Exodus - Shovel Headed Kill Machine

Shovel Headed Kill Machine

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Speed metal
Spilletid:52:51
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Fra tid til anden sker der det, at det rent faktisk kan betale sig ikke at være forudindtaget. I tilfældet her snakker vi den nye med Exodus, "Shovel Headed Kill Machine". Som mange ved, har bandet ikke ligget på den lade side de senere år hvad angår udskiftninger i truppen, og hvad disse angår er der idag kun Gary Hult tilbage på guitar, som eneste originale medlem. Den situation er set før, og det er beviseligt, at det sagtens kan lade sig gøre at stå imod odds'ne - vi så og hørte det jo selv på den ganske glimrende og seneste skive fra Megadeth, "The System Has Failed". Problemet med disse udskiftninger er når det rammer sangposten, da dette ofte er den alt afgørende faktor for hvorvidt vi kan acceptere ændringen. Dertil må jeg da indrømme at netop den faktor spillede væsenligt ind, de første gange jeg lyttede til "Shovel...Machine". Men efter at have hørt albumet igennem et utal af gange, må jeg indrømme at tingene falder fornuftigt på plads. Rob Dukes er ingen ny Steve Souza (som er min fortrukne Exodus sanger), men efter nogle gennemlytninger, må jeg erkende at han egentlig passer meget godt ind alligevel. Hans stemme er knapt så karakteristisk og melodisk som Souza's, men den passer godt ind i den pågående thrash ånd der ledsager de energiske numre - og nu hvor vi er ved energien, er det måske nok så meget på sin plads at nævne at Exodus idag tæller Paul Bostaph på trommer, der tidligere har vist sit værd i bl.a. Slayer og Testament. Exodus anno 2005 beviser derfor at de trods massive lineup udskiftninger, stadig formår at være fremme i skoene med en solid dosis thrash til folket. Det høres tydeligt i bl.a. "Raze", "Deathamphetamine", "44 Magnum Opus", og min personlige favorit "Shudder To Think". Gary Holt's Exodus har derfor intet at skamme sig over, men min personlige favorit er nu stadig den stærkt undervurderede, "Force Of Habit".