Rend mig i traditionerne!
Men nu til noget helt andet …
Endnu et år er kommet og næsten gået, og livet som metalskribent er gået sin vanligt skæve gang. Normalt ville vi været nået til det punkt, hvor jeg følger i fodsporene på mine højt estimerede kolleger med en top-3 over årets bedste danske og internationale udgivelser. Ganske som i fjor. Og i årene forinden. I denne ombæring har jeg dog valgt at gribe opgaven lidt anderledes an. Som læser af ældre dato er du måske allerede begyndt at mumle ’Men nu til noget helt andet ...’. Ulig tv-programmerne om de mere kuriøse sider af livet i fattigfirsernes Danmark bliver du dog hverken klogere på brevduers historiske medvirken i det danske forsvar, hvorvidt ansatte i Udenrigsministeriet har haft ret til særlige hjemmetillæg, eller om jordarealerne på landets kirkegårde skulle have været omdannet til nyttehaver. Derimod skal vi traditionen tro genbesøge et par af mine bedst anmeldte skiver. Vi skal for første gang diskutere årets op- og nedture på metalscenen. Og nøjagtig som i Disneys elskede Juleshow byder vi på et par overraskelser til sidst. Rigtig god læselyst, og tak for i år!
Årets internationale album: Lacabra – Lacabra
Med begrebet den gode historie gør vi på min arbejdsplads en dyd ud af at synliggøre det positive; det opløftende; det berigende. Og guderne skal vide, at få steder i verden har vi behov for at høre en lykkelig fortælling som fra den anden side af dammen. Uden at der skal gå geopolitisk brandtale i den, så glæder det mit sorte metalhjerte usigeligt at kunne fremhæve netop Lacabra. Ikke blot for at have beriget os med et herligt blend af ’blacket’ progressiv død, men for et ukueligt livssyn i en tid, hvor det sjældent har været mere kontroversielt at kalde sig amerikaner. Lad os derfor rette respektfuld honnør mod ensemblet fra Seattle med en gentagelse af gruppens egne bevingede ord: ’Everybody is entitled to their opinion and we should focus on what we have in common instead of what we disagree on’.
Årets danske album: Exelerate – Hell For The Helpless
Den gode historie mangler man til gengæld ikke i Exelerate. Her har kurven nærmest kun peget i en retning siden udgivelsen af den eponyme debut tilbage i 2023: lodret opad! Med sublimt syngende Stefan Jensen i front har københavnerkvartetten som ganske få herhjemme formået at kanalisere energien fra de skrå brædder ind i pladestudiets snævre rammer og videre ud på album. Og resultatet taler for sig selv. Ridende på den renæssancebølge, som thrashmetallen nyder for tiden, er der kun ringe tvivl om de nostalgiske nik mod institutioner i genren såsom Anthrax og Megadeth. Alligevel er det powerinfusionen med et pift af Flotsam and Jetsam, der giver gruppen deres særegne signatur og differentierer dem fra mange af de øvrige aktører på den danske thrashscene. Der skal med andre ord gå rigtig meget galt, hvis ikke Exelerate kommer til at optræde i koncertkalderen hos denne anmelder i løbet af 2026.
Årets 25-årsjubilar: Marilyn Manson – Holy Wood (In the Shadow of the Valley of Death)
Det er næppe gået mange læsernæser forbi, at Heavymetal.dk i 2024 fejrede 25-årsjubilæum ved blandt andet at anmelde en stribe skiver, der ligesom os nu har mere end et kvart århundrede på bagen. For mit eget vedkommende blev punktummet for jubilæumsfesten dog først sat, da vi havde taget hul på indeværende år. Og når vi nu taler året 2000, så er det praktisk talt umuligt af komme uden om Marilyn Manson og monumentale Holy Wood. Albummet står til dato som gruppens magnum opus; ikke blot manifesteret gennem et historisk stærkt lineup, men har som resonerende samtidsekko modstået tidens tand og fremstår den dag i dag næsten mere aktuelt, end da det udkom for 25 år tiden. Hvad end vi taler sort satire om skolemassakrer, mediespin eller religiøs fundamentalisme: You want it, Holy Wood got it! Klip til februar 2025, hvor nærværende anmelder begik et bette blogindlæg om albummet som appetitvækker til bandets udsolgte koncert i KB Hallen. En begivenhed, der som bekendt aldrig løb af stablen, og som derfor også har fundet sin plads andetsteds på nærværende liste. Mere om det i næste afsnit …
Årets nedture
Live Nation har ganske vist drevet Ørestads ikoniske vartegn siden åbningen i 2017, men når man i forvejen ejer Ticketmaster og i stor stil malker både merchandise- og barsalg, skal man saftsuseme lede længe efter den gode historie i de monopollignende tilstande, amerikanernes opkøb af Royal Arena varsler.
Med bagenden placeret endnu tættere på klaskehøjde ligger de aflyste koncerter i KB Hallen med Marilyn Manson og Parkway Drive noget højere. Mansons aflysning skyldtes en forbigående halsinfektion, som satte en stopper for ‘den blege kejsers’ første audiens i Danmark siden 2018. Skuffende og ærgerligt, ja, men næppe KB Hallens skyld.
