Man fristes til at sige Deja Vu, for ligesom i 2013 kunne pumpehuset denne aften præsentere Korpiklaani i den store sal. Det finske folk metal band har i de seneste år været flittige til at besøge Danmark og denne aften var der lagt op til fælles dans med et af de helt store folk metal bands. Opvarmningen stod det danske vikinge metal band Heidra for.
Heidra (support)
Danske Heidra fik en halv time på scenen og leverede varen fra start til slut. Bandet fik fat i det fremmødte publikum med det samme og holdt fast i det greb koncerten igennem. Der blev gået til stålet af de danske vikinger og til trods for lidt lydproblemer, så var det fremmødte publikum varmet grundigt op inden Heidra forlod scenen igen. Der blev dannet moshpits, cirkle pits og et par enkelte crowd surfere blev der også spottet under den halve times tid. Alt i alt en stærk præstation af det danske band, der fik et stort bifald da de forlod scenen.
Korpiklaani
Når Korpiklaani går på scenen så ender det næsten altid ud med at blive en folkefest uden lige. Bandet har i hvert fald alle redskaber til at skabe en fest, men denne mandag blev lidt af en blandet fornøjelse, for selvom publikum var kommet for at skabe en ægte folk metal fest, så var Korpiklaani ikke helt oppe i det gear desværre. Bandet spillede i 1½ time og selvom de har så mange fest hits i deres bagkatalog, så havde de denne aften kun valgt at medbringe en håndfuld af dem i deres set liste. Bandet nåede at kaste 21 numre afsted og selvom der ikke er noget galt med de valgte numre, så var det lige en tand i overkanten. Festen gled i svinget for de fleste fremmødte, lige med undtagelse af en mindre mængde i mosh pitten der gik til den fra start til slut. Først til sidst da de åbenlyse hits blev trukket op af hatten blev festen en realitet. Desværre for sent til at ændre helhedsindtrykket denne aften.
På scenen var bandet ganske levende og især Sami Perttula på harmonika og Tuomas Rounakari på violin var i hopla. Måske var de en smule for levende på scenen for de tog flere gange rampelyset, hvilket medførte at forsanger Jonne Järvelä flere gange blev skubbet i baggrunden. Men bevægelse på scenen det var der og især til sidst, hvor vi fik set bandet deltage i dansen og bidrage til at skabe den efterlyste feststemning. Men igen så kom det hele for sent i gang og selvom vi havde fået 1½ times koncert, så kunne man ikke gøre andet end at ærgre sig for koncerten sluttede lige som den endelig var kommet i gang.
Jeg har set bandet spille mange gange og ved at hvis det er en fest der skal skabes så kan Korpiklaani uden problemer spille op til dans, men de havde valgt de forkerte numre til dette og desværre er det ved at blive en trend når de optræder live. Om de er ved at være trætte af at spille sange som ”Beer Beer”, ”Tequila” og “Midsommer Nights” skal være usagt, men de er normalt det man vil kalde sikre hits. Skal bandet op og score de høje koncert karaktere så skal de mere ud over scenekanten og denne aften lykkes det ikke rigtigt
