Top-3: Rolf Meldgaard 2025
Foto taget af Joe Miller
2025 markerede et år, hvor menneskeheden var i et accelererende forfald, og måske derfor udkom der en masse god musik.
Ak ja, endnu et rædsomt år for menneskeheden generelt. Krigen i Ukraine kører stadig på højtryk, den orange rottekonge på den amerikanske trone bliver mere trættende dag for dag, og samtidig virker menneskeheden til at være i en massiv intelligensregression – mig selv inklusiv. Sociale medier har gjort os dummere, og sørme om ikke den store udvikling inden for AI primært bruges til at kvæle kreativitet, sprede misinformation og producere ufatteligt dårligt indhold.
På nuværende tidspunkt anslås det, at over 57 % af alt indhold allerede er AI-genereret. Hvis man ikke forstår, hvor vildt det tal er, kan man bare tænke over hvor mange videoer, der fandtes på YouTube eller verdens største pornosider, før AI blev hvermandseje. Det er ikke for sjov, at “slop” blev kåret som Merriam-Websters Word of the Year (med henblik på AI-slop). Man begynder i hvert fald langsomt at forstå appellen i en amish-tilværelse.
Heldigvis skal dette skriv handle om musikken. Og selvom AI også har sat trælse spor der i år, findes der stadig masser af seje mennesker, som laver fantastisk musik gennem et helt liv af ting, de har tillært sig. Så lad os bruge lidt tid på at hylde dem, der fortsat gider sætte deres aftryk på verden med vision og kreativitet.
Vi starter med det danske, hvor undergrunden endnu en gang har sejret og gjort det ufatteligt svært at vælge en top 3, uden at man næsten bliver lidt ærgerlig over, at andre værker ikke også kan være med.
Danske udgivelser
3. Pladsen: Eyes - SPINNER
Eyes er efterhånden blevet en institution inden for den danske hardcore-scene med deres voldsomme udtryk og støjende tilgang, altid leveret med enorm intensitet. Med SPINNER bevæger bandet sig en anelse væk fra støjen og har mere fokus på riffs og klassiske hardcore-elementer. Man er dog aldrig i tvivl om, at det er en Eyes-plade. Victor Kaas’ næsten maniske vokal fylder stadig meget i lydbilledet, og det er en regulær, sonisk lussing. Som én, der har meget af sin musikalske opvækst i hardcorescenen, er det en sand fornøjelse at se og høre danske bands som Eyes levere på det niveau.
2. Pladsen: Feather Mountain - A Liminal Step
Fra hardcore til moderne prog rock og metal – en genre, der har fyldt mine øregange meget som voksen. Feather Mountain er i min optik et af de dygtigste bands, vi har inden for genren, hvilket de beviser med teknisk elegance, stærk sangskrivning og tekster fyldt med tunge emner formidlet til UG. Der er ingen tvivl om, at bandet har skabt nogle af deres bedste numre nogensinde med skæringer som “The Hedonist”, “Sigil” og “Prayer’s Wall” på deres nye plade. De gutter fortjener langt større succes – lad os håbe, A Liminal Step kan hjælpe dem på vej.
1. Pladsen: Morild - DISSE FUGLE FÅR INGEN AT SE
Efter lang tids stilhed fra det talentfulde black metal-orkester smed Morild nærmest nonchalant årets album på gaden. Det stod absolut ikke på mit bingokort, hverken at de ville udgive, eller at det ville være så genialt. Albummet er et helstøbt værk fra start til slut: Titel, artwork og musik går op i en højere enhed. Stemningsfyldt, stort, lyrisk, jazzet, dragende og helt igennem magisk. Albummet udkom også på det helt rigtige tidspunkt i mit liv, og jeg har haft svært ved at give slip på det siden. Det er ekstra vildt, når man tænker på, at den danske black metal-scene kollektivt besluttede, at 2025 skulle være deres år med stærke udgivelser fra bl.a. Afsky, Kold og Sunken – sidstnævnte kunne lige så godt have endt på min årsliste. Men ja, overraskende nok endte Morild som årets black metal-sejrherre for mig.
Boblere:
Danefae - Trøst
Klart et af scenens mest spændende og nyskabende bands. Dette satte de punktum ved med udgivelsen af deres andet album i år. Hold den kørende, Danekræ.
Sunken - Lykke
Sunkens bedste album til dato. Dragende og smertefuldt. Præcis som velskrevet atmosfærisk black metal bør være.
Galge - DØDELIG
Galge er rendyrket galskab. En smeltedigel af genrer og riffs, som egentlig ikke burde fungere, men på mirakuløs vis gør. Klart et af Danmarks mest unikke bands lige nu.
Internationale udgivelse
3. Pladsen: Messa - The Spin
En atypisk plade for mig at holde af. De mange 80’er-inspirerede retrorock-elementer er normalt ikke min kop te, men de fængende riffs kombineret med Sara Bianchins dybtfølte og dramatiske vokal rammer en særlig nerve. Man kan mærke gennem musikken, at der faktisk formidles en livsændrende hændelse. Uanset hvad er det et helt genialt værk, som fortjent har givet italienerne stor opmærksomhed.
2. Pladsen: Turnstile - NEVER ENOUGH
Hardcorens nye darlings – eller ja, så nye er de heller ikke. Glow On fra 2021 var mit favoritalbum det år, og Turnstile har formået at tage hardcore ind i mainstream på en smagfuld måde med masser af eksperimenter. Selvom NEVER ENOUGH ikke helt når forgængerens niveau, og nogle af eksperimenter føles en smule forcerede, er det stadig en meget værdig opfølger. Energien, hooks og melodierne er intakte. Det er dog helt forkert, at bandet skal spille Syd for Solen frem for Roskilde eller Copenhell i 2026.
