk booking til årets Epic Fest, så der var ikke andet at gøre end at haste tilbage fra Theocracys akustiske messe i Roskilde Domkirke til Kongrescentrets Realm of Might & Magic for at se, om Stratovarius kunne leve op til favoritværdigheden. Sporten kort: Det kunne de.
Power og magi
Bortset fra et lille kiks, da guitaren ikke var klar til at tage over efter den ellers passende episke intro til ”Forever Free”, var det nemlig en stort set fejlfri omgang, vi var vidner til i Kongrescentrets store sal. ”Eaglehart” bød helt som forventet på masser af syng med-momenter fra et entusiastisk publikum, som åd det hele råt. Det inkluderede afslutningen, der var mere omstændelig end en Metallica-intro. ”World on Fire” fra gruppens seneste album leverede noget tiltrængt tunghed, men ellers masser af den catchiness og virtuositet, som man forventer af et Stratovarius-nummer. Også her var salen helt med, og det er ikke skidt for et mere end 40 år gammelt band stadig at levere den slags momenter med nye sange. I samspil med publikum, forstås.
Personligt blev jeg lidt træt af alt det storladne og ikke mindst alle dobbeltpedalerne, for når alt er episk, er intet jo episk. Heldigvis fik vi med "Visions (Southern Cross)" en lang og skøn clean passage, der netop gav det tiltrængte åndehul. Det eneste, der manglede, var vel Christopher Lee på spoken word, men ham havde Fabio Leone kapret tidligere på dagen.
Sidste ekstranummer var, selvfølgelig, "Hunting High and Low" der indledningsvis gav denne 80’er-dreng seriøse “Future World”-vibes, men som ellers leverede aftens højdepunkt, hvad fællessang angår. Det er den slags momenter, power metal kan levere som ingen andre af metallens subgenrer, og det var vel dybest set derfor, vi var kommet! Om man er til Timo Kotipeltos lyse vokal, er en smagssag, men han lød, som var han 26 og ikke 56. Han blev da også bakket op af et suverænt velspillende band og en lyd, der var fremragende, uanset hvor man stod i salen.
Den umulige drøm
Stratovarius har været med til at holde liv i power-dyderne i mere end 40 år, og efter denne optræden her på Epic Fest, er der intet, der tyder på, at de har tænkt sig at ændre på det foreløbig. Og hvem havde troet, at det var muligt at samle omkring 2000 mennesker til en power metal-koncert i Danmark (bortset fra Copenhell, selvfølgelig)? Det havde vist kun Søren Weiss, så kæmpe cadeau til Epic Fests visionære skaber og troldmand og hans finske gæster, naturligvis.
Sætliste
”Forever Free”
”Eaglehart”
”World on Fire”
"Will The Sune Rise?"
"Distant Skies"
“Eternity”
”Black Diamond”
"Survive"
"Visions (Southern Cross)"
"Unbreakable"
"Hunting High and Low"