Satan's Host - For The Love Of Satan - 25th anniversary album

For The Love Of Satan - 25th anniversary album

· Udkom

Type:Album
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det er aldrig for sent at fejre den sataniske metals mørke fyrster. Satan's Host kunne i 2011 fejre 25 år jubilæum, og dette gjorde de med denne opsamling, der passende er blevet kaldt "CELEBRATION: For The Love Of Satan - 25th Anniversary Album".

Og der er tale om lidt af en godbid, må man sige.

Albummet indeholder to originale numre og en masse ældre numre, som bandet har genindspillet og finpoleret med en sprød og veldefineret moderne lyd. Den overordnede stil ligger et sted mellem traditionel heavy metal og amerikansk power-thrash, men der er også elementer fra doom metal samt mere moderne ting, såsom blastbeats (der især figurerer på de nyere numre).

Stort set hver eneste sang er meget stærk, når det kommer til riffage, og den måde, Satan's Host har opdateret de ældre sange på, har absolut ikke gjort nogen skade. Klassikerne er nemlig kommet til at lyde mere brutale og up-to-date i disse nye udgaver. Der er masser af thrash og power metal tempi, der går godt sammen med de mere traditionelt orienterede riffs og de kraftige metal-som-bare-fanden vokaler, der leveres på denne skive.

Teksterne er pragtfuldt Satan-tilbedende på en til tider nærmest cheesy facon, men dette passer som hånd i handske med bandets image, så det er ikke noget, jeg har de store problemer med.

Fans af traditionel metal og power-thrash, som ikke er bange for en smule af satanisme bør tjekke dette album ud - det er bare fedt. Løft djævlehornene og fest med ... i Satans navn!

Imusic

Tilføj kommentar