Essence i studiet

Essence i studiet

Det danske thrash metal band ESSENCE er i øjeblikket i studiet, hvor de indspiller opfølgeren til debuten "Lost in Violence". Indspilningen finder sted i Abyss Studio med producer Peter Tägtgren bag knapperne.

Om indspilningen udtaler ESSENCE:

"Det er en stor ære for os, at arbejde sammen med Peter. Valget af ham som producer faldt os naturligt, da hans fantastiske tilgang til både musik og lyd komplimenterer vores nye materiale perfekt. Vi er i fuld gang med indspilningsprocessen og det er en fantastisk følelse, at høre numrene tage form. Vi glæder os til, at høre det endelige produkt og til at vise alle jer derude, hvordan Essence anno 2012 lyder. Allerede nu kan vi høre at resultatet bliver over al forventning!"

ESSENCE vil tilbringe februar og marts i Abyss Studio sammen med Peter Tägtgren, og interesserede kan følge indspilningerne på Facebook.com/EssenceMetal. Desuden er ESSENCE ved at planlægge live aktivitet for 2012, hvor de vil gæste flere danske festivaler.

Tilføj kommentar