Helt anderledes står det til med Parkway Drive. Billetsalget åbnede i oktober 2024 til koncert den 16. november 2025, men blot seks dage før modtog publikum en mail om aflysning, da bandets produktion stred mod brandreglerne på stedet. Man kunne skrive meget lidt flatterende om det forløb og ikke mindst de implicerede parter. I stedet kan man undre sig over, hvordan KB Hallen forestiller sig at afvikle koncerten i februar 2026 med de mindst lige så pyroglade Powerwolf. Jeg kalder aflysning allerede nu.
Alt ovenstående blegner dog i sammenligning med Ozzys ’pludselige’ bortgang. Her er mine ord overflødige. I stedet vil jeg henlede opmærksomheden på den nekrolog, min kære kollega nedfældede tidligere på året. Mørket har kaldt sin fyrste hjem. Æret være hans minde!
Årets opture
På bagkant af et vemodigt farvel til mørkets fyrste har vi naturligvis brug for lidt opkvikkende stimulans fra livescenen at styrke os på. Og her har heldigvis været rigeligt at tage af: Tribulation og Rotting Christ har i den forbindelse måttet strides om den nederste podieplads. To mageløse koncerter, hver i sit format, men begge afstedkommende en uafrystelig følelse af ren lykkerus.
Iron Maiden hævede dog barren for det muliges kunst. Briternes bedste præstation på dansk grund i årtier tegner sig dog kun for årets andenplads. For i vikingebyen Roskilde, nærmere bestemt på Gimle, udspillede sig tilbage i februar en forestilling, der fuldstændig transcenderede tid, sted og rum …
Ah ja, Fleshgod Apocalypse. Hvor skal man næsten ende og begynde? Her er jeg for en sjælden gangs skyld lykkelig for, at jeg kunne overlade anmeldertjansen til min kollega. Dermed kunne jeg med en kølig IPA fæstnet til mine frostkolde næver fuldstændigt lade mig hypnotisere af italienernes symfoniske dødsspiral. Leveres bedre drum fills, end dem vi fik serveret af Eugene Ryabchenko? Har vi nogensinde haft større lyst til at kaste os hovedkulds ud i vals med sidemanden? Behøver der gå otte (!) år, før vi atter kan skråle med på bangere som ”Bloodclock”, ”Healing Through War” eller ”Morphine Waltz”? NEJ, FOR HELVEDE, NEJ!
Hva’ ska’ der nu ske?
Ligesom Disneys Juleshow udgør overraskelserne et kig på nogle af de begivenheder, du med fordel kan sætte kryds ud for i det kommende kalenderår.
Vi ved allerede, at 2026 langt hen ad vejen kommer til at stå i thrashmetallens navn. Således står koryfæer som Kreator og Megadeth allerede i januar klar med deres kommende album, mens Persecutor lander med opfølgeren til Vendetta den 20. marts. Her er forventningerne til førstnævnte tyskere en kende højere end til evigt surmulende Dave Mustaine, mens også horsensianernes foreløbige singleudspil tegner aldeles lovende. Hvorvidt de antagelser holder stik, må tiden vise.
Også koncertkalenderen indeholder indtil flere spændende muligheder for at lægge vejen forbi både små og store spillesteder. Er du netop til thrash, varmer førnævnte Persecutor op for Onslaught på Spillestedet Stengade den 14. februar. Her er omdrejningspunktet jubilarerne Power From Hell og The Force fra briternes tidlige diskografi, mens også hits af senere dato nok skal finde vej til sætlisten.
Er du mere til dødsmetal? Intet problem! Kataklysm og Vader har slået pjalterne sammen og rammer Pumpehuset den 19. marts med et veritabelt brag. Personligt genfandt jeg i 2025 glæden ved Maurizio Iaconos famøse sideprojekt Ex Deo, og selv om der sandt for dyden er langt fra de pompøse hymner om Hannibal og Caligula til canadiernes melodød i middeltempo på Goliath, så står koncerten meget højt på listen her på matriklen.
Og så er der Epic Fest, der igen har samlet et sandt overflødighedshorn af flødeovertrukken powerfræs. Blandt de mere opsigtsvækkende bookinger findes således Roy Khan (eks-Kamelot), Masterplan og Dark Moor. Er du omvendt til den mørkere ende af skalaen, skal krydset sættes ud for fredag den 30. oktober. Kald det Black Friday eller tidlig halloween; det bliver under alle omstændigheder kulsort, når Behemoth, Dark Funeral og Dimmu Borgir dæmper belysningen i KB Hallen. Ja, sådan kunne man blive ved. Der er med andre ord noget for enhver smag, så har du stadig ikke skrevet ønskeseddel til jul, er det bare med at komme i omdrejninger.
Hørt på rygtebørsen
Vi har hygget, vi har grint, vi har grædt. Vi har bandet over bundskraberne og jublet over højdespringerne. Men alle gode stunder har som bekendt en ende. Det er som regel her, du finder enten ’boblere’ eller en Spotify-liste med skribenternes udvalgte numre. Det får du ikke her. Til gengæld kan du med fordel kigge nærmere på vedlagte liste over artister med et album under produktion: Artists with material in production.
Glædelig jul og godt nytår!