De svenske vikinger Amon Amarth er efter to års ventetid endelig tilbage på markedet med opfølgeren "With Oden On Our Side" til den meget anmelderroste "Fate Of Norns". Stilen er vanen tro melodisk emotionelt death black metal. Stilistisk er "With Oden..." gennemført. Havde det ikke lige været for åbningsnummeret "Valhall Awaits You", som ikke er et dårligt nummer, men noget monoton i forhold til resten af pladen, så havde den her skive været helt op at ringe. Pladen er spækket med fede catchy melodier og brutalitet (dog ikke brutalitet a'la Cannibal Corpse, men mere noget i stil med f.eks. Bolt Thrower). Kunsten ved Amon Amarth er, at de ikke spiller brutalt bare for brutalitetens skyld, men at de formår at blande brutalitet samt melodi til en højere form for musikalsk enhed. Musikerne er tighte og hvem siger, at man behøver en mekanisk doubblebass lyd bare for at kunne høre den tromle igennem ens lydmur? Prøv bare at høre hvor tydeligt og brutalt dobbeltpedalen lyder i f.eks. skæringen "Runes To My Memory". Generelt er lydspektret autentisk samt naturligt dog uden at virke svagt eller bundløs. Modsat "Fate Of Norns", så indholder bandets nyeste udspil mere bund og tydelighed. Især sangerens røst er mere distinkt end som tidligere. Vægten er som sagt lagt på melodierne hvilket uden tvivl også er bandets force. På den bekostning er Amon Amarth ditto et unikt deathmetal band, da de efterhånden er blandt de få som lægger mere vægt på catchy guitar melodier end på brutalitet og teknisk snilde.
Spænd hjelmen, grib fat om sværdet og rid ud over de nordiske mytologiske sletter og bliv fanget i Amon Amarths fortryllende musikalske univers.
Kommentarer (3)
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
helt enig med din anmeldelse
helt enig med din anmeldelse
hellcock
Indlæg: 189
Superfed cd, en a årets
Superfed cd, en a årets fedeste - dog er bonuscd'en rimelig ligegyldig
Fyrsten
Tidligere anmelder
Indlæg: 181
Ingen tvivl herfra... et
Ingen tvivl herfra... et virkelig flot album som man bør eje. Melodisk smadder af fineste karat!