The Empty Frame er andet udspil fra de danske drenge i Malrun. Malrun spiller en gang hård rock blandet med metal, og bandet beskriver selv deres musik som en kombination af heavy riffs og melodiske rock elementer. Og det er også sandt. The Empty Frame indeholder alt fra tunge riffs, lettere growlende/ skrigende vokal til melodiøse rock harmonier og ballader.
Efter bandets eget udsagn er omdrejningspunktet for tekstuniverset på The Empty Frame, den tornado som af og til rammer os alle, og truer med at vælte os, hvis vi ikke står imod og vælger de muligheder, som stormvejret også byder på. Om det er dette som har givet inspirationen til coveret skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes, at netop coveret er meget stemningsfuldt og sigende for skiven. Udover livets tornadoer bliver andre af livets facetter såom kærlighed, sex og venskab behandlet.
The Empty Frame starter ud med en 1 min og 43 sek. intro, som følges op af, hvad jeg synes er albummets stærkeste nummer, Shadowborn. Dette nummer bygges på mesterlig måde op med en instrumentel intro, hvorefter et skrig sætter gang i tingene. Herefter veksler resten af nummeret mellem en ren, rock vokal, og en mere skrigende, halvvejs growlende vokal, hvilket fungerer rigtig godt. Derudover er der en konstant vekslen i tempo, og det er især trommerne jeg lægger mærke til, da disse hele tiden skifter i tempo og slag. Derudover bliver der også plads til et par riffs og gode metal elementer.
Næste nummer Moving into Fear er jeg til gengæld mere lunken overfor, da det bliver lidt for følelsesladet og puddelrock agtigt for mig. Til gemgæld bliver der også her plads til en metal klingende, growlende vokal, hvilket er med til at trække kvaliteten af nummeret op.
Hele albummet igennem er det, når bandet giver den gas på metaltangenterne, at de hos mig henter de store points, for det er her, jeg mener, at bandet for alvor har noget at byde på. Numre som det allerede nævnte Shadowborn, The Iron March og Yoke of Stone indeholder mange gode metal elementer såsom dundrende trommer, klingende riffs og skrigende/ growlende vokal. Disse numre er med til at hæve niveauet på en skive, som jeg ellers vil have placeret på en middelkarakter, da jeg ikke synes så godt om numre som Moving into Fear og Sink Forever Down, da disse bliver lidt for tuderock agtige til min smag, selvom de stadig befinder sig over i den hårde rock. Det er her især den rene vokal, som jeg har problemer med, da jeg synes, at den ikke træder nok i karakter, og minder lidt for meget om så meget andet.
Alt i alt har Malrun med The Empty Frame leveret en ganske fin og varieret skive, hvor det især metal elementerne, som for mig trækker op. Til gengæld er jeg ikke så meget for de mere stille og ballade agtige elementer, da disse hurtigt bliver intetsigende og kedelige. Jeg kunne godt have ønsket mig, at bandet havde givet lidt mere los på den growlende/ skrigende metal vokal, da jeg ikke synes, der er kræft nok i denne. Om dette skyldes, at vokalisten ikke formår at få banket energien ud af kroppen eller det er et bevidst valg fra bandets side, skal være usagt, men jeg kunne godt have brugt lidt mere kræft i denne, og i det hele taget, meget mere metal hammer, da det er her bandet formår at få tingene til at gå op i en højere enhed.
