Soulfly - Enslaved

Enslaved

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Death metal
Spilletid:53.33
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 8,3/10 baseret på 3 stemmer.

Enslaved er ottende album fra Soulfly og jeg må nok erkende at jeg efter de to første Soulfly albums kun har fulgt bandet lidt flygtigt, da jeg synes at Max Cavalera & co. begyndte at imitere sig selv lige lovlig meget. Men Soulfly har dog som regel haft en ganske fin standard på deres udgivelser og Enslaved er ingen undtagelse..

Enslaved er som andre Soulfly-udgivelser kendetegnet ved brugen af solide grooves og (forholdsvis) primitive hooklines og riffs, og det demostreres til fulde på Enslaved at Soulfly stadig har styr på disse elementer. Soulfly har dog også skruet lidt op for intensiteten og på albummets første reelle nummer, "World Scum", leges der flittigt med dødsmetalliske riffs – nogle af riffsene på dette nummer kunne jo næsten ligeså godt være endt på et album med Cannibal Corpse. Dog fastholdes de simple hooklines i omkvædet hvilket får nummeret til at lyde umiskendeligt som Soulfly.

I løbet af Enslaved hiver Max Cavalera mange fede riffs ud af ærmet, men det er som om der mangler nogle flere helstøbte numre på albummet. Et godt eksempel er "Gladiator", hvor der træskes rundt i lidt for anonyme musikalske ideer for til allersidst i sangen at hive et kongeriff ud af gemmerne. Så på sin vis har de enkelte numre som regel noget fedt at byde på, men der er alt for få helstøbte numre, hvilket forhindrer at man bliver begejstret for albummet som helhed. Og selv om jeg hilser de dødsmetalliske tiltag velkommen, passer de dødsmetalliske riffs ikke altid helt godt sammen med de "typiske" Soulfly riffs og det giver nogle ret umotiverede skift i sangene. Derfor står det samlede resultat lidt ujævnt, men stadig med en vis kvalitet.

Tracklist: 01. Resistance 02. World Scum 03. Intervention 04. Gladiator 05. Legions 06. American Steel 07. Redemption of Man By God 08. Treachery 09. Plata O Plomo 10. Chains 11. Revengeance

I nedenstående har du mulighed for at høre "World Scum" fra Enslaved :

Imusic

Tilføj kommentar