Top 3 - Rolf Meldgaard 2022
Copenhell 2022 @ Nikolaj Bransholm / Bransholm Photography
The rookie chimes in
Dette var mit første år hos Heavymetal.dk. Intentionen var, at det blot skulle være som fotograf, men det greb hurtigt om sig, som månederne skred frem. Nu går 2022 snart på hæld, og det blev til 14 anmeldelser, 2 reportager, 1 koncertanmeldelse og ufatteligt mange koncertbilleder, som blev produceret fra mine hænder. Derfor hopper jeg også med på top 3-listen, da jeg i den grad har oplevet og forholdt mig til musikken – og på en del forskellige måder. Det kan kort siges, at 2022 har været et virkelig turbulent år for metalscenen. Flere små festivaler har stillet træskoene (R.I.P., Royal Metal Fest og Raise Your Horns), og det samme for en del små danske bands. De fleste store udenlandske bands har udgivet utrolig skuffende plader, men heldigvis har der også været en del at glæde sig over. Igen i år har der været en række stærke danske udgivelser, så lad os starte der.
Danske udgivelser
3. plads:
De hårdtslående core-gutter fra Fredericia har virkelig fået sat streg under deres udtryk med denne plade. Her er alt, hvad du gerne vil have fra et voldsomt hardcore-infuseret metalband. Det er hårdtslående, fyldt med attitude, vrede og energi. Der er for mig at se slet ingen tvivl om, at det er årets bedste danske udgivelse indenfor core-segmentet. Det har også været svært at undgå dem live i år, da de med denne udgivelse på CV’et har været gode til at få booket sig selv ind overalt. Jeg har selv set dem mere end en håndfuld gange, hvor jeg har taget billeder – fordi de har været til stede til alt. Nok særlig nævneværdige var deres optrædener på Ilter og Copenhell, hvor der var massive energieksplosioner. En sikker cementering af at de nok er kommet for blive.
2. plads:
Cold Night For Alligators -The Hindsight Notes
Tak til den moderne overvågningsteknologi! Min Spotify Wrapped mindede mig om, hvor meget jeg har lyttet til dette album i starten af året fra det københavnske prog-band. Dette er deres absolut mest modne album til dato, hvor følelserne er båret helt uden på tøjet. Der er masser af stemning, albummet er fyldt med masser af lækre polyrytmiske riffs og grooves. Udover det er der bare en masse eminent sangskrivning, hvilket sangene ”Water” og ”Worn Out Mannequin” er eksempler på. Enhver, der kan lide melodier, atmosfære og rene vokaler, bør absolut give The Hindsight Notes et lyt.
1. plads:
Årets helt store overraskelse for mit vedkommende. Dirt Forge var nogen, jeg kun havde hørt om af navn, før jeg fik denne plade stukket i hænderne. Sikke en gennemført god plade! Sludge-metal på den fede måde, hvor der er masser af variation og fede grooves, og alle ender mødes i en flot rød tråd. Masser af lækre ørkenstoner-riffs og eksperimenterende leg, uden at det svømmer over og bliver kedeligt. Alle, der kan lide bands som Cult of Luna, men endnu ikke har lyttet til den her trio ... Hvad laver I!? Kom så i gang.
En sidste afsluttende bemærkning. Ja-ja, Orm burde absolut være på listen, det er et helt fremragende album, men mon ikke det havner på en del af vores andre anmelderes lister. Jeg vil også lige sende et skud ud til Danefae, som udgav en flot debutplade, og til Feather Mountain, som også udgav en fænomenal plade.
Internationale udgivelser
3. plads:
Birds in Row - Gris Klein
Der skal ikke lægges skjul på, at denne franske trio har været et af mine top 10-bands de sidste mange år, og med god grund. De har en fandenivoldskhed som få og blander meget poetiske og samfundsrelevante tekster i deres meget intense post-hardcore univers. Deres sidste plade var lidt en skuffelse, da den manglede noget af den nerve, som gør Birds in Row så specielle. Den er dog heldigvis tilbage på Gris Klein, som også tilbyder rolige, akustiske momenter mellem alle de voldsomme passager. Der er rettet fokus mod ensomhed, og mod hvordan vi skal blive bedre til række ud til hinanden. Et absolut relevant budskab anno 2022, som passer som fod i hose med Bird in Rows intense lydramme, hvor følelser bliver skreget fra toppen af lungerne i ethvert vers.
2. plads:
Kardashev - Liminal Rite
Dette var endnu en overraskelse til listen. Kardashev var ikke et band, som jeg havde hørt om, før jeg fik dette album anbefalet af en ven – og sikke dog et album. Bandet betegner sig selv som deathgaze, altså en blanding af deathcore og shoegaze i denne sammenhæng. På dette yderst sørgmodige konceptalbum er der masser af blastbeats, breakdowns, storladne vokaler (både med hensyn til skønsang og gutturale growls), og der er masser af flot teknik og fantastisk sangskrivning. På mange måder bare et sindssygt veludført album, men desværre er produktionen et niveau under resten. Så på det punkt håber jeg inderligt, at Kardashev tager revanche næste gang.
1. plads:
Langt om længe leverede Brutus et album med højt niveau. Brutus har altid kunnet lave helt sublime sange, som kunne rejse ethvert lille hår på kroppen, men har altid manglet et vist bundniveau på pladerne. Dette er dog kommet på Unison Life, hvor sangskrivningen, musikken og især vokalen er i top fra start til slut. Det svært ikke at blive draget af musikkens atmosfære eller at blive efterladt måbende, når Stefanie Mannaerts knækker stemmen i de høje toner, fuldstændig i sine følelsers vold, mens hun fortsat tæsker trommerne. Der er bare ingen tvivl om, at de fandeme mener, hvad de udtrykker gennem musikken. Dette bør virkelig blive gennembrudsalbummet for belgierne, som også kan opleves live som headliner i marts og til Copenhell i Danmark næste år.
Til slut, så kommer der lidt ananas i egen juice. Som rimeligt aktiv fotograf, så er her et lille galleri over nogle af mine yndlingsskud fra i år. Pisse mange tak til alle de fantastiske bands og tilskuere, som gør, at det så fedt at tage billeder.