1. Pladsen: Deafheaven - Lonely People With Power
Den her placering har jeg ikke været i tvivl om. Deafheaven er et band, jeg har fulgt siden Roads to Judah, og jeg troede ærligt talt, de peakede med Sunbather. Efter afstikkeren Infinite Granite er de nu tilbage i storform med karrierens bedste plade. Alt det, der gør Deafheaven til Deafheaven, og til et foregangsband for blackgaze, er forenet her: cinematiske stemninger, hooks, George Clarkes rasende vokal, blastbeats og drømmende riffs. I skrivende stund har jeg hørt albummet omkring 70 gange uden at blive træt af det. Jeg var også glad for at få muligheden for at se bandet live og tage en snak med Clarke, da de ramte Pumpehuset i år.
Boblere:
Whitechapel - Hymns in Dissonance
Kongerne af deathcore har genindtaget tronen med deres mest tekniske og brutale plade til dato.
Deftones - Private Music
Som altid udviser amerikanerne et højt bundniveau, og Private Music er klart en stærkere plade end de to forrige.
NOVELISTS - CODA
Spiritbox skuffede mig fælt med deres bud på en moderne metalcore-plade, men heldigvis overraskede NOVELISTS positivt med fængende melodier og en lækker vokalpræstation af deres nye sangerinde, Camille Contreras.
Årets skuffelse
Der er mange kandidater, men Sleep Tokens nyeste album fylder mest i mine tanker. Forventningerne var høje, men resultatet er definitionen af “mid”, en klar formnedgang fra Take Me Back to Eden. Den største skuffelse er dog uden tvivl AI’s stille erobring af de kreative områder, herunder musik. Forhåbningen var, at AI kunne blive et værdifuldt værktøj inden for blandt andet sundheds- og klimaforskning, men i stedet har fokus været på at erstatte menneskelig kreativitet og kritisk sans. Det er både skuffende og forrykt, hvor meget sjæleløst AI-indhold, der flyder på platforme som Spotify, Facebook og Instagram. Hvem har egentlig efterspurgt AI til at lave kreativt indhold i stedet for mennesker selv, udover dem, der allerede har penge nok? Det er desværre virkeligheden nu, og det bliver kun værre. Det gør det endnu vigtigere at tage til koncerter, støtte rigtige mennesker og købe deres merchandise. Husk det!
Årets overraskelse
Inden året startede, havde jeg aldrig forestillet mig, at både Morild og Deafheaven ville udgive mine favoritplader i år, but here we are. Derudover var jeg meget overrasket over, hvor fed koncerten med Violent Magic Orchestra på Radar var. De spiller på Copenhell næste år, og det er en oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for. Hvis jeg må smide lidt ananas i egen juice, var det også en kæmpe overraskelse, at jeg faktisk vandt priser for mit musikfotografi i år – endda mere end én. Det havde jeg sgu aldrig troet ville ske.
Vanen tro slutter jeg årsskrivet med en række af mine favoritbilleder fra metallandskabet i år. Som en af magasinets travleste fotografer blev der taget billeder af næsten 200 artister fordelt på 66 forskellige begivenheder – en stor del af dem inden for metal.
En af årets første koncerter, var også en af årets bedste. TesseracT med NOVELISTS på min hjemmebane i Aarhus
Farmand og Baestet tog på en lille Danmarksturné og besøgte Aarhus
Så var der magiske Heilung og Eivør, som kiggede forbi Aarhus. Kæmpe oplevelse!
Mere rock n’ roll blev det, da Airbourne ramte Aarhus
Årets muligvis bedste koncertoplevelse var, da Violent Magic Orchestra ramte Radar. Jeg fik lov til at lave lidt ekstra billeder med dem. Perfekt blanding af bindegal og genialt. Gå ikke glip af dem på Copenhell i 2026!
Aarhus leverede endnu en stor oplevelse, da Zeal & Ardor kiggede forbi med Konvent som support
Årets første tur til KBH stod på Gaerea med dejlige Danefae som support.
Vanen tro, så lagde jeg vejen forbi Spot Festival, hvor jeg blandt andet så Vulvaturious, Thus, Terrorpy og Koya
Så blev det sommer, og dermed festivaltid. For første gang besøgte jeg Mystic Festival i Polen. Det kan klart anbefales, hvis nogen har overvejet det. Festivalen sluttede af med spil-dansk-dag, hvor blandt andet Plaguemace, Møl og John Cxnnor spillede.
Så kom vi til Copenhell! Hvor nogle af årets højdepunkter, for mig, var at følge Trold og Swartzheim på nært hold. Derudover var der selvfølgelig publikummet, som altid er en fornøjelse at tage billeder af
Udover at udgive årets album, så leverede Deafheaven også en af årets bedste koncerter i Pumpehuset
Selvom metal er sjældenhed på Smukfest, så leverede Neckbreakker en yderst underholdende en af slagsen, hvor der for engangs skyld var plads til moshpits og Wall of Death.
Efteråret bød ikke på mange store koncerter for mit vedkommende. Jeg var dog nødt til at kigge forbi Royal Arena, da Disturbed og Megadeth ramte hovedstaden
Det var ren galskab, da Eyes fejrede deres nye plade på Radar med Smertegrænsens Toldere som support
Selvom der er flere koncerter, som er værd at nævne og vise billeder fra, så slutter jeg med Mono Goes Metal. Det er altid en af årets højdepunkter. Hyggelige rammer, dejlige mennesker og talentfulde bands. I år stod programmet blandt andet på Lightchapter, 802, Swartzheim, Lysbaerer og Permanoia
Hvis du kiggede med helt hertil, så tak! Husk at opleve en masse livemusik i 2026, og støt alle de dygtige kunstnere derude. Der bliver mere brug for det end nogensinde før.