Hanging Garden - The Garden

The Garden

· Udkom

Type:Album
Genrer:Gotisk metal, Doom metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 5,5/10 baseret på 2 stemmer.

Det stof, drømme er gjort af

Evnen til at drømme… I en virkelighed designet af algoritmer, ’clicks’ og ’likes’ forsømmer vi i stadig stigende grad denne essentielle disciplin, der paradoksalt nok har dannet grundlag for selvsamme bedrøvelige udvikling. En udvikling, den finske gothic doom-konstellation Hanging Garden forsøger at italesætte gennem lyrikken på gruppens selvudråbte opus magnum, The Garden. Med en solid grobund kultiveret gennem to årtier danner det tematiske rodnet af fortvivlelse, tab og melankoli denne gang fundament for et mere lyst og håbefuldt udtryk. Den sirligt såede refleksion over menneskets evne og vilje til atter at blomstre på bagkant af civilisationens kollaps er både frygtindgydende og betryggende på én og samme tid. … og de levede lykkelig til deres dages ende. Sådan ender langt de fleste eventyr, da vi som mennesker finder tryghed og håb i lykkelige slutninger. Det rejser unægtelig det helt rudimentære spørgsmål: Hvad skete der egentlig efter ’deres dages ende’?

På bagkant af civilisationens kollaps

Med de romerske stoikeres ’memento mori’ solidt plantet i bevidstheden træder vi tøvende ind i haven...  ”The Garden” folder sig æstetisk ud på en seng af sarte toner fra Riikka Hatakka, havens enlige botaniker uden skævt kromosompar. Jussi Hämäläinens melodiske dødsknurren står samtidig i farverig kontrast til Toni Hatakkas drævende clean vocal. Her er angiveligt hentet inspiration hos nogle af de mere prominente navne inden for klassisk gotisk doom såsom Jonas Renkse og Peter Steele, mens også Fernando Ribeiro fra portugisiske Moonspell synes at skinne igennem. Suppleret med de harmoniske keyboardflader på ”The Four Winds” udgør de lettere aparte vokalkompositioner på begge numre en anderledes, men kærkommen tildragelse.

Løfter vi blikket fra den besnærende beplantning, bliver vi konfronteret med de rygende ruiner fra den gamle verden. Med sin unisone samklang mellem instrumentale og vokale sektioner udgør de rustne konstruktioner på ”The Construct” en lige dele betagende og bedrøvelig oplevelse. Det er dog fra asken af det, der engang var, at vi atter skal blomstre. Et gennemgående tema, der tydeliggøres i løbet af albummets midterste sektion: ”The Song of Spring”, der med sin optimistiske bebudelse om forårets komme sender os videre til ”Nightfall” og duften af nyfalden regn. Her finder vi et af havens mest beundringsværdige hjørner, hvor der males med samtlige farver på paletten. Et sørgmodigt, men samtidig opløftende nummer.

The Garden er anlægsarbejde udført i uhyggelig høj kvalitet. Vokalt og instrumentalt er der kælet for detaljerne, mens albummet samtidig har en meget klar føling med sin lytter. Der ligger således en subtil erkendelse gemt i de sagte akkompagnementer mellem strygere og piano på ”The Journey” – vi har ganske enkelt behov for pusterum og for at bearbejde alle de indtryk, vi hidtil er blevet præsenteret for! Vi får vores anden luft på det fængende instrumentalnummer ”The Derelict Bay”, hvor vi samtidig en sidste gang dvæler ved forladte bosættelser, inden vokaldrevne ”The Resolute” betræder vejen mod… Nirvana? Nangilima? Tja, hvem ved…?

Dragende dystopi

Der hersker forholdsvis bred konsensus om, at de fleste melodiske subgenrer i vores lille afkrog af det musikalske univers (læs: ’mædl’) efterhånden er godt og grundigt gennemtæskede. Finland, der har klodens højeste koncentration af metalbands per indbygger, kan dermed ikke undslå sig at være medvirkende årsag hertil. Lige så fortærsket, om end højaktuel, er fortællingen om menneskehedens regredierende indlevelse og fordybelse. Når The Garden alligevel rammer plet på noget nær samtlige parametre, så skyldes det ikke kun de besnærende kompositioner, vi fra første færd henføres til. Her er virkelig noget på spil, blandt andet modet til at forholde sig kritisk til de politisk korrekte doktriner om klimaforandringer og konsekvenserne af teknologiens landvindinger. En refleksion over, hvad accepten af verdens undergang vil betyde, og en tro på menneskehedens ukuelige vilje til at rejse sig igen. Hvis det er sådan, ’Dystopiens Have’ tager sig ud, er frygten for rejsen mod det ukendte aftaget betydeligt. Og selv Søren Ryge vil have svært ved at komme udenom The Garden, når snakken engang ved årets udgang vil falde på bedste udgivelser i 2023.

 

Tracklist

  1. The Garden
  2. The Four Winds
  3. The Construct
  4. The Song of Spring
  5. The Fire at First Dawn
  6. The Nightfall
  7. The Stolen Fire
  8. The Journey
  9. The Derelict Bay
  10. The Fireside
  11. The Resolute