Tung Finsk Metal

Finske Hanging Garden har efterhånden eksisteret I 11 år. Navnet er taget fra en af de 7 vidundere, så man må sige, at selvtilliden er i orden i bandet. Og denne sekstet har da også grund til at være selvsikre. Deres musik er flot sammensat af flere genrer, hvor doom og progressiv metal skinner mest igennem. Bandet startede ud på Spinefarm Records, hvor de udgav deres to første albums, Inherit the eden (2007) og Teotwawki (2009). Derefter fortsatte de på det noget større Lifeforce Records, hvor der før Blackout Whiteout er udgivet At Every Door (2013) og ep’en I Was A Soldier (2013). I 2013 lavede bandet et større medlemsskifte, hvor bl.a. sangeren, trommeslageren og bassisten blev skiftet ud. Det gav dog blot Hanging Garden et ryk opad, da de to seneste albums er mere velspillede og generelt bedre end de to første, der er mere rent doom metal.

Lækker lyd

Lyden på Blackout Whiteout er rå og alligevel afbalanceret. Der er virkelig store fremskridt at høre fra de tidligere albums. Ikke at de ældre ting er dårlige, slet ikke, men den udvikling og nysgerrighed, bandet har fundet i forskellige genrer, pynter så meget på den superlyd, de præsterer. Åbningsnummeret ”Borrowed Eyes” er et formidabelt billede af, hvor stor udvikling deres musik har gennemgået. Og allerede på sang nummer to, ”Whiteout”, hører man tydeligt, hvorfor bandet har taget en keyboardspiller med. Lyden er fantastisk og sangene har fået et helt andet feel. Det er faktisk svært at skulle udvælge nogle sange, der skiller sig ud, da dette album er flot arbejde hele vejen igennem. Alligevel synes jeg, at ” Embers” og ”My Rise Is Your Fall” er fremragende sange, der virkelig er kræset om.

Meget mere Hanging Garden

Jeg er generelt meget imponeret over finsk metal og den lyd, de kan lave deroppe nordpå. Vodkaen og deres saunaer må være en stor inspirationskilde. Det er dog længe siden, jeg har hørt så gennemført et album som Blackout Whiteout, og det giver da kæmpe håb om, at de her drenge er kommet for at forny os med fantastisk metal, der er meget varieret og super fedt at lytte til. De får karakteren 9/10, ikke mindst fordi jeg stadig har gåsehud fra afslutningsnummeret ” Blackout”