Det var en tidlig lørdag, det meste af Ribe havde tømmermænd i forvejen pga. gymnasiet Ribe Katedralskole havde holdt deres første årlige skolefest Heimdal, men det skulle ikke stoppe os andre for at have en endnu vildere fest på Riamuf, hvor der ville være fri entré, fri bar og ikke mindst noget fed mædl!
Selv, så havde jeg set rigtig meget frem til at se Aphyxion, men også stort til opvarmningsbandet de lokale, og måske lidt ældre, spillemænd fra Sacrificial. De aflyste desværre, men blev hurtigt erstattet af bandet E’nemia. Det skulle dog stadig blive en fed fest, da der var en fri bar med 1200 øl og 200 Jæger-shots, der skulle drikkes.
E’nemia
Det Aalborgske band E’nemia var dem, der først skulle spille og de havde lidt at leve op til, da mange fra publikum, inklusiv undertegnet, var skide ked af det, da Sacrificial aflyste dengang. Derudover var der ingen som rigtigt kendte, eller kunne udtale, E’nemia.
De går så på omkring kl. 21 og arrangementet startede 19.30, så da der har været fri bar, da er folk allerede ved at være godt berusede. Da Riamuf kun er et mindre lokalt spillested, er der ikke de store forventninger til lyden, men siden de har fået nyt lydanlæg, da har det hjulpet utrolig meget. Så første indtryk af E’nemia var okay positivt, men jeg ventede spændt på, at der ville ske lidt mere.
Der var okay gang i den, men for det meste var der kun lige en håndfuld stykker oppe foran, mens alle andre enten stod i baggrunden eller var ude og ryge, der var ikke så mange, der så frem til E’nemia, faktisk så var der mange, der var dukket op bare fordi, der var fri bar, hvilket var lidt en skam for E’nemia, men tror nu også, at de nød godt af de 1200 øl senere hen.
Selvom publikum måske havde tømmermænd og lidt mangel på energi, så gav E’nemia det egentligt en god hård skulder, selvom man godt kunne forvente noget lidt vildere fra et metalcore band. Én ting må jeg give dem, da jeg havde forhørt mig, at deres bassist havde en kraftigt fodskade og derfor gik haltende rundt med krykker, men de var sgu smidt væk under koncerten og det blev danset godt på. Stærk indsats!
Koncerten den var hyggelig nok, men der blev bare ikke helt givet en indsats på de 100 %, derudover så var clean vokalen lidt skæv. Normalt bryder jeg mig ikke om clean vokal, sådan som det bliver brugt i det meste metalcore, og her var det det samme tilfælde, og så virkede den helt tom og langt mere energisvækkende i forhold til hans rå growl. Det kunne godt ødelægge det en gang i mellem. Så som sådan var der ikke noget galt med lyd eller udstyr, men bandet manglede energi og mere publikum kontakt.
Aphyxion
Så var det tidspunktet, som 99 % af publikummet havde ventet på, for kl. 22.30 gik Aphyxion på scenen og der var nok allerede blevet drukket omkring de 8-900 bajere på det tidspunkt, så folk var helt klar på fed tråd. Inden kunne man også se, at Aphyxion ville have lidt mere tryk på og fandt derfor et par ekstra højtalere frem.
Aphyxion starter ud med en velkendt intro, der bliver startet med et tryk på en knap, kort efter står hele publikummet oppe foran og gør sig klar til at blive rykket rundt af bandets ret så kendte liveshow. Aphyxion er jo et lokalt-populært band og har mange venner, derfor dukker der altid en helvedes masse folk op til deres show. De er i grunden også bare pisse fede!
Showet går så for alvor i gang og Michael skriger og råber af publikum, og de råber af ham. De holder deres sammenspil godt fast og har allerede fra sang et af en god kontakt med publikum. Allerede fra sang to af var der god moshpit og man begyndte lidt at tænke ’’hvordan kan lille Riamuf holde til så mange mennesker?’’, for der var proppet!
Lyden sad også lige i skabet fra start til slut, med undtagen et enkelt minut eller fem, hvor den gik lidt i kuks, men lydmanden ordnede det hurtigt igen. Der blev spillet næste alle de nye sange fra Earth Entangled, b.la. The New Breed hvor folk gik fuldstændig amok, men der blev også spillet en gammel kending eller to, f.eks. Carnage Rising, som de fleste også kendte.
De var god dans og festligt humør, der blev spildt øl over alt og så begyndte folk, nok den mandlige del, at smide trøjen, således at der var svedige mandemaver over alt. Det var ret klamt, men også lidt smukt på en eller anden facon. Publikum var helt klart på at give den gas, næsten lige så meget som Aphyxion. De er jo kendte for deres vilde liveshows og dette var ikke en undtagelse. For ikke blot var musikken i skabet og festen vild, men der var også lige fri bar, som gjorde folk ellevilde.
Riamuf er et ydmygt spillested i Ribe, hvor der måske ikke er den største plads, men øllene er billige og folk er glade. Selvom det ikke er størstedelen der kan lide heavy metal, så er der rigtig mange som dukker op, blot for at støtte deres venner og lokalmusikken, hvilket jeg elsker at se!