Stærkt fra start

Da Slipknot begyndte at indspille deres selvbetitlede album, var forhåbningerne og ambitionerne på deres højeste. Men de havde formentlig ikke regnet med, at dette ville være startskuddet til, at de blev et af de største nu-metalbands og et af de største metalbands nogensinde. Bandet havde fået Ross Robinson med som producer, og han var medvirkende til, at bandets lyd blev mindre eksperimenterende end den var til at begynde med. Dette førte til guitarist Josh Brainards afgang fra bandet. Han blev erstattet af James Root, som nåede at indspille to numre på Slipknot.

Aggression og progression

Noget af det første, man bemærker på lige netop Slipknot, er, hvor rå aggressionen var dengang. Efter det samplede intronummer, ”742617000027”, får vi serveret en regulær øretæve i form af nummeret ”Sic”. Samtlige ni medlemmer kommer til deres ret undervejs i dette nummer, hvor stemningen af sindssyge er allestedsnærværende (deraf navnet). Den ikoniske ”Wait and Bleed” var begyndelsen på de mere melodiøse aspekter i Slipknot, som på senere albummer gav Corey Taylors stemme mere fokus.

”Wait and Bleed” er stadig fast inventar i Slipknots liveshows, da den den dag i dag stadig får folk verden over til at skråle med, når blot Corey Taylor får fremstammet ordene til omkvædet: ”I felt the hate rise up in me”. Såfremt du i forvejen er bekendt med nummeret, så sang du formentlig lige resten af omkvædet i dit hoved.  

”Spit it Out” er måske det nummer, som absolut bedst er et sammenkog af den æra af Slipknot, som var deres begyndelse. Dens dystre opbygning, som leder direkte ind i den nok bedste fortolkning af det kaos, nu-metal vil repræsentere. De ikoniske guitarlyde, Sid og Craigs sampling og scratching kombineret med de ekstra lag af percussion tilsat Coreys blanding af rap og gutturale brøl er virkelig højdepunktet i Slipknots sammenspil. Det er et sammensurium af genrer og stilarter, som blandes i en smeltekedel af kaos og vildskab, som de selv har forsøgt at emulere flere gange, dog uden at matche det 100 %.

Tæt på det bedste

Blandt Slipknot fans er der, som med de fleste store bands med stor succes, altid stor debat om, hvilken skive der kan siges at være bandets bedste. Slipknot er en meget stærk kandidat til denne titel, for vildskaben og kaosset er absolut på sit højeste på denne og efterfølgeren, IOWA. Herefter synes der at komme mere kontrol over vanviddet, men på især disse to albummer kan man fornemme særhederne og effekten af de mærkelige ritualer, som bandet praktiserede. De skiftedes til at lugte til lig af krager, gik i metafysiske trancer, kastede op i deres masker, sloges og kastede sig rundt på scenerne dengang. Volden og vildskaben blev solidt reflekteret på Slipknot, og så er det måske egentlig ikke så underligt, at de kun kunne gøre det en enkelt gang mere efterfølgende. Ellers kunne det måske have sat permanente spor hos nogle af medlemmerne … hov, vent!

Ønsker du at fordybe dig i 1999, så kan du med fordel lytte til vores dedikerede 1999-playliste på Spotify: https://open.spotify.com/playlist/7AT9hHvkp5uFwDCtl5BAOS?si=34a7ecc3752d4f14