Slipknot

Forum, Frederiksberg C

Da jeg i går ankom til Forum, blev jeg mødt af den længste kø, jeg nogensinde har set til en koncert. Jeg siger ikke største, men længste. Fra Forums hovedindgang, hele vejen ned til Sankt Markus kirke og op til hovedindgangen igen. Hvem skulle tro, at Slipknot-fans eller ”maggots”, som bandet har navngivet dem, kunne udøve en så flot køkultur?

Med lidt research (læs: personlig erfaring fra tidlige teenage-år) kan man se den gode orden og velsete opførsel som et resultat af Slipknot's succes med at skabe et stærkt community i fanbasen. Corey Taylor, Slipknot's maskerede ansigt udadtil, har aldrig gået igennem én eneste koncert uden at prise de fremmødte ”maggots” for deres support fra start til nu. Slipknot har formået at skabe en familiefølelse blandt deres fans; alle står sammen, som en hær, tykkere end blod.

Selvfølgelig er der fans, som ikke er så involveret i dette community, eller som undertegnede, ikke er det længere. Men kernen af fanbasen er bandets største styrke. En styrke, som ikke mange har kunne gøre efter.

 

 

Tilføj kommentar