Mors Principium Est - ...and Death Said Live

...and Death Said Live

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Deathcore
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Melodic death med et touch af deathcore - lidt tvivlsomt er det.

Mors Principium Est er et finsk band, der spiller melodic death. … And Death Said Live er deres fjerde studiealbum, men ikke det mest vellykkede. Der bliver stadig lagt vægt på hastighed og aggressivitet, samt selvfølgelig det melodiske, men det er bare ikke ligeså helstøbt, og skiller sig ikke så meget ud.

… And Death Said Live blander Mors Principium Est deres melodeath med elementer fra core-genrene, hvilket til et vist punkt egentlig fungerer ganske fint. Dog synes jeg mest af alt, at dette album bliver til en gryde indeholdende en blanding af In Flames, Mercenary, ringe produktion og en forsanger der allerhelst bare vil synge deathcore. Efter de første par numre ved man egentlig godt, hvad resten af albummet byder på, og det er synd, at det er så forudsigeligt. Især produktionen er jeg ked af, i og med at trommerne tager så meget fokus fra guitaren, der ellers spiller teknisk ret avanceret.

Jeg vil ikke kun nævne dårlige ting om dette album, for i bund og grund er det ganske godt. Dog synes jeg bare, at der er for mange negative faktorer der trækker ned, for at det kan blive en rigtig god oplevelse. Men det tekniske niveau er højt, og der er nogle rigtig fine sange iblandt, fx "Departure", "Destroyer of All" og "Bringer of Light". Der er et godt samspil mellem de melodiske og det rå, og det kan jo være at … And Death Said Live vil falde i bedre smag hos fans af teknisk avanceret musik inden for denne genre - det kan i hvert fald komme an på en prøve.

Tracklist

  1. The Awakening
  2. Departure
  3. I Will Return
  4. Birth of the Starchild
  5. Bringer of Light
  6. Ascension
  7. …And Death Said Live
  8. Destroyer of All
  9. What the Future Holds
  10. The Meadows of Asphodel
  11. Dead Winds of Hope