Tre ord kan siges om The Scourger’s single: Smæk for skillingen! Singlen får så stor gennemslagskraft, at man bliver nødt til at skrue højtalerne op til bristepunktet og kaste med hovedet, til man får en diskosprolaps. Titelsangen angiver pænt den stemning man sidder med efter første gennemlytning. Man føler, at der bare skal ske noget, og det skal være vildt.
Produktionen af singlen er af rigtig god kvalitet, hvilket gør det nemmere at nyde The Scourger’s sindsoprivende musik, med riffs der kan sprække huden på selv den mest hærdede guitarist. Der er lagt i ovnen til død og helvede, en delikat, musikalsk udfoldelse.
Forsanger, Jari Hurskainen, lyder mistænkeligt meget som Children of Bodom’s Alexi Laiho, hvilket giver et særligt præg i musikken. Dermed bliver The Scourger klart anbefalelsesværdig for COB-fans, som jeg selv.
"Hatehead" er god til at rase ud med og klart en gennemlytning eller tre værdig.