Satan's Host - By the Hands of the Devil

By the Hands of the Devil

· Udkom

Type:Album
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 1 stemme.

Satans Host startede som et rent heavy band ala Iron Maiden tilbage i 86. Bandet har haft nogle års pause, men vendte i 1999 tilbage. Her skete der et skilskift for bandet, så fra at spille den før omtalte klassiske heavy, begyndte bandet nu at blande mere mørke elementer ind i musikken, så den klassiske lyd nu blev akkompagneret af black og death elementer. Satans Host er trods deres næsten 25 årige eksistens, ikke et band jeg før har stødt på, så By the Hands of the Devil blev sat igang, uden de store forventninger.

Lad mig sige det med det samme. Musikken på By the Hands of the Devil er virkelig fed. Fra start til slut kan man høre, at her er et band, som efterhånden har en masse års erfaring. Ikke et riff eller slag sidder forkert. Musikken bygges flere steder rigtig godt, hvorefter tempoet bliver hevet ud, hvilket skaber en rigtig lækker effekt. Trommerne benytter sig ofte af de hurtige black rytmer, mens guitaren ofte eksplodere i hurtige riffs med en fantastisk melodisk stemning. Det tekniske er hele vejen i top, og derudover benytter bandet også flere steder et kor, hvilket fungerer rigtig godt, og er med til at give musikken en ekstra dimension.

Alt i alt vil albummet ligge i den høje ende af karakterskalaen, hvis det ikke lige var for den irretterrende, skingre, klassiske vokal, som er at finde på By the Hands of the Devil. Jeg har det i forvejen svært med den cleane, klassiske vokal, og selvom det er med til at skille bandet fra andre i forhold til musikken på pladen, kan jeg slet ikke forliges med den. Jeg synes virkelig, at den er malplaceret i forhold til bandets lyd, og den ødelægger i den grad, en ellers lækker skive for mig. Det skal dog siges, at nogle steder springer vokalen over blacken, og bliver mere hæs og grusom, hvilket faktisk fungerer fint, og hvis bandet havde brugt mere af den type vokal, vil By the Hands of the Devil have fået en bedre karakter.

Jeg vil tilsidst undskylde for de Satans Host fans der sidder derude, for selvom musikken og lydbilledet på By the Hands of Devil ligger til en topkarakter, ødelægger vokalen det fuldstændig for mig, så derfor kan jeg kun give By the Hands of the Devil 6.

Kommentarer (3)

Time Signature

Time Signature

Tidligere anmelder

Indlæg: 65

Ærgeligt med sangen.... men

Ærgeligt med sangen.... men jeg tror nu jeg vil checke albummet ud alligevel.

Agent_Egern

Agent_Egern

Tidligere anmelder

Indlæg: 87

Jeg synes egentlig at vokalen

Jeg synes egentlig at vokalen fungerer meget godt, men jeg kan godt se at den måske ikke umiddelbart falder i alles smag.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Netop vokalen gør at det er

Netop vokalen gør at det er total nytænkning, og noget af det fedeste jeg har hørt i mange år, blandingen af power metal og black metal riff fungere helt perfekt. Årets plade ind til videre. Harry the Tyrant har aldrig sunget og skreget bedre, glæder mig til genindspilningen af Metal from hell.

Keitel gav Satan's Host - By the Hands of the Devil 10/10.

Tilføj kommentar