Mors Principium Est - Dawn Of The 5th Era

Dawn Of The 5th Era

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Death Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mors Principium Est – Latinsk for ”Rigtig fed melodød fra Finland” (næsten)

Intro

Mors Principium Est er endnu et godt band fra Finland. De blev dannet i 1999, og spiller melodisk dødsmetal. De har udgivet fem albums, hvoraf det femte er det jeg anmelder her. Det hedder Dawn of the 5th Era, og afspejler et band der ved hvad de laver.

Gennemgang

Albummet starter ud på en mild, velkomponeret intro, som bygger godt op til nummeret efter uden at afsløre for meget. Næste nummer, ”God Has Fallen”, introduceres vi til i en thrash-agtig intro. På verset bliver nummeret lidt tungere, men det holder sig generelt i den lette ende. Nummeret er intenst det meste af tiden, og de rolige tidspunkter slipper bandet også godt fra.

Andet nummer starter ud på et ganske veludført riff og tunge trommer De bygger op til selve sangen, hvor trommerne går fuldstændig amok. Derefter føres vi let over i verset, som også er hurtigt og intenst, men mere struktureret. ”Leader of the Titans”, som sangen hedder, er godt varieret uden at miste intensitet, hvilket trommerne bidrager meget til. Guitarsoloen er ikke fantastisk, men i ligger i den gode ende.

PÅ tredje nummer er introen mere rolig. Det munder dog ud i et velkomponeret og intenst vers. Det topper lige før omkvædet. På omkvædet sættes farten ned, hvilket er med til at give en god variation. Bandet formår også samtidig at holde sangen interessant hele vejen igennem. Guitarsoloen ligger i den bedre ende, men man burde stadig kunne forvente bedre taget kvaliteten af resten af musikken i betragtning.

I løbet af resten af albummet sættes farten lidt ned, men kvaliteten og det interessante feel spares der ikke på. Man støder på interessante midt-tempo sange som ”Monster In Me”, på mere æstetisk opbyggede sange som ”The Forsaking” og alt derimellem. Man får et generelt indtryk af en rigtig dygtig guitarist og en genial trommeslager, som sammen former det meste af sangene. Der er nogle få interessant detaljer, men dem er der langt imellem. Selvom vokalen gør et fint arbejde, så virker den ikke særlig speciel.

Konklusion

Selvom musikken er god varierer albummet ikke så meget. Musikerne gør et rigtig godt job med at fange lytteren, der sker bare ikke så meget forskelligt. Når det er sagt, skal det også siges at vi her har et melodisk dødsmetal album i topklasse. Trommerne gør et fænomenalt job, og guitaristen er også rigtig god. Musikken er interessant og intens, samtidig med at bandet bevæger sig ud i en del kroge af dødsmetallen.

Dawn of the 5th Era kan varmt anbefales til melodød fans, men er dog ikke noget mesterværk.

Monster In Me er et godt eksempel på hvad man kan forvente af dette album.

Tracklist

  1. Enter the Asylum
  2. God Has Fallen
  3. Leader of the Titans
  4. We Are the Sleep
  5. Innocence Lost
  6. I Am War
  7. Monster in Me
  8. Apricity
  9. Wrath of Indra
  10. The Journey
  11. The Forsake