En skovtur i hedebølgen
En tur i skoven på en lun sommeraften lyder umiddelbart ikke så tosset. Når der så samtidig blev indbudt til festivitas af troldfolk, så skulle man da være et skarn, hvis man ikke blev bare en smule interesseret. Her på sitet har vi i hvert fald for vane at være godt underholdt, når vi tager en tur i skoven med Trold. Men nu solen har bagt i evigheder, og skoven er tør og sveden, kunne Trold så stadig få liv i kludene?
Trolde har også brug for en fridag
Tidspunktet taget i betragtning – eftermiddagsheden havde aftaget, og aftensolen badede pladsen i et gyldent skær – så var rammerne bestemt ideelle til, at man nemt kunne overtales til at feste igennem med Trold. Bandet var dog en smule amputeret, da de indtog scenen, idet bassist Mathias Boe Lindgren manglede. Hverken band eller publikum virkede dog umiddelbart til at være mærket af denne amputering, da publikum, efter lidt overtalelse fra vokalist Allan Madsen, var klar på en svingom i skovens knap så stille, dybe ro. At den tvivlsomme lyd fra Cryptosis var blevet ordnet, hjalp ganske bestemt på bandets overtalelsesevner. Overordnet set var Trold det band, der, indtil videre, havde fået den største fysiske reaktion fra publikum – at agere saltstøtte til Trold må også være forbeholdt mavesure anmeldere og folk med lammelser fra halsen og ned, hvor sidstnævnte trods alt er lovligt undskyldt. Der er dog et men. For selvom Trold sandsynligvis er et af Danmarks bedste folk metal-orkestre, så bar koncerten præg af, at dette bare var endnu en koncert i rækken,snarere noget der skulle nå bare en fodnote i historiebøgerne. Effekten af den manglende bassist var måske alligevel større end først antaget. Bevares, Rock og Rul 2026 er noget ganske andet end Copenhell 2025, men når man tænker på, hvor tæt hele Rock og Rul var på at blive aflyst, så kunne man godt have håbet på lidt mere overskud ovenpå lettelsen over, at arrangementet lykkedes. Den sløje fællesklap under “Mod Den Endeløse Skov” var måske et tegn. Men Trold er trods alt entertainere, så selvom alt bærer meget præg af en dag på kontoret, så falder det jo på ingen måde igennem. Guitaristerne Jesper Myrup og Christian Christiansen var man aldrig i tvivl om, gerne ville spille op til dans, og hr. Madsen kunne også nemt overtale de fremmødte til at bunde en ekstra øl. Men den vanlige legesyge energi, hvor sjov og ballade står øverst på dagsordenen, manglede. Tvang “Til Gilde Under Bøgen” og “Sensommerbålet” publikum til en sidste svingom, inden aftensmaden skulle lade batterierne op igen? Ja, det gjorde de da trods alt.
Alt var bedre før i tiden
At sammenligne Trolds præstation på Rock og Rul med sidste års Copenhell var måske en kende urimeligt. Men jeg savnede i den grad mere af det overskud, den glæde og fandenivoldskhed, som fik fuld pedal på Refshaleøen. Bevares, koncerten var ikke en katastrofe, og Trold viste endnu en gang deres nærmest magiske evner til at lave en fest ud af alt. Bundniveauet var ganske højt, selv med en ’amputation’, og man kunne da gå en smule fornøjet til aftensmaden.