Slipknot er med med deres to første skiver vokset til et af nutidens aller største metalbands, hvilket absolut heller ikke er helt ufortjent. Jeg har selv fra første fløjt elsket deres kompromisløse, intense og pågående stil, og har fra tid til anden banget mine nakkemuskler ømme, især til hits som "(sic)", "People=Shit" og "The Heretic Anthem", der altid har været rene musikalske knytnæver In Ya Face!

Slipknot er med deres tredje skive gået hen og blevet en del mere melodiske, hvilket ikke altid falder lige heldigt ud. Deres ballader, som åbneren "Prelude 3,0", "Circle", "Vermilion Pt.2" og "Danger - Keep Away", stinker ligefrem grimt... rigtig grimt! "The Virus Of Life" er heller ikke lige min kop blod. Tilgengæld går tracks som "Three Nil" og "Opium Of The People" hen og bliver klare klassikere, der holder 100%. Disse tracks udgydes med den sædvanlige kompromisløse, intense og pågående Slipknot-stil, som man kender dem og elsker/hader dem. Singlehittet "Duality" viser Slipknot fra en melodisk side, på en eller anden uforklarlig fed måde. Produktionen er også blevet langt mere steril og klar, hvilket gør at skiven ikke virker helt så intens og pågående som dens to forgængere.

Personligt mener jeg at "Vol. 3 (The Subliminal Verses)" er Slipknots svageste skive til dato. Den virker på mange måder mere mainstream-numetal, end de gamle Slipknot skiver. Det er som om, at når Slipknot er fede, er de rigtig fede og når de stinker, stinker de virkelig. Mit råd til alle må være at man lige tjekker skiven ud inden køb, for der vil sikkert være mange der absolut ikke er enige i at de melodiske tiltag ikke altid er lige heldige. Men sådan er verden jo så mangfoldig.