Et skridt i den rigtige retning for Sonata Arctica
Introduktion Sonata Arctica er et power metal band fra Finland. De har eksisteret siden 1995, og har været ganske produktive gennem årene. Sidste album, Stones Grow Her Name fik en blandet modtagelse. Nu er den næste i rækken, Pariahs Child, her, og det er helt bestemt et skridt i den rigtige retning.
Gennemgang Albummet starter ud med "The Wolves Die Young", som har en rolig intro. Mellem introen og verset er der en rigtig fin bas, eftefulgt af vokalen. Verset er ganske roligt, og her en let klang. Keyboardet træder meget frem, men samtidig er guitaren, og specielt trommerne, essentielle for lyden. Nummeret er generelt langsomt, og nogle vil nok mene at det er kedeligt. Det ændrer sig dog på nummeret efter. Næste nummer er "Running Lights", som starter med en fed præstation fra trommerne, og går derefter over i en let melodi i et hurtigt tempo. Nummeret er mere varieret og tempofyldt end det første, og med en meget lettere og en smule mere atmosfærisk tone. Albummet begynder at blive rigtig godt fra "Cloud Factory", som er det letteste nummer på albummet. Nummeret er catchy, og har en let og næsten barnlig klang. Igen gør trommerne et fantastisk job, og sangen afvikles generelt helt fantastisk. Den appelerer til ens barnlige sjæl, hvilket også er det, der gør den til en favorit hos anmelderen. De næste par numre er rolige, og eksploderer nærmest i en intensitet, der trods forskelligheden passer perfekt. Det gælder for "Blood" og "What Did You Do In The War, Dad". Noget af den perfektion står vokalen for. Den er utrolig varieret, og lyder super god i stort set alle sammenhænge albummet igennem. "X Marks The Spot" endnu en favorit hos anmelderen. Det skyldes blandt andet et fedt touch i form af en fortæller, der lyder som en amerikansk præst, hvor Gud er skiftet ud med Rock'n Roll. Nummeret er mindre symfonisk end de andre, men det er alligevel et af de bedste. Nummeret slutter af som det startede, med "prædken" fra fortælleren.
konklusion Musikken på Pariahs Child er for mange alt alt for blød, mens den for andre er helt fantastisk. Det er som regel dem der holder af metallens mere symfoniske del. Albummet er fantastisk godt varieret, og minder noget mere om Sonata Arcticas gamle stil end Stones Grow Her Name. Vi bevæger os i det helt stille, bland andet på "Love", og over i det voldsommere, spredt over hele albummet, men blandt andet på "Blood". Pariahs Child er et fedt eksempel på hvad Sonata Arctica kan, og et skridt i den rigtige retning.
Trackliste 1. The Wolves Die Young 2. Running Lights 3. Take One Breath 4. Cloud Factory 5. Blood 6. What Did You Do In The War, Dad 7. Half A Marathon Man 8. X Marks The Spot 9. Love 10. Larger Than Life
Cloud Factory er det nummer på albummets med den letteste klang.